Sara Alfort

Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer udforsker 24 nordiske kunstneres liv og værker omkring år 1900 gennem banebrydende kombinationer af historisk genindskrivning og ny teknologi. Kvinderne trodsede tidens kønsnormer, dannede egne fællesskaber på tværs af Europa og fik succes mod alle odds. Senere blev flere skrevet ud af kunsthistorien, men hvorfor? Kan man skrive kvinderne ind i den fortælling, der skrev dem ud, uden at ændre den? Læs, hvordan teknologi, kritisk tænkning og kunst forenes i en hyldest til fortidens pionerer. Med tværæstetiske greb, immersive installationer og AI-genererede dialoger udfordrer udstilling og katalog vores forståelse af fortiden og åbner nye perspektiver på kunsthistorien.

Against All Odds – Historical Women and New Algorithms explores the lives and works of 24 Nordic artists around 1900 through pioneering combinations of historical reinscribing and new technology. These women defied the gender norms of their time, formed their own communities across Europe and succeeded against all odds. Later, several were written out of art history. Why? Is it possible to write these women into the narrative that excluded them without changing the story? Discover how technology, critical thinking and art merge in a tribute to pioneers of the past. Through cross-aesthetic approaches, immersive installations and AI-generated dialogues, the exhibition and catalogue challenge our understanding of the past and open new perspectives on art history.

En anderledes vinklet nordisk litteraturhistorie og antologi hvor forfattere, som ofte har været underbelyste i vores tid, får plads.

Damer der fik nok fortæller historien om 12 skandinaviske kvindelige kunstnere fra 1915 til 1960. Fra kvinderne fik stemmeret i Danmark, til p-pillen gjorde det muligt at bestemme, om man ville have børn – og med hvem. Ulla Bjerne, Cora Sandel, Thit Jensen, Agnes von Krusenstjerna, Hulda Lütken, Karen Blixen, Karen Aabye, Maria Wine, Tove Jansson, Ester Nagel, Sara Lidman og Inga Ehrström. Deres bøger provokerede voldsomt i deres samtid – det kunne ikke være anderledes, når de udfordrede normerne for, hvordan kvinder burde leve i deres tid, og hvad man måtte skrive om. De insisterede på retten til at elske dem, de ville, og at være meget mere og meget andet end hustru og mor i en tid, hvor de traditionelle værdier omkring moder- og ægteskabet blomstrede. De var damer, der fik nok af tidens forventninger og nedarvede konventioner. De var optagede af at adskille sex fra reproduktion og af, hvad det overhovedet ville sige at være kvinde. De rejste ud i verden – drevet af deres lyst til frihed og eventyr, lyst til mænd og kvinder og lyst til at udtrykke sig helt på tværs af tidens gode smag. Sara Alfort, født 1976, mag.art. i litteraturhistorie og journalist. I 2021 udgav hun det anmelderroste værk Manden der tegnede Danmark. Fortællingen om Ib Antoni. I 2022 udkom Damer der var for meget, stafetfortællingen om en flok kvinder, der kom før de tolv hovedpersoner i bogen her. Damer der var for meget fik en varm modtagelse hos både anmeldere og læsere og har solgt i stribevis af oplag.

Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende. Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert. Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2022, som har historiens markante kvindeskikkelser som tema. Sara Alfort, født 1976, mag.art. i litteraturhistorie og journalist. Har skrevet for Weekendavisen, Politiken, Jyllands-Posten og Zetland. I 2021 udgav hun det anmelderroste værk Manden der tegnede Danmark. Fortællingen om Ib Antoni.

Han var manden, der med et skarpt sind og en spids blyant var med til at sætte Danmark på verdenskortet, men alligevel er det de færreste, der kender ham. Nu fortælles historien om ”Danmarks hoftegner” Ib Antoni i bogen MANDEN DER TEGNEDE DANMARK. Vi kender hans plakater med farvestrålende Tivoli-lamper, den ikoniske klovn Charlie Rivel og den marcherende livgarder med sin gigantiske bjørneskindshue, der huser en lille fuglerede på toppen. Alligevel er der ikke mange, der kender til manden bag de velkendte streger, selvom han tegnede for både danske virksomheder som Carlsberg og Tuborg og udenlandske virksomheder som Life Magazine, Shell og Unicef. Hans værker var fast inventar, når Udenrigsministeriet, Turistrådet og Landbrugets Afsætningsråd arrangerede fremstød for danske varer, dansk kultur og dansk eventyrlighed i udlandet, og han blev ofte hyret i forbindelse med royale events. Nu fortælles historien om en af verdens mest eftertragtede reklametegnere, der i løbet af sit korte og intense liv bl.a. tegnede for et af New Yorks største reklamebureauer på Madison Avenue som en af de såkaldte Mad Men og blev verdensberømt, fordi hans plakater var – og stadig er – med til at skab eden danske fædrelandsfortælling om det lille eventyrland med læskende øl, kvalitetsost og ikoniske møbler, der åbnede op for masseturismen, og som stadig tiltrækker besøgende fra hele verden. Gennem forfatter og journalist Sara Alforts omfattende detektivjagt optrevles den ualmindeligt produktive kunstners liv, der fører fra barndomsbyen Esbjerg til hans møder med prinser, prinsesser, konger og dronninger fra hele verden. Jagten fører til den svenske prins Bertil Bernadotte, schlagerdronningen Gitte Hænning, den danske ambassadør i Washington og datteren af Antonis verdensberømte ven, entertaineren Victor Borge – for blot at nævne nogle få:“Det er simpelthen så vildt at tænke på, at historien om Ib Antoni var gået i glemmebogen. Dels fordi han levede et helt utroligt liv, men også fordi han reelt var en af Danmarks største og internationalt anerkendte plakatkunstnere”, fortæller Sara Alfort, der har været vidt omkring i sin research om”Danmarks hoftegner”.