Thomas R.S. Albrechtsen

Bogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”. Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Rutiner er hverken kedelige, tankeløse gentagelser eller hæmmende for forandring. Tværtimod! Rutiner bidrager til foranderlighed og fornyelse i organisationer. Denne bog er et opgør med rutiners dårlige ry. Rutiner er ikke noget, som bare skal overstås, så man slipper "fri af hamsterhjulet". Rutiner er derimod en forudsætning for forandring og læring, og de skaber den nødvendige stabilitet for organisationers drift og overlevelse. Rutiner er altid i proces, de er dynamiske. DYNAMISKE RUTINER introducerer for første gang på dansk vigtig ny viden fra forskningen om organisatoriske rutiners kendetegn og dynamik. Cases, praksiseksempler og prøv selv-spørgsmål giver inspiration til, hvordan rutiner kan løse problemer i organisationen, og hvordan de kan udvikles og forankres som gode arbejdsprocesser. Bogen er skrevet til private og offentlige ledere. Den er desuden velegnet til undervisere, studerende og andre, der beskæftiger sig med organisatoriske problemstillinger. "Ligesom alle sociale hændelser og begivenheder står organisatoriske rutiner ikke stille. De ændrer sig, og der skal gøres en indsats for løbende at vedligeholde dem."- citat fra bogen. Om forfatterne:KARINA KIÆR er lektor på UC SYD og postdoc på SDU. THOMAS R. S. ALBRECHTSEN er docent og leder af Forskningsprogram for skole og undervisning ved UC SYD.

Det er ikke nogen nyhed, at lærere samarbejder i team, og at samspillet med kolleger kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø i skolen. Men samarbejdet kan også være besværligt, endda nogle gange spild af tid. Særligt hvis det ikke gavner eleverne. Alligevel ved vi, at god undervisning ofte opstår, når lærere arbejder sammen i undersøgende team.

I OP MOD HALVDELEN AF SKOLETIDEN arbejder elever i par eller i grupper. Eleverne ”spiller hinanden gode”, pointerer lærere, og andre gange er gruppearbejde ”noget af det, der kan give allermest kaos, hvis man ikke ved, hvad man laver”. Med denne bog får du værktøjer, der gør, at du ved, hvad du laver – og du ved, hvordan du kan hjælpe grupper med at spille hinanden gode. BOGEN GÅR DEN PÆDAGOGISKE HVERDAG I MØDE ved at stille skarpt på konkrete situationer i undervisningen, og bogen analyserer dilemmaer og peger på handlemuligheder. Centrale begreber er fx rammesætning, rytme og differentiering, forudsætninger for gruppearbejde, gensidig positiv afhængighed, stilladsering og dialog, normer, roller og positioner, anerkendelse og socialt klima, formativ og summativ evaluering af gruppearbejde. GRUPPEARBEJDE henvender sig til LÆRERE, LÆRERSTUDERENDE OG UNDERVISERE FRA ALLE OMRÅDER – også videregående uddannelser – der gør erfaringer med at skulle at organisere, vejlede og intervenere i gruppearbejde.

Øvelse i undervisningen er en indføring i, hvordan lærere ved at tænke øvelse ind i planlægningen, gennemførelsen, vurderingen og udviklingen af den daglige undervisning i grundskolen kan støtte eleverne i at indøve og udøve nye færdigheder. I bogen får du svar på følgende seks væsentlige spørgsmål: Hvad er øvelse, og hvorfor er det relevant for skoleundervisningen? Hvad kan aktuelle læringsteorier fortælle os om øvelse, og hvilke didaktiske konsekvenser kan man drage heraf? Hvordan planlægger du meningsfulde øvelsesopgaver til undervisningen? Hvordan kan du opretholde et engagement blandt eleverne, når de øver sig? Hvordan kan du organisere en øvelsesbaseret undervisning for både grupper og den enkelte elev? Hvordan vurderer du, om eleverne gør fremskridt i deres øvelse, og om noget skal omøves? Øvelse i undervisningen henvender sig til lærerstuderende og praktiserende lærere.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod. Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag. Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri? Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner: den evidensbaserede empiriske pædagogik og den normative teoretiske pædagogik. Bogen fremskriver dette nye begreb, hvor pædagogisk teori og pædagogisk praksis mødes i empirien. Det kommer til syne i de fortolkninger, vi med teori kan lave om praksis, og i de udfordringer praksis stiller til teorien og empirien. Empirisk dannelsesforskning henvender sig både til studerende og til forskere, der undersøger den pædagogiske virkelighed, hvori dannelse er central.