Ruth Kirk Ertmann

Almen medicin i praksis giver teoretisk viden om specialet almen medicin og specialets arbejdsmetoder, så du som studerende får en dybereliggende forståelse for arbejdet i almen praksis. Denne teoretiske viden giver dig sammen med det kliniske ophold i almen praksis den viden, de færdigheder og de kompetencer, der forventes af en KBU-læge. Bogen er et resultat af et samarbejde på tværs af de fire danske universitetsmiljøer, der varetager undervisning i almen medicin. Redaktionsgruppen består således af klinisk arbejdende speciallæger i almen medicin med stor undervisningserfaring. Der er i gruppen repræsentanter fra de almenmedicinske forskningsmiljøer og fra specialeuddannelsen i almen medicin, således at både forskningsbaseret viden og nye tendenser inden for almen medicin er repræsenteret. Almen medicin i praksis giver samlet en bred indsigt i almenmedicinske problemstillinger. Bogen kommer således omkring emnerne: Samtalen med patienten Journalnotatet Den diagnostiske proces Terapeutiske beslutninger Patienten med nyopstået symptom Patienten med kronisk sygdom Patienten med mental lidelse Patienten med funktionel lidelse Kvindeliv Børn og unge Den ældre patient Patienten ved livets afslutning Risikovurdering, opsporing af sygdom og screening Den praktiserende læges roller og samarbejde med omverdenen Alle kapitler indledes med en relevant sygehistorie, som danner grundlag for de emner, som bogen behandler. Bogen er desuden forsynet med en lang række spørgsmål, der har til formål at så nogle tanker til refleksion.

101 almenmedicinske patienter er en samling karakteristiske og repræsentative patienthistorier fra almen praksis, som alle har deres oprindelse i forfatternes egne oplevelser med virkelige patienter. Samlingen giver dermed et realistisk billede af den kliniske hverdag i almen praksis og af det arbejde, de praktiserende læger udfører. Bogen lægger sig tæt op ad lærebogen Almen medicin, hvor man kan læse den grundlæggende sygdomslære, der relaterer sig til patienthistorierne. Målgruppen er især medicinstuderende og yngre læger, der gennem arbejdet med bogens sygehistorier kan blive forberedt på henholdsvis eksamen og det kliniske arbejde i almen praksis. Bogen omsætter teoretisk viden til faglig handling ud fra: en systematisk tilgang til kommunikation med patienten en systematisk tilgang til konsultationsprocessen fokus på, hvordan man spænder et sikkerhedsnet ud under patienten præsentation af håndteringsvalg ved typiske almenmedicinske problemstillinger og forløb klare læringsmål for hver enkelt sygehistorie. For andre faggrupper, fx speciallæger, praksissygeplejersker og sekretærer, kan bogen give et spændende indblik i almenmedicinske problemstillinger og en forståelse for specialets rolle i sundhedsvæsenet. Alle bogens sygehistorier præsenteres i en almenmedicinsk konsensus med konsultationsprocessen som refleksionsramme og PSOAP (Problem, Subjektivt, Objektivt, Analyse, Plan) som overordnet struktur. Forfatterne har bevidst valgt lidt forskellige formuleringer og spørgsmålstyper fra patient til patient for at afspejle den variation, der findes i almen praksis generelt, og individuelt fra læge til læge. Forfatterne til 101 almenmedicinske patienter er alle aktive praktiserende læger og samtidig centralt placeret i forhold til både præ- og postgraduat undervisning og forskning inden for specialet.

Hvad er det, de sunde kan? Hvor har de det fra? Hvad kan vi lære af deres sundhedsadfærd? Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet. Den skærper vores syn på en dynamisk sundhedsopfattelse, og indkredser strategier for sundhedsadfærd og sundhedspædagogik. I bogens første del drøftes begreberne sundhed og sundhedsfremme på baggrund af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys teori om salutogenese og WHO’s definition samt et nødvendigt samspil mellem natur-, human- og samfundsvidenskab. Herefter følger bogens anden del med ti kapitler, som belyser praktiske eksempler på arbejdet med sundhedsfremme i forskellige befolkningsgrupper. Hvad gør kommunen? Hvad kan praktiserende læger sætte i værk, når de ønsker at fremme sundheden? Hvad gør skolen, når sundhed er på skemaet? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom gennem sundhedsfremme? Hvordan når man mennesker fra etniske minoriteter, socialt udsatte eller voksne misbrugere med budskaber om sundhedsfremme? Hvordan kan man arbejde med sundhedsfremme hos familien, der venter barn, med ældre eller på en arbejdsplads? Bogens tredje del drager paralleller mellem eksempler fra kapitlerne for at finde svar på, hvad de sunde kan, hvor de har det fra, og hvordan man kan arbejde med sundhedsfremme i praksis. Kreativitet og læring viser sig at være nøglebegreber i den dynamiske proces, hvor Antonovskys teori om salutogenese udfoldes gennem kognitions- og kreativitetsforskning samt læringsteori. Har du kommentarer eller spørgsmål til bogen, er du velkommen til at sende en mail til redaktørerne: Kjeld Fredens ([email protected]), Tommy J. Johnsen ([email protected]) eller Peter Thybo ([email protected] ).