Påskeliljerne springer ud sammen med ængsteligheden. Det er blevet forår, sæsonen, Lærke frygter. Hendes fars maniske episoder har altid fundet sted om foråret. Selvom det er to år siden, han har haft en episode, vokser Lærkes uro. I håb om at forsone sig med foråret maler Lærke sine vægge i en optimistisk gul farve og begynder i et gruppeforløb for pårørende. Her nærmer hun sig nervøse og omsorgsfulde Phillip. Lærke og Phillip bekymrer sig for hinanden, bekymrer sig for dem, de er pårørende til, bekymrer sig for bekymringerne. Samtidig begynder Lærkes fars sind at sitre. Alt han gør, aflæser Lærke som symptomer. Lærke forsøger at kontrollere både sit og sin fars sind, minder sig selv om det, hun har hørt i pårørendeforløbet, at tankerne om, at der vil ske noget slemt, bare er tanker. Men med foråret kommer søvnløsheden, psykosen, angsten. FORÅRSSIND er en fortælling om at være sin fars datter, om sindets skrøbelighed, hyperopmærksomme øjne, brændenælder og længslen efter ro. FORÅRSSIND er Sophie Kallehauges debutroman.
