Susanne Malchau Dietz

Helt ærligt! Sygepleje uden omsorg? er en del af Munksgaards debatbogserie, hvor de to redaktører, Dorthe Boe Danbjørg og Mari Holen, inviterer en række sygeplejersker og meningsdannere med forskellige baggrunde, tilgange og holdninger til at sige deres ærlige mening om aktuelle problemstillinger og dilemmaer, som rører sig inden for sygeplejefaget. I denne bog skal det handle om omsorg. Omsorg udgør en grundsten i sygeplejefaget, faget omtales som et omsorgsfag, og omsorgsteori er fortsat en fast den af pensum på sygeplejerskeuddannelsen. Men i en tid, hvor evidens, specialisering og effektivisering præger udviklingen inden for sundhedsvæsenet, og hvor økonomi ofte prioriteres over omsorg, er det mere aktuelt end nogensinde at spørge, om sygepleje kan eksistere uden omsorg. Med inspiration fra Kari Martinsen og Kari Wærnes klassiker, Pleie uten omsorg, udforsker bogens kapitler, hvilken rolle omsorg egentlig spiller i sygeplejen i dag – og hvad det er, vi risikerer at miste, hvis omsorg nedprioriteres. Målet med denne bog er sætte gang i en diskussion, som vi håber, at læserne vil være med til at føre videre ud i virkeligheden.

Bogen til alle, der vil vide mere om de danske diakonisser og om omsorgsfagene før og efter velfærdsstatens opståen, specielt sygeplejerskeuddannelsens første begyndelse og videre udvikling. For 150 år siden stiftede dronning Louise Diakonissestiftelsen udenfor København. I Smallegade på Frederiksberg åbnede et beskedent moderhus og hospital, og diakonisserne begyndte at strømme til. Ti år efter flyttede diakonisserne til de velkendte røde bygninger på Peter Bangs Vej. Indenfor murene af dette klosterlignede bygningskompleks har 1.769 diakonisser, og i de senere år 77 mandlige og kvindelige diakoner, virket gennem de sidste 150 år. Deres indsats har haft stor betydning for etableringen af nutidens omsorgsprofessioner i den danske velfærdsstat. Hvem var disse diakonisser? Hvilken social og uddannelsesmæssig baggrund havde de? Hvad drev dem? Hvad udrettede de? Bogen besvarer bl.a. disse spørgsmål under tre perspektiver: køn, kald og kompetencer. Køn, fordi diakonisserne i lighed med de katolske nonner opbyggede et stærkt hierarkisk kvindefællesskab, hvor det kollektive havde forrang for det individuelle. Kald, fordi den religiøse dimension var af stor betydning for diakonissernes virke. Og kompetencer, fordi uddannelse i sygepleje og socialarbejde for første gang blev anset som en forudsætning for at arbejde med syge og socialt udsatte. Køn, kald og kompetencer er den første videnskabelige beskrivelse af alle de kvinder, der har gået gennem døren til Diakonissestiftelsen for at fuldbyrde kaldet til at blive diakonisse. Det er historien om kvinder, der ville noget med deres liv, men også om dem der måtte sande, at kaldet ikke holdt. Vi får et samlet billede af disse diakonisser gennem årene, og vi kommer tæt ind på nogle af dem gennem deres breve og levnedsbeskrivelser. Bogen er derudover også historien om den faglærte sygeplejes oprindelse og udvikling, og det er historien om den private filantropi, der blev afløst af nutidens velfærdsinstitutioner. Susanne Malchau Dietz er forskningsleder, ph.d. og lektor ved UC Diakonissestiftelsen. Hendes forskningsfelt er sygeplejens historie med fokus på danske diakonissehuse og katolske søsterordners indsats indenfor dansk sundhedsvæsen.