Svend Brinkmann

How are Christians capable of believing? Is it faith or delusion? Or is there something wrong with me? I do not believe in spirits, gods, miracles, resurrection or eternal life. But I will seek to cast off my prejudices and give God a chance. At least for a year. Danish writer Svend Brinkmann spent a year with God, exploring faith and religion through the eyes of a sceptic. Each month, from January to December, he grappled with questions that had nagged at him since he was a child: Why does God let the innocent suffer? Does science disprove the existence of God? Does faith make you a better person? Can you doubt and still believe? It became a year of deep reflection and surprising revelations that challenged the bounds of his scientific worldview and led him to a new appreciation of faith and its place within a secular, mostly fulfilled life.

Svend Brinkmanns nye bog, TÆNK, handler om tænkning – om det at leve et tankefuldt liv. Han argumenterer for, at tænkning giver mennesker en dyb glæde, fordi det at tænke er noget af det væsentligste, man kan gøre, og noget af det mest menneskelige, der findes. Men tankefuldheden har trange kår i den moderne verden. Derfor har vi grund til at lære os at tænke dybt, kritisk og selvstændigt igen. Så vidt vi ved, er mennesket det eneste væsen på denne jord, der kan tænke. Mange dyr kan foretage intuitive kalkulationer af risici, men kun mennesket kan tænke over livets mening, det retfærdige samfund eller på om Gud eksisterer. Det kan vi, fordi vi kan tænke refleksivt – tænke over hvordan vi tænker. Når man giver sig tid og er villig til at dvæle ved tankerne, bliver man både samvittighedsfuld og kritisk tænkende. At lade tankerne vandre uden ydre formål, at undre sig over verden, at fordybe sig i livets gåder, at insistere på tid til både omtanke og eftertanke er alt sammen aspekter ved det, bogen kalder tankefuldhed.

»Tankeväckande. En av de bästa böckerna just nu.« Ingalill Mosander, Aftonbladet»En vacker bok om öde och ansvar. Det är en våghalsig och lyckad blandning mellan intervju- och tankebok.« ArbetarbladetTankeväckande och underhållande läsning! Vad har ödet för betydelse i våra liv? Och hur kan vi förlika oss med vårt förflutna? Den danska psykologiprofessorn Svend Brinkmann är tillbaka med ännu en fullträff till bok. Är vi rakt igenom autonoma individer, fria att göra det vi vill? Eller spelar ödet någon roll i våra liv? Och hur kan vi förlika oss med vårt förflutna? Det här är frågor som Svend Brinkmann ställer sig i boken Vi blir det liv vi lever. Startskottet för boken är det handskrivna brev som Svend Brinkmann mottar från en av sina läsare en sommardag 2018. Brevskrivaren Lili, 93 år, och Svend blir brevvänner och börjar så småningom att ses i Lilis lägenhet. Där berättar Lili sin livshistoria: om förälskelser i tyska soldater under kriget, om ångest, sorg, glädje och en strävan efter värdighet under sina 33 år i psykoanalys. Lilis berättelse väcker funderingar hos Svend: Har vi glömt ödets betydelse för våra liv? Är det betydligt mycket mindre som är upp till oss själva och våra fria val än vad vi har lärt oss att tro? Vi blir det liv vi lever är både en berättelse om Lilis händelserika liv och Svend Brinkmanns tankar om en psykologi som tar ödet på allvar. Eller som Brinkmann uttrycker det: Livet utgörs inte bara av en rad val som är frikopplade från varandra, utan också av ett livslångt förhållande till en livstråd eller ett öde, som individen inte nödvändigtvis själv är upphov till. SVEND BRINKMANN, född 1975, är professor i allmän psykologi och kvalitativa metoder vid Aalborg universitet i Danmark. Han har tidigare givit ut ett flertal uppmärksammade böcker, däribland Stå fast och Ta ställning för ett meningsfullt liv. Fler pressröster om boken: »Det är en mycket gripande och klok bok som Svend Brinkmann har skrivit om att bli människa ... Ett stycke dansk historia sett genom Lilis ögon, förmedlat av ett av landets skarpaste intellekt.« Berlingske»Det är en fint berättad, lättillgänglig och tankeväckande bok som också många unga skulle kunna läsa med behållning.« Kristeligt Dagblad»Det är en intressant tanke att vi skulle bli lyckligare av att acceptera att vi har ett öde, inte minst i en tid då föreställningen att livet går att planlägga efter eget behag gång på gång frontalkrockar med verkligheten.« Sydsvenskan»Brinkmann driver tesen att det som konstituerar en människa psykologiskt är hennes relationella liv, 'vi blir det liv vi lever' genom samvaro med andra ... Att höra Lili berätta om sitt liv är mycket berikande.« Bibliotekstjänst

Hvorfor er børn faktisk de bedste filosoffer, hvad vil det egentlig sige at være et menneske, og hvorfor er det så vigtigt at stille spørgsmål til alt og udfordre alle autoriteter, uanset om det er forældre, skolelærere eller statsministre? Alt det og meget mere svarer Svend Brinkmann på, når han med stor begejstring gennemgår filosofiens historie. Brinkmann fortæller om alt fra gamle grækere som Sokrates, Platon og Aristoteles til store tænkere som Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Jean-Paul Sartre – og runder samtidig etik, lykke, feminisme, kejser Nero, demokrati og meget mere. Bogen er en del af Carlsens serie ER DU RIGTIG KLOG? - bøger, som er fulde af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere. Fra ca. 10 år

Vi ser i disse år en masseuddøen af begreber, som vi tidligere har brugt til at tale om værdier og meningsfulde fænomener. Et af de allervigtigste er dannelse. I udgangspunktet er dannelse en betegnelse for den proces, hvor et menneske myndiggøres ved at vokse ind i et fællesskab underkastet normer og traditioner, som det siden kan bidrage til at vedligeholde og forny. Dannelse er altså ikke kun at kende til etikette og romanklassikere, men en større proces. Dannelse handler nemlig om at blive opmærksom på den verden, vi er en del af, uden at spørge, ‘om det kan betale sig’. Desværre ser det ud til at være sidste chance, hvis vi fortsat skal kunne tale om dannelse på denne måde, for ordet er truet af en omsiggribende instrumentalisering, hvor det skal effektmåles og styres, så stat og kommuner får ‘mest mulig dannelse for pengene’. Den stående risiko er, at dannelsen – som er et mål i sig selv – reduceres til en slags kompetence eller målstyret ‘synlig læring’. På den baggrund ønsker Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard med bogen her at inspirere til en kamp for dannelse. De har inviteret en bred kreds af folk, der alle kommer med bud på, hvordan vi kan forstå dannelse i dag, og hvorfor det er vigtigt, at vi ikke lader begrebet i sin oprindelige betydning uddø. Kapitler afHanne Leth AndersenSvend BrinkmannMette FrederiksenHenrik JensenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenRasmus Kolby RahbekMerete RiisagerKnud RomerThomas Aastrup RømerKeld SkovmandMarianne StidsenLene Tanggaard

Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance. Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter. 2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.

Det kan give mening at tage skæbnen alvorligt, mener psykolog og professor Svend Brinkmann, der i sin nye bog fortæller om livstrådens betydning for vores liv. En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortæller Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, glæde og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse. Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid? Denne bog er på en gang en fortælling om Lilis lange liv og Svend Brinkmanns bud på en psykologi, der tager skæbnen alvorligt. Budskabet er, at vi ikke er enevældige herskere i vores liv. Vi er det liv, vi lever, og som Lilis fortælling illustrerer, får det liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder. Bogen er således også en kritik af nutidens ideer om det autonome menneske, der kan, hvad det vil. En dosis skæbnetro kan være opbyggelig og dannende – også for moderne mennesker.

Ihmistä etsimässäMitä on olla ihminen? Svend Brinkmann vastaa kysymykseen kertomalla fiktiivisen tarinan nuoresta, introvertista Andreaksesta, joka lähtee suurelle kiertomatkalle halki Euroopan. Kirja vie matkalle ihmisyyteen ja ajattelun ytimeen. Matkallaan Andreas tulee tietoisemmaksi siitä, millainen olento ihminen on - sekä hyvässä että pahassa. Hän tapaa ihmisiä, joilta hän oppii elämästä, ja kohtaa kasvokkain Euroopan taide- ja kulttuurihistorian. Matkalle poika saa mukaansa arvoituksellisen käsikirjoituksen. Siinä esitellyt kuusi eri ihmiskuvaa lähtökohtanaan hän tutustuu Euroopan suuriin filosofeihin ja tieteenharjoittajiin. Lukijalle - nuorelle tai vanhalle - tarjoutuu helposti lähestyttävä johdatus eurooppalaiseen filosofiaan ja Brinkmannin omiin ajatuksiin siitä, mitä on olla ihminen. Svend Brinkmann on Ålborgin yliopiston psykologian professori. Hänen tutkimuksensa ovat suuntautuneet psykologian, filosofian ja kulttuurintutkimuksen raja-alueille, ja hän on kirjoittanut näistä aihepiireistä runsaasti kirjoja ja artikkeleita. Suomeksi Brinkmannilta on aiemmin julkaistu itsehoito-oppaiden vastaopas Pysy lujana. Elämä ilman self-helpiä (2016).

Vi gør det hele tiden. Taler med hinanden: Med venner, familie og kolleger. Men også i det offentlige rum: I tv, radio og aviser er der altid nogen, der taler sammen. Der udkommer podcasts, afholdes webinarer og virtuelle møder. Der sniksnakkes på sociale medier, sættes samtalekøkkener op og skrives samtalebøger. Men hvordan har samtalerne det egentligt her i begyndelsen af det 21 århundrede? Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev mødes igen under ledelse af Frederik Lindhardt for at tale sammen. Og for at tage temperaturen på samtalen. Hvorfor taler vi sammen? Hvad er en samtale overhovedet? Og hvad kan den gode samtale? De besøger både et hotel, en kirkegård, en frokostkantine og et værtshus i forsøget på at nå ind til samtalens kerne og dens værdi i en tid og et samfund, hvor der aldrig har været så mange samtaler.

Some studies estimate that each year, around a quarter of the population of Western countries will suffer from at least one mental disorder. Should this be interpreted as evidence for the progress of psychiatry, a discipline that is now able to identify and treat mental illnesses that have always existed, or might it be the case that modern life somehow creates new conditions, or social pathologies? This book argues that in fact something more fundamental has been taking place in recent years: the development of diagnostic cultures. Taking account of the phenomenon of patients themselves 'pushing for' pathologization - and acknowledging therefore that this is not simply a case of psychiatry pursuing an agenda of 'medicalisation from above' - this volume examines the emerging trend towards interpreting our sufferings in terms of psychiatric conceptions and diagnostic categories. Drawing on new empirical case studies of psychological diagnoses, including depression and ADHD, and employing both cultural-psychological and sociological analyses, it charts the development of contemporary diagnostic cultures and asks whether, in transforming existential, moral and political concerns into individual psychiatric disorders, we risk losing sight of the larger historical and social forces that affect our lives. A ground-breaking examination of the shift towards the pathologization of suffering and the dangers that this presents to human self-understanding, Diagnostic Cultures will be of interest to scholars of social theory and philosophy, the sociology of culture, psychology and the sociology health and medicine.

Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.

Wherever love and death meet there is grief. It affects us all regardless of ethnicity, age, class, or sexual orientation. Grief is universal – it has endured across time, societies and cultures from the earliest human communities to the present day. But the way we deal with grief is changing. Increasingly, we are diagnosing grief as a medical condition to be treated rather than embracing it as a natural part of being human. In this book, Svend Brinkmann gets to the heart of what it is to grieve, arguing that the sorrow we experience after the death of a loved one is a necessary and meaningful dimension of human existence. However painful, it unites us all. As humans we are uniquely privileged to feel grief. Rather than trying to escape or smother grief, we must allow ourselves to feel and accept it as the price we pay for love.

Wherever love and death meet there is grief. It affects us all regardless of ethnicity, age, class, or sexual orientation. Grief is universal – it has endured across time, societies and cultures from the earliest human communities to the present day. But the way we deal with grief is changing. Increasingly, we are diagnosing grief as a medical condition to be treated rather than embracing it as a natural part of being human. In this book, Svend Brinkmann gets to the heart of what it is to grieve, arguing that the sorrow we experience after the death of a loved one is a necessary and meaningful dimension of human existence. However painful, it unites us all. As humans we are uniquely privileged to feel grief. Rather than trying to escape or smother grief, we must allow ourselves to feel and accept it as the price we pay for love.

„Du må lære at tage nej-hatten på.” NEJ, nej, nej! Vi har i snart et årti hørt om ja-hatten, om anerkendelse, værdsættelse og positivitet, men Svend Brinkmann har en anden idé: Lad os støve nej-hatten af. Der er nemlig meget, vi bør sige nej til i vores accelererende kultur – og her er det essentielt at kunne sige nej. Særligt, hvis man vil være et modent menneske med karakter, integritet og værdier. Kun programmerede robotter siger altid ja. SVEND BRINKMANN skriver om begrænsningens kunst i en grænseløs tid. Med uddrag fra ”Stå fast” og ”Gå glip” – Udkommer i Gyldendals Kolibri-serie.

Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.

'Because you're worth it', proclaims the classic cosmetics ad. 'Just do it!' implores the global sports retailer. Everywhere we turn, we are constantly encouraged to experience as much as possible, for as long as possible, in as many ways as possible. FOMO – Fear of Missing Out – has become a central preoccupation in a world fixated on the never-ending pursuit of gratification and self-fulfilment. But this pursuit can become a treadmill leading nowhere. How can we break out of it? In this refreshing book, bestselling Danish philosopher and psychologist Svend Brinkmann reveals the many virtues of missing out on the constant choices and temptations that dominate our experience-obsessed consumer society. By cultivating self-restraint and celebrating moderation we can develop a more fulfilling way of living that enriches ourselves and our fellow humans and protects the planet we all share – in short, we can discover the joy of missing out.

'Because you're worth it', proclaims the classic cosmetics ad. 'Just do it!' implores the global sports retailer. Everywhere we turn, we are constantly encouraged to experience as much as possible, for as long as possible, in as many ways as possible. FOMO – Fear of Missing Out – has become a central preoccupation in a world fixated on the never-ending pursuit of gratification and self-fulfilment. But this pursuit can become a treadmill leading nowhere. How can we break out of it? In this refreshing book, bestselling Danish philosopher and psychologist Svend Brinkmann reveals the many virtues of missing out on the constant choices and temptations that dominate our experience-obsessed consumer society. By cultivating self-restraint and celebrating moderation we can develop a more fulfilling way of living that enriches ourselves and our fellow humans and protects the planet we all share – in short, we can discover the joy of missing out.

Today’s approaches to the study of the human mind are divided into seemingly opposed camps. On one side we find the neurosciences, with their more or less reductionist research programs, and on the other side we find the cultural and discursive approaches, with their frequent neglect of the material sides of human life. Persons and their Minds seeks to develop an integrative theory of the mind with room for both brain and culture. Brinkmann’s remarkable and thought-provoking work is one of the first books to integrate brain research with phenomenology, social practice studies and actor-network theory, all of which are held together by the concept of the person. Brinkmann’s new and informative approach to the person, the mind and mental disorder give this book a wide scope. The author uses Rom Harré’s hybrid psychology as a meta-theoretical starting point and expands this significantly by including four sources of mediators: the brain, the body, social practices and technological artefacts. The author draws on findings from cultural psychology and argues that the mind is normative in the sense that mental processes do not simply happen, but can be done more or less well, and thus are subject to normative appraisal. In addition to informative theoretical discussions, this book includes a number of detailed case studies, including a study of ADHD from the integrated perspective. Consequently, the book will be of great interest to academics and researchers in the fields of psychology, philosophy, sociology and psychiatry.

Sorgen er kommet i centrum for det moderne menneskes refleksioner over sig selv og over livet. Udbuddet af bøger, tv-programmer, film og musik om sorg er stort. Endvidere er en ny psykiatrisk diagnose for ‘vedvarende sorglidelse’ på vej. Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes. Den er derimod et livsvilkår for mennesker, der evner at knytte sig til andre i kærlighed. I denne bog udfolder Svend Brinkmann – blandt andet gennem eksempler fra litteraturen, kunsten og teatret – sorgens væsen og det vilkår, det er at leve med sorgen. Og han diskuterer, hvad sorgen fortæller om os som mennesker, der formår at elske trods dødens uomgængelighed.

This is a concise introduction to the richness and scope of interviewing in social science research, teaching the craft of interview research with practical, hands-on guidance. Incorporating discussion of the wide variety of methods in interview-based research and the different approaches to reading the data, this book will help you to navigate the broad field of qualitative research with confidence and get out there and start collecting your data.