Kirjojen hintavertailu – 12 859 828 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Susanne Zielke Schaarup
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2012–2022, suosituimpiin kuuluu Apopleksi. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Inaktivitet & immobilitet er en udvidet og opdateret 3. udgave, der beskriver de generelle fysiologiske og psykologiske konsekvenser af at være fysisk inaktiv og immobil. Der er i 3. udgave sket en opdatering og i nogle tilfælde en mere gennemgribende revision af de eksisterende kapitler, så hele bogen nu fremstår i en mere aktuel udgave. Der er stadig fokus på de vigtigste områder, hvor aktivitet og mobilitet har betydning for forebyggelse, sygdomsforløb og rehabilitering i både primær og sekundær sektor. Samtidig er der blevet tilføjet to helt nye kapitler, der handler om omgivelsernes betydning for aktivitet og mobilitet samt om det stigende problem med overvægt blandt børn og unge. Den primære målgruppe er sygeplejestuderende. Men der er tilstræbt en tværfaglig vinkling, som også gør bogen meget relevant for især ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. Studerende inden for andre sundhedsprofessionelle uddannelser kan også have god gavn af bogen. Det samme gælder færdiguddannet sundhedsprofessionelt personale, som bl.a. kan bruge bogen som opslagsværk. Inaktivitet & immobilitet angiver anbefalede forebyggende tiltag inden for udvalgte områder såsom lungekomplikationer, obstipation, urininkontinens, tromboser, tryksår og knogletab. Der er ligeledes et kapitel om motivation, og der stilles skarpt på betydningen af ernæring generelt samt træning til henholdsvis kirurgiske og ældre medicinske patienter.
Pga. den hurtige udvikling på området foreligger der nu en ny 2. udgave af bogen Neurologi og neurorehabilitering. Denne udgave adskiller sig på flere måder fra 1. udgaven. Kapitlerne er reviderede, så de præsenterer nyeste viden og udviklingstendenser på området. Nye kapitler er føjet til, og det tværfaglige element er styrket ved inddragelse af sygeplejefaglige aspekter i flere kapitler. Bogens primære målgruppe er dog stadig ergo- og fysioterapeutstuderende på bachelorniveau, samt ergo- og fysioterapeuter som arbejder med neurorehabilitering i hverdagen. Bogens opbygning er som i 1. udgave delt op i en generel og en speciel del. Den generelle del (Del I) indeholder kapitler om neuroanatomi, neurofysiologi og neuropsykologi. I Del II gennemgås en række neurologiske sygdomme som fx cerebrovaskulære sygdomme, Parkinsons sygdom, Multipel sklerose og muskelsygdomme. Bogens Del III omhandler dels en overordnet beskrivelse af neurorehabilitering, hvor neurorehabiliteringens kerne, udvikling og anvendelse fremlægges på forskellig måde og diskuteres. Dels en mere specifik gennemgang af den tværfaglige neurorehabilitering indenfor de sygdomme, som er beskrevet i Del II. I Del IV findes særlige kapitler vedrørende fysio- og ergoterapeutisk teori og metode. Der er både tale om gennemgang af bevægevidenskaber, aktivitetsvidenskab samt fysio- og ergoterapeutiske undersøgelser, interventioner og redskaber til evaluering.
Apopleksi – sygdom, behandling og organisation giver en omfattende gennemgang af alle aspekter omkring apopleksipatienter. Emner som diagnose og udredning, forebyggelse, akut/subakut behandling og rehabilitering beskrives af forfattere, der er specialister på området. Vinklen er tværfaglig, og bogen er en grundbog og opslagsværk. Den henvender sig til tværfagligt personale, der vil specialisere sig i apopleksipatienter eller den, der er specialist på sit felt, men har brug for mere viden om andre aspekter af sygdommen, behandlingen og organisationen.