Rosa Liksom

Rosa Liksomin odotettu romaani pienen kylän tytöstä ja Lapin sodasta. Syyskuu 1944. Kymmenet tuhannet ihmiset hylkäävät kotinsa paetakseen Lapin sodan nimellä tunnetun hävityksen jaloista. Kaiken keskellä on kotitilansa karjaa kuljettava tyttö, jonka perheen sota on hajottanut. Väylä on vangitseva romaani vaelluksesta, sotapakolaisleireistä ja joesta, joka kotinsa jättäneille merkitsi elämän ja kuoleman rajaa. Se on vuodenkierron mittainen kasvukertomus, tarina pienen kylän tytöstä ja poluiksi vaihtuvista teistä, luonnosta ja äidin etsimisestä. Liksomin kerronta saa loankin loistamaan.” Meitä kaikkia yhisti yksi asia, olima tien päälä ja kuljima kohti länttä.”

Finlandia-voittajan romaani vie lukijansa 1940-luvun Tornionjokilaaksoon. Talo on kertomus eräästä syyskuusta, talosta väylän varrella ja vaaran juurella, sen paikasta tässä maailmankaikkeudessa, talon asukkaista, sadonkorjuusta, päivien kierrosta, ihmisistä syystöissä, erilaisista retkikunnista, vanhasta taikinajuuresta ja uudesta rengistä, rauhansopimuksesta - eli yhden sodan päättymisestä ja toisen alkamisesta - sekä rauhattoman kertojansa, nuoren Aalen ja hänen kärsänsä kärsimyksistä. Talo on pastoraali, jossa katsotaan ja kuulostellaan suuren talon salinpäätä, sen ovea. Eletään vuotta 1944. Talo päättyy siihen, mistä Rosa Liksomin edellinen romaani, Väylä, alkaa.

Stefan Bremer (s. 1953) on keskeinen nimi suomalaisessa valokuvataiteessa. Nuoren Bremerin ura alkoi punkkareiden, diinareiden ja mustahuulien kuvaamisella Helsingin yössä. Kun kaupunki alkoi kiihkeässä tahdissa avautua 1970- ja 1980-lukujen vaihteessa, Bremer oli kameroineen siellä, missä uudet alakulttuurit syntyivät - ajan hengen ytimessä. Hänestä tuli 1980-luvun alussa nuorison, vaihtoehtoväen ja rock-maailman kuvaaja, joka kulki öisillä kaduilla ja konserteissa, rohkeasti lähellä kohteitaan. Näin syntyivät kuvat legendaariseen Helsinki by Night -sarjaan, felliniläiseen kavalkadiin, joka kuuluu hänen uransa merkittävimpiin. Stefan Bremer (f. 1953) är ett centralt namn inom finsk fotokonst. Den unge Bremers karriär inleddes med fotografier av punkare, diinarna och gothare i Helsingfors nattliv. När staden mellan 1970- och 1980-talet snabbt började öppnas var Bremer på plats med sin kamera där de nya subkulturerna växte fram - i trendernas centrum. I början av 1980-talet blev han ungdomens, alternativrörelsernas och rockvärldens fotograf som rörde sig på nattliga gator och konserter, modigt nära sina objekt. På så sätt föddes den legendariska serien Helsinki by Night, en Felliniartad kavalkad som hör till de främsta under Bremers karriär. Stefan Bremer (b. 1953) is a leading name in Finnish photographic art. He began his career photographing punks, Teddy Boys and black-lipped goths in Helsinki's nightlife. As the city began opening up to new influences during the frenetic late 1970s and early 1980s, Bremer and his camera never missed a beat: wherever new subcultures were emerging, he was there, with his finger on the pulse of the times. In the early 1980s, he achieved renown as a photographer of alternative youth subcultures and the rock ‘n' roll scene, boldly establishing intimacy with his subjects in concert crowds. His nocturnal wanderings resulted in the legendary Fellini-esque cavalcade of images known as the Helsinki by Night series, which ranks among the most celebrated achievements of Bremer's career.

”Älven är en roman som låter oss förstå vår egen samtid, och med vars hjälp vi kanske kan närma oss livets innersta väsen. Den är, minst sagt, storslagen.” Upsala Nya Tidning"Nödvändig läsning." Kulturnytt, SRLapplandskriget 1944. Flickans pappa är ute i kriget som redan tagit hennes bröder och hennes gravida mamma har lämnat gården tillsammans med Farbror. Tillsammans med en piga, själv evakuerad från Karelen, och granngårdens kopiga och en liten pojke samt all deras boskap, ansluter flickan sig till den stora vandringen genom det krigshärjade finska Lappland, för att komma i säkerhet på andra sidan vattnet. Det är en marsch fylld av strapatser; hunger, kyla, höstens framfart och ett virrvarr av människor och djur på väg undan kriget. ”Älven” är på en gång tidlös och dagsaktuell. Rosa Liksom skildrar ett stycke närhistoria som belyser en undanskymd företeelse – de svenska flyktinglägren under krigsårens slutskede och evakueringen av den finska Tornedalens befolkning.

Rosa Liksom on üks tuntumaid ja tõlgitumaid tänapäeva soome kirjanikke. Ikka ja jälle kujutab ta Soome ajaloo tundlikumaid lehekülgi uudse vaatenurga alt. Seekord on raamatu keskmes pagulased: Lapi sõja ajal sakslaste eest põgenevad külaelanikud, kes suunduvad koos oma kariloomadega üle Tornio jõe (Väila) teisele poole, turvalisse Rootsi. Peategelaseks on teismeline tüdruk, taustaks aga pagulaste teekond ja elu võõrsil. Liksomi hingekriipiv jutustamisoskus tõuseb kõrgemale kirjeldatud sõjakoledustest, maalides meie ette pildi inimeseks saamisest murdelisel ajal.

To fremmede i en togkupé på en rejse fra Moskva til Ulan Bator i Mongoliet. Hun er en ung finsk arkæologistuderende, der er rejst af sted for at se de mongolske helleristninger, han er en 45-årig russisk arbejder på vej til et job på en byggeplads. Tilfældet vil, at de havner i samme kupé på den transsibiriske jernbane og skal tilbringe lange dage og nætter sammen i hinandens selskab. Året er 1986. Uden for togruden passerer det sibiriske vinterlandskab forbi. Inde i togkupéen drikker manden vodka og fortæller røverhistorier fra sit liv og praler med sine seksuelle eskapader. Den unge kvinde er for det meste tavs. Hun lytter og tænker. Den lange rejse bliver et møde mellem øst og vest. Og mens byer, landsbyer, skove og dyr passerer forbi, drikker og fortæller manden om sit liv og sit land. Gennem hans fortælling tegnes et levende og skræmmende portræt af 1980'ernes Sovjetunionen: forfaldet, kulden og den evige vodka. Pressen skriver: "Så gennemført og gennemkomponeret. Så smuk og grum på samme tid. Det er prosa løftet op til højeste lethed og elegance, hvilket også er den sværeste kunst." Information

En skræmmende aktuel roman om migration og flygtningelejre, og om elven, der markerer grænsen mellem liv og død for de mennesker, der har måttet forlade deres hjem. Fra en af Finlands største samtidsforfattere. September 1944. Titusindvis af mennesker må forlade deres hjem for at undslippe de ødelæggelser, som Laplandkrigen har medført. Midt i det hele står en fjortenårig pige, hvis familie er blevet splittet af krigen. Som konsekvens deraf må hun helt på egen hånd føre familiens køer og vigtigste ejendele fra familiens gård og afsted gennem det krigshærgede landskab – ikke mindst i forsøget på at finde hendes mor. Pressen skriver: "Udforsker helt nye sider af verdens ondskab." 4 stjerner i Jyllands-Posten"Bevægende ... en rå, sanselig og kropslig prosa." 4 stjerner i Kristeligt Dagblad "Dybt gribende." Information"Helt utrolig spændende." Litteratursiden.dk Rosa Liksom (f. 1958) er født i Lapland, Finland. Da hun var 17, flyttede hun til Helsinki, hvor hun studerede antropologi på universitetet. Hun debuterede som forfatter med en novellesamling i 1985 og har siden da skrevet en lang række bøger, primært romaner og noveller, men også børnebøger, teaterstykker og tegneserier. Derudover laver hun også kortfilm, fotograferer og maler. Hendes hovedværk er Kupé nr. 6 (på dansk i 2013), som hun modtog den store litteraturpris Finlandia-prisen for i 2011, og som i 2021 blev filmatiseret og vist på Cannes-festivalen, hvor den modtog Grand Prix-prisen og var nomineret til Guldpalmerne. Der er tidligere udkommet fem bøger af hende på dansk. De fire første på Tiderne Skifter og den seneste, Oberstinden, på Grif i 2018.

”Älven är en roman som låter oss förstå vår egen samtid, och med vars hjälp vi kanske kan närma oss livets innersta väsen. Den är, minst sagt, storslagen.” Upsala Nya Tidning"Nödvändig läsning." Kulturnytt, SRLapplandskriget 1944. Flickans pappa är ute i kriget som redan tagit hennes bröder och hennes gravida mamma har lämnat gården tillsammans med Farbror. Tillsammans med en piga, själv evakuerad från Karelen, och granngårdens kopiga och en liten pojke samt all deras boskap, ansluter flickan sig till den stora vandringen genom det krigshärjade finska Lappland, för att komma i säkerhet på andra sidan vattnet. Det är en marsch fylld av strapatser; hunger, kyla, höstens framfart och ett virrvarr av människor och djur på väg undan kriget. ”Älven” är på en gång tidlös och dagsaktuell. Rosa Liksom skildrar ett stycke närhistoria som belyser en undanskymd företeelse – de svenska flyktinglägren under krigsårens slutskede och evakueringen av den finska Tornedalens befolkning.

Rosa Liksomin odotettu romaani pienen kylän tytöstä ja Lapin sodasta. Syyskuu 1944. Kymmenet tuhannet ihmiset hylkäävät kotinsa paetakseen Lapin sodan nimellä tunnetun hävityksen jaloista. Kaiken keskellä on kotitilansa karjaa kuljettava tyttö, jonka perheen sota on hajottanut. Väylä on vangitseva romaani vaelluksesta, sotapakolaisleireistä ja joesta, joka kotinsa jättäneille merkitsi elämän ja kuoleman rajaa. Se on vuodenkierron mittainen kasvukertomus, tarina pienen kylän tytöstä ja poluiksi vaihtuvista teistä, luonnosta ja äidin etsimisestä. Liksomin kerronta saa loankin loistamaan. ”Meitä kaikkia yhisti yksi asia, olima tien päälä ja kuljima kohti länttä.”

Hytti nro 6 on Neuvostoliiton ruumiinavaus, kertomus junamatkasta asioiden ytimeen, suljetun maan sielunelämään ja matkustajan, nuoren tytön omaan sisimpään. Itä on itä ja länsi on länsi, on tyttö ja tytöllä on unelma. On Neuvostoliitto, sen kulahtanut ja absurdi todellisuus, lannistetut mutta kekseliäät ihmiset, korruptio ja tyly lähihistoria. On Siperian juna, junassa hytti ja tytön matkakumppanina venäläinen mies. Ohi vilahtavat toistensa kaltaiset kaupungit ja pystyyn mätänevät tehtaat, kaduilla lainehtivat joet ja myrkytetyt metsät. Tähdet kolisevat jääkuutioina vihreällä taivaalla ja räkäinen kissa naukaisee yössä. Rosa Liksom voitti romaanilla Finlandia-palkinnon (2011) ja elokuva Hytti nro 6 sai Cannesin elokuvajuhlilla Grand Prix -palkinnon (2021). Teos sisältää elokuvaohjaaja Juho Kuosmasen esipuheen. Rosa Liksom (s. 1958) monipuolinen kirjailija ja kuvataiteilija, joka loi ensimmäisillä novellikokoelmillaan lyhytproosan käsitteen. Liksomin tuotantoon kuuluu myös sarjakuvia, elokuvia, näytelmiä ja lastenkirjoja, ja hänen teoksiaan on käännetty kymmenille kielille.

En kylig nordost bar på balalajkans syrliga toner. På rälsen vilade utmattade och tysta lokomotiv. Den mjölkvita himlen, som hastigt ramlade ner, började slänga en kylig snömodd över marken som piskats av den vintriga vinden, hela rymden var fylld av en nedslående tristess. En arkitektstuderande ung kvinna tar Transsibiriska järnvägen mot Ulan Bator för att studera grottmålningar. Hon delar kupé med en vodkapimplande buse på väg till ett bygge. I den lilla trånga kupén möter öst väst och under den flera veckor långa resan berättar den manschauvinistiske mördaren hårresande historier om sitt liv och om sitt land, Sovjet. Kupé nr 6 är en kompakt, poetisk och mångbottnad historia om en tågresa genom 1980-talets Sovjetunionen.” Humorn som föds ur Rosa Liksoms tillspetsningar och snabba vändningar är skoningslös och absurd. Med till synes enkla penseldrag får Liksom fram enskilda människoöden och ett helt lands historia”, stod det i motiveringen när Rosa Liksom fick Finlands största litterära pris, det prestigefulla Finlandiapriset 2011 för Kupé nr 6.

At once complex and hideous, sexually liberated and sympathetic to the darkest of political movements, the narrator describes her childhood as the daughter of a member of the right-wing Finnish Whites before World War II, and the way she became involved with and eventually married the Colonel, who was thirty years her senior. During the war, he came and went as they fraternized with the Nazi elite and retreated together into the deepest northern wilds. As both the marriage and the war turn increasingly dark and destructive, Rosa Liksom renders a complex and unsavory character in a prose style that is striking in its paradoxical beauty. The Colonel’s Wife is both a brilliant portrayal of an individual psychology and a stark warning about the perils of nationalism.

En äldre kvinna blickar tillbaka på sitt liv. På uppväxten i den nationalistiska krets där fadern ingick. På livet med den trettio år äldre mannen, han som är överste i en nazistisk armé, och deras inledande förälskelse som övergår i ett stormigt äktenskap." Överstinnan" är en berättelse om Finland och dess historia. Om ett land som tvingades till strid mot både Ryssland och Tredje Riket. Och om de nationella såren som kanske aldrig kommer att läka.

En gammel kvinde fortæller sin historie i en indre monolog. Det er historien om en barndom i mellemkrigstidens Finland med en højtelsket far, der opdrager sin datter i heroisk germansk ånd – og med en mor, der lærer hende frygten at kende. Den dobbelthed fører den unge pige i armene på en 30 år ældre oberst, der er overbevist nazist. Oberstinden vænner sig til grusomhed og brutalitet, og først sent kommer hun fri af det ægteskabelige helvede. ”Så smukt skrevet at det er ren magi.” – Sofi Oksanen ”Eminent portræt af en kvinde.” Politiken, 5 hjerter

In the waning years of the Soviet Union, a sad young Finnish woman boards a train in Moscow. Bound for Mongolia, she's trying to put as much space as possible between her and a broken relationship. Wanting to be alone, she chooses an empty compartment--No. 6.--but her solitude is soon shattered by the arrival of a fellow passenger: Vadim Nikolayevich Ivanov, a grizzled, opinionated, foul-mouthed former soldier. Vadim fills the compartment with his long and colorful stories, recounting in lurid detail his sexual conquests and violent fights. There is a hint of menace in the air, but initially the woman is not so much scared of or shocked by him as she is repulsed. She stands up to him, throwing a boot at his head. But though Vadim may be crude, he isn't cruel, and he shares with her the sausage and black bread and tea he's brought for the journey, coaxing the girl out of her silent gloom. As their train cuts slowly across thousands of miles of a wintry Russia, where "everything is in motion, snow, water, air, trees, clouds, wind, cities, villages, people and thoughts," a grudging kind of companionship grows between the two inhabitants of compartment No. 6. When they finally arrive in Ulan Bator, a series of starlit and sinister encounters bring Rosa Liksom's incantatory Compartment No. 6 to its powerful conclusion.

Rosa Liksomin klassikkovärityskirja saatavana nyt Liken värityskirjakoossa! Rosa Liksomin Värityskirjan laji on nonsense ja kirjailija on suoltanut huopakynistään kuvia ja tekstejä Familjen Bran seikkailuista ympäri maailmaa. Koko perhe värittämään!

Finlandia-palkinnon voittaneen Hytti nro 6:n jälkeen Rosa Liksom palaa lyhytproosaan, lajiin, jonka juuri hän toi kirjallisuuteemme ja jonka ehdoton mestari hän edelleen on. Väliaikainen marssittaa eteemme tämän päivän suomalaiset… huolineen, murheineen sekä rinnassa riehuvine rakkauksineen. On yksinhuoltajaa, sielunpaimenta, vaalitarkkailijaa, testamentin laatijaa, sukututkijaa, salakaatajaa, Turkin-kävijää, paluumuuttajaa, maistissa olevaa konstaapelia, maailman parasta karkaisijaa, nuorikon ostajaa, unohdettua naista ja hylättyä ja katkeraa miestä. Kuntaliitos ja Kiina-ilmiö puhuttavat, vanhusten osa askarruttaa ja maahanmuuttajat arveluttavat, samoin tappajahirvet, kiukkuiset mehiläiset, varastelevat ahmat, riikinkukot ja harakat. Nokia yhdistää vielä. Moniäänisistä ja -vireisistä todistajanlausunnoista syntyy suurta suomalaista yksinpuhelua. Väliaikainen on peilikuva mielenmaisemasta tässä ja nyt. Jos kuvassa näkyy kaamos, vika ei ole peilissä. Eikä Rosa Liksomissa. Suureksi siunaukseksi kirjallisuudellemme hänellä on armottoman tarkka silmä ja korva sekä taito kirjoittaa pienten ihmisten riemuista ja pettymyksistä.

Mittava ja moniääninen romaani, jossa on sankareita safööri Sarmosta, suuresta sarmööristä, Mikri Vuomaan, kaikkitietävään kertojaan, ja tietysti siinä on myös änkyttävä Elvis.

Rosa Liksomin kirjan Yhden yön pysäkki italiankielinen käännös.