Stig Hjarvard

Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber. Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab. Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund. Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.

Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demo­kratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn. Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er medie­dækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsfor­hold på nye måder. Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæs­sige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighed Redigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Medialisering har vundet frem som et centralt begreb til forståelse af mediernes samspil med kultur og samfund. På samme måde som ’globalisering’ og ’individualisering’ er vigtige begreber til at forstå moderne samfund, er ’medialisering’ blevet en begrebsmæssig ramme til at forstå, hvordan både massemedier og digitale netværksmedier er blevet en integreret del af kulturelle praksisser og samfundsinstitutioners virke. Medialiseringen er en af det moderne samfunds centrale dynamikker, men hvor fx globaliseringen og individualiseringen længe har været på dagsordenen i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, er forskning i medialiseringen af kultur og samfund først for alvor ved etablere sig i den internationale forskning i disse år. Denne bog bidrager til at udvikle dette teoretiske og analytiske perspektiv i en dansk sammenhæng. Bogen er opbygget således, at der først gives en grundig indføring i medialiseringsteorien og medialiseringsbegrebets nuancer og forskellige inspirationskilder. Dernæst udfoldes og diskuteres teorien i en række konkrete analyser af forskellige samfundsmæssige og kulturelle områder: idræt, børns leg, forældreskab, religion, politik, konflikter samt frivillighedsorganisationers arbejde. Bogens målgruppe er undervisere og studerende på videregående uddannelser ved medie- og kommunikationsuddannelser.

Tv og internet har en central plads i danskernes medieforbrug, men forbruget varierer afhængig af målgrupper, genrer og typer af indhold. Med kvantitative målinger af seertal og webtrafik kan vi få et detaljeret indblik i, hvordan danskernes medieforbrug er sammensat. Denne bog giver en praktisk indføring i de to vigtigste, danske analyseredskaber: TNS Gallups TV-Meter og Gemius' webtrafikmåling. Bogen introducerer til en række centrale begreber som rating, frekvens og dækning, ligesom spørgsmål om fejlkilder og statistisk usikkerhed behandles. Gennem eksemplariske analyser demonstrerer Stig Hjarvard og Rasmus Helles, hvordan man kan foretage sine egne analyser af danskernes tv-sening og besøg på websider. Bogen er rigt illustreret.

Mediatization has emerged as a key concept to reconsider old, yet fundamental questions about the role and influence of media in culture and society. In particular the theory of mediatization has proved fruitful for the analysis of how media spread to, become intertwined with, and influence other social institutions and cultural phenomena like politics, play and religion. This book presents a major contribution to the theoretical understanding of the mediatization of culture and society. This is supplemented by in-depth studies of: The mediatization of politics: From party press to opinion industry; The mediatization of religion: From the faith of the church to the enchantment of the media; The mediatization of play: From bricks to bytes; The mediatization of habitus: The social character of a new individualism. Mediatization represents a new social condition in which the media have emerged as an important institution in society at the same time as they have become integrated into the very fabric of social and cultural life. Making use of a broad conception of the media as technologies, institutions and aesthetic forms, Stig Hjarvard considers how characteristics of both old and new media come to influence human interaction, social institutions and cultural imaginations.

Mediatization has emerged as a key concept to reconsider old, yet fundamental questions about the role and influence of media in culture and society. In particular the theory of mediatization has proved fruitful for the analysis of how media spread to, become intertwined with, and influence other social institutions and cultural phenomena like politics, play and religion. This book presents a major contribution to the theoretical understanding of the mediatization of culture and society. This is supplemented by in-depth studies of: The mediatization of politics: From party press to opinion industry; The mediatization of religion: From the faith of the church to the enchantment of the media; The mediatization of play: From bricks to bytes; The mediatization of habitus: The social character of a new individualism. Mediatization represents a new social condition in which the media have emerged as an important institution in society at the same time as they have become integrated into the very fabric of social and cultural life. Making use of a broad conception of the media as technologies, institutions and aesthetic forms, Stig Hjarvard considers how characteristics of both old and new media come to influence human interaction, social institutions and cultural imaginations.

This volume of Northern Lights originates from the research programme Global Media Cultures. It is concerned with the ways in which media take part in processes of globalisation, including how they challenge existing cultures and create new and alternative symbolic and cultural environments. The volume addresses these questions through theoretical discussions and re-examination of existing international research and through a series of individual empirical studies covering global media phenomenons like the Olympics, the talk show, international beauty contests, satellite television, and media discourses on national culture.