Thomas Pallesen

En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. Sigtet med denne 3. udgave af Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv er som med de foregående udgaver at give en bred opdateret introduktion til offentlig forvaltning ved dels at præsentere en række af fagets mest centrale teorier og dels at vise, hvordan den danske offentlige forvaltning er indrettet i praksis. Bogen sætter fokus på den offentlige forvaltning som en del af det politiske system og giver et dækkende grundlag for at studere og forstå forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, regionalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen, kontrol med den offentlige administration og offentlig ledelse. Bogen er skrevet med henblik på introduktionsundervisningen i offentlig forvaltning på Statskundskab, men kan også anvendes på Professionshøjskolerne eller på de gymnasier, hvor undervisningen i samfundsfag desuden omfatter en grundig introduktion til den offentlige forvaltning. 3. udgaven er grundigt revideret og opdateret i forhold til tidligere udgaver.

Budgetlægning og offentlige udgifter introducerer de centrale teorier om offentlige budgetter og offentlige udgifter; nogle af de klassiske dilemmaer knyttet til de offentlige budgetsystemer og de faktisk forekommende budgetsystemer i stat, regioner og kommuner. For nogle vil offentlige budgetter og budgetlægning forekomme som kedelige, tekniske og svært gennemskuelige foreteelser. Intet kunne være mere forkert. Selv om det nok kræver en vis portion basal stofindlæring at beskæftige sig med offentlige budgetter, så har indretningen af de offentlige budgetsystemer betydelige konsekvenser for de offentlige udgifters størrelse og sammensætning. Budgettets teknik er politik i forklædning; ”the lifeblood of government”.

For nogle vil offentlige budgetter og budgetlægning forekomme som kedelige, tekniske og svært gennemskuelige foreteelser. Intet kunne være mere forkert. Selv om det nok kræver en vis portion basal stofindlæring at beskæftige sig med offentlige budgetter, så har indretningen af de offentlige budgetsystemer betydelige konsekvenser for de offentlige udgifters størrelse og sammensætning. Budgettets teknik er politik i forklædning; ”the lifeblood of government”. Budgetlægning og offentlige udgifter introducerer de centrale teorier om offentlige budgetter og offentlige udgifter; nogle af de klassiske dilemmaer knyttet til de offentlige budgetsystemer og de faktisk forekommende budgetsystemer i stat, regioner og kommuner.

Økonomiske incitamenter har været et meget brugt styringsredskab i den offentlige sektor de sidste mange årtier. Blandt andet er man på mange områder gået fra statslige refusioner af kommunernes udgifter til bloktilskud med den begrundelse, at kommunerne i højere grad vil have ansvar for deres eget budget og dermed et økonomisk incitament til at holde udgifterne i ro. Men spørgsmålet er, om økonomiske incitamenter altid har den ønskede effekt. Denne bog viser, at det nogle gange er tilfældet, men at økonomiske incitamenter i andre tilfælde er uden virkning eller ligefrem kan virke mod hensigten. Bogen viser, at det har stor betydning, om det økonomiske incitament - rettes mod individuelle medarbejdere eller mod organisationen overordnet, - er troværdigt, altså om man kan stole på, at den straf eller belønning, der stilles i udsigt, faktisk vil blive realiseret, - er rettet mod en faggruppe præget af stærke faglige normer, - er i strid med de ting, der normalt motiverer medarbejderne, f.eks. glæden ved at hjælpe. Lotte Bøgh Andersen, Christian Bøtcher Jacobsen, Mads Leth Felsager Jakobsen og Søren Serritzlew er alle ansat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Thomas Pallesen er dekan for BSS, Aarhus Universitet.