Thomas Lederballe

Få af den moderne kunsts avantgardebevægelser har haft samme betydning for eftertiden som surrealismen. Da den nye kunstneriske retning tog form i 1920’ernes Paris, placerede surrealisterne værker på papir i hjertet af deres kunstneriske praksis. Igennem tegninger, skitser, collager og kollektivværker undersøgte de det ubevidste og impulsive. Bogen ledsager udstillingen Surrealisme på papir på Statens Museum for Kunst, der præsenterer et bredt udvalg af surrealistiske værker på papir af nogle af bevægelsens hovedskikkelser. På godt 100 års afstand inviteres vi ind i dette særlige univers igennem en lang række værker og fire tekster, der stiller skarpt på bevægelsens aktualitet i nutiden og dens forhold til køn, biologi, natur og det okkulte.

Few movements in modern avant-garde art have had as lasting an impact as Surrealism. When this new artistic current first emerged in Paris in the 1920s, the Surrealists placed works on paper at the very core of their creative practice. Through drawings, sketches, collages, and collaborative pieces, they explored the realms of the unconscious and the instinctive. This book accompanies the exhibition Surreal on Paper at the SMK – National Gallery of Denmark in Copenhagen. The exhibition presents a wide-ranging collection of Surrealist works on paper by some of the movement’s key­ figures. A century on, we are invited to re-enter this unique world through a wealth of artworks and through the insights of four scholars who examine Surrealism’s relevance today and its intersections with gender, biology, nature, and the occult.

SMK – Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri for kunst og har ansvar for landets største kunstsamling. Over 200.000 værker, der spænder over 700 år fra renæssancegrafik til nutidens kunstneriske formater. Denne bog præsenterer 50 værker fra SMK’s samling, der markerer sig som relevante lige nu, både i lyset af aktuel forskning og nylige udstillinger – og den samtid, museet er en del af. Udvalget består af kendte såvel som mindre kendte værker, som alle rummer høj kunstnerisk kvalitet og interessante historier. Bogen udpeger ikke udelukkende samlingens hovedværker, men tegner til gengæld en levende kunsthistorie gennem en evigt aktuel samling.

SMK – The National Gallery of Denmark is the country’s national museum for art and home to Denmark’s largest art collection. With over 200,000 works spanning 700 years, from Renaissance prints to contemporary artistic formats, SMK holds a wealth of treasures. This book presents 50 works from the museum's collection that stand out as particularly relevant today, informed by current research, recent exhibitions, and the contemporary context in which the museum operates. The selection includes both well-known and lesser-known pieces, all marked by high artistic quality and compelling stories. Rather than exclusively highlighting the collection's masterpieces, the book offers a vibrant art history shaped by a perpetually relevant collection.

I en tegning af den danske guldalderkunstner Wilhelm Marstrand med titlen ”Stræben efter Idealet” driver en bonde sit æsel frem ved at holde en lanse med hø for dens snude. Her må maddingen være idealet, og aspiranten med de ideale ambitioner må være æslet. Tegningen er udført med markante, brede, mørke linjer og hastigt anbragte skraveringer. Den mangler tydeligvis finish og er derfor ikke et færdigt værk i klassisk forstand. Men Marstrands tegning antyder samtidig den proces, som tegninger i guldalderen sædvanligvis indgik i. I den første del af 1800-tallet tjente tegninger og skitser kun som forarbejder til et færdigt maleri. En tegning anså danske billedkunstnere først og fremmest for et skridt mod endemålet, nemlig kunstnerens idealforestilling omsat til et maleri. I Stræben efter Idealet. Guldalderens tegning får guldalderens tegnekunst for første gang særskilt opmærksomhed. For at forstå tegningen som kunstnerisk medium i guldalderen analyserer Thomas Lederballe, seniorforsker ved Kobberstiksamlingen hos Statens Museum for Kunst, fem væsentlige danske kunstneres produktion: C. W. Eckersberg, Christen Købke, Wilhelm Bendz, Wilhelm Marstrand og J. Th. Lundbye. På den måde kan han optegne tegnemediets udvikling i løbet af 1800-tallet og vise, hvordan disse blyantsstreger spillede en helt særlig rolle i guldalderkunstnernes kreative arbejde.

The Royal Collection of Graphic Art at the SMK recently acquired a drawing by Auguste Rodin, thereby making yet another addition to its small collection of drawings by the French sculptor. Executed in watercolour and pencil, the drawing shows a woman’s torso and a vase – two bodies united in a single figure: a woman-vase. The figure is up to the waist in water, causing the space around it to appear liquid, formless, without boundaries. It has no clear-cut standpoint, no absolutely defined contours or identity: it is, quite literally, besides itself. Ecstatic. Ecstasies is published in connection with the exhibition Fleeting Moments at SMK and offers an introduction to important aspects of Rodin’s drawings. It addresses Rodin as a draughtsman in and of his time, exploring both the elements that shaped him and those that he went on to shape. But, beyond the individual drawings and the period in which they were made, both book and exhibition also aim to open our eyes to what drawing is and can be. Rodin’s drawings can help us understand many by artists that preceded him and even more of those that followed.

Den Kongelige Kobberstiksamling på SMK erhvervede for nylig en tegning af Auguste Rodin (1840-1917) og lagde dermed endnu et blad til sin lille samling af tegninger af den franske billedhugger. Denne akvarel og blyantstegning viser en kvindetorso og en vase, to legemer forenet i en og samme figur: en kvinde-vase. Figuren står i vand til livet, så rummet omkring den forekommer flydende og grænseløst. Den har ikke et entydigt ståsted, ikke en entydig kontur og identitet, men er, egentlig ganske bogstaveligt talt, ude af sig selv. Ekstatisk. Ekstaser er udgivet i forbindelse med udstillingen Flygtige øjeblikke på SMK, og kan læses som en indføring i vigtige aspekter af den franske billedhuggers tegnekunst. Bogen handler om Rodin som tegner i og af sin tid. Den handler om det, han formede, og det som formede ham. Men ønsket med bogen såvel som udstillingen er også at åbne vores øjne for, hvad tegning i det hele taget er og kan være, ud over den tid, hvori det enkelte blad er skabt. Rodins tegninger får os til at forstå mange af de streger, der gik forud for hans og endnu flere af dem, der fulgte efter.

Denne antologi udforsker de forandringer og muligheder, som digitaliseringen og digitale medier medfører – for museer og andre kulturinstitutioner, og ikke mindst for brugerne. Antologien udspringer af den internationale Sharing is Caring-konference, der er blevet afholdt siden 2011, og de forskelligartede bidrag afspejler seminarets vekslende formater – fra substantielle keynotes til ultrakorte ignite talks. Antologien spænder vidt i temaer og indfaldsvinkler. Der er bidrag fra museumsfolk, universitetsforskere, offentlige forvaltere, en advokat og en skolelærer. Den røde tråd er at undersøge de nye muligheder for at åbne op og dele viden og ressourcer, som digitaliseringen medfører.

Udgivet i anledning af udstillingen Picasso: fortællinger fra labyrinten på SMK - Statens Museum for Kunst med værker fra Den Kongelige Kobberstiksamling. Bogen har både dansk og engelsk tekst

Nicolai Abildgaard can be said to be the overlooked grandfather of Danish painting. Abildgaard was active as an artist at a time of turmoil where religion, absolute monarchy, and class society was engaged in a struggle with modern views on society and humanity, and he himself sided with the new notions about human rights, criticizing absolute monarchy and the practice of religion. The introductory article in this book, Body and Tradition, which describes the long lines in Abildgaard’s development as an artist, is divided up into five main sections which more or less follow the chronology of the artist’s work: Between Copenhagen and Rome (1767-1778), The Body of Power (1778-1794), The Ghost of Tradition (c. 1778-1809), The political artist (1785- c. 1800) and The turn towards the private (c. 1790-1809). In the articles that follow, five writers deal with parts or aspects of Abildgaard’s oeuvre; the British art historian Martin Myrone describes the international milieu in Rome in which Abildgaard found himself in the 1770s; the art historian Charlotte Christensen investigates Abildgaard’s use of references to art history and sheds new light on the presence of the tradition in Abildgaard’s works; Kasper Monrad interprets Abildgaard’s Nightmare against the background of the biographical context in which it arose; Henrik Ole Holm makes a topicalizing interpretation of The Wounded Philoctetes, and finally Louise Fussing analyses a selection of Abildgaard’s furniture designs and puts them into perspective.