Thomas Olesen

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter. Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder. Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk. Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demo­kratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn. Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er medie­dækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsfor­hold på nye måder. Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæs­sige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighed Redigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

This book views the whistleblower as a key character in democratic societies. Themes in the book include the democratic history of the whistleblower, normalized wrongdoing in organizations, the place of whistleblowers in popular culture, and Big Tech whistleblowing.

DET DEMOKRATISKE SYSTEM sætter fokus på det danske folkestyres centrale institutioner og funktioner: • Valgsystemet • Partierne • Folketinget • Regeringsarbejdet • Det administrative system • Interesseorganisationer • Medierne • Samspillet med EU 5. udgave bevarer bogens sigte med at give en grundig indføring i det danske folkestyre, men er gennemgående revideret, så den svarer til de aktuelle forhold på området og til undervisningsbehov. I forhold til de tidligere udgaver er bogen udvidet med kapitel 8 om samspillet mellem danske politiske og administrative institutioner og EU’s institutioner. DET DEMOKRATISKE SYSTEM er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne. Dens grundlæggende karakter gør den også velegnet som undervisnings- og opslagsbog på andre uddannelser. Bogen er redigeret af professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og professor Peter Munk Christiansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Komparativ politik eller sammenlignende statskundskab er en disciplin, der sammenligner politiske systemer i forskellige lande, dels for at kortlægge de mange forskellige måder at indrette politiske systemer på, dels for at identificere de særlige kendetegn ved enkelte landes systemer, som kan fremstå mere klart i kontrast til forholdene andre steder. Introduktion til komparativ politik er en bred indføring i faget og når omkring de vigtigste dele af det politiske system, bl.a. statsformer og statsdannelse, regimetyper, politiske institutioner såsom valgsystemer, parlamenter og politiske partier, politisk adfærd i både formel og uformel forstand, andre politiske institutioner som medier og interesseorganisationer samt demokratiseringsprocesser og autokratier. De forskellige temaer konkretiseres igennem en række cases fra forskellige lande. Bogen er redigeret af Julie Hassing Nielsen (KU), Michael Seeberg (SDU) og Jakob Tolstrup (AU) og har bidrag fra en række forskere på tværs af de danske statskundskabsmiljøer.

Politik forbindes ofte med politiske partier, forhandlinger i Folketinget og samarbejde mellem politikere og interesseorganisationer. Men der er også talrige eksempler på politiske tiltag og bevægelser blandt "almindelige" mennesker. Occupy Wall Street, terrororganisationer, Greenpeace, klimademonstrationer og Pussy Riot er trods åbenlyse forskelle eksempler på politiske bevægelser og strømninger, der går uden om det etablerede politiske system. Denne bog sætter fokus på de udenomsparlamentariske politiske fænomener, som udgør et underbelyst emne i studiet af politik. Hvad kendetegner denne type fænomener? Hvor udbredte er de, og hvordan har udviklingen været på området? Og ikke mindst: Har politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser en reel betydning for de politiske systemer, eller er der tale om krusninger på overfladen, som dybest set ikke gør nogen forskel? Lasse Lindekilde og Thomas Olesen er lektorer ved Institut for Statskundskab, AU.