Thomas Thurah

Det moderne gennembrud var forandringernes tid. I materialet her skal eleverne undersøge, hvordan litteratur, journalistik og kunst var med til at påvirke mange store forandringer i samfundet. Eleverne skal læse tekster af Herman Bang, Amalie Skram og Henrik Pontoppidan. Teksterne udgør tilsammen nogle vigtige highlights og repræsenterer forskellige centrale strømninger fra perioden. Undervejs møder eleverne forskellige kreative opgaver, der aktualiserer de ældre tekster og deres temaer til elevernes egen tid.

Baseret på mange timers samtaler fortæller Når et menneske slår ihjel om drabet set i både den drabsdømtes og den pårørendes perspektiv. Hvorfor begår mennesker drab? Kan drab undgås? I de tre første kapitler i Når et menneske slår ihjel, følger læseren de drabsdømte fra barndommen og frem til den forbrydelse, som berøvede et andet menneske livet. Bogen slutter med et kapitel, hvor den pårørendes historie bliver foldet ud. Den handler om, hvordan det er på én gang at miste et nærtstående familiemedlem og samtidig sit eget fodfæste i livet. Bogen fortæller fra hovedpersonernes eget perspektiv om fire af de mest udbredte drabstyper i Danmark: familiedrabet, drab i forbindelse med narkomisbrug, seksuelt drab og drab i rocker og bandemiljøet. Fortællingerne gør det klart, at der flere gange i de dømtes liv forelå andre muligheder end forbrydelsen. Historien kunne have taget en anden retning. Så hvorfor endte det alligevel så galt? Foruden mange timers samtale med de medvirkende drabspersoner og pårørende støtter bogen sig til en række skriftlige kilder, blandt andet dommene, retsbøgerne, mentalundersøgelsernes konklusioner, breve til og fra fængslet samt dagbogsoptegnelser.

Hvad tænker et menneske, som har taget et andet menneskes liv – om sit offer, om offerets efterladte, om straffens retfærdighed og om udsigten til at sone sin skyld og finde tilgivelse? I bogen SKYLDIG I DRAB fortæller 12 drabsdømte om at have slået ihjel og om at leve med drabet. De drabsdømte, som læseren møder i bogen, afsoner alle lange fængselsstraffe, fra ti år til forvaring og livstid, i Herstedvester Fængsel. Drabene, de er dømt for, repræsenterer tre af de mest almindelige drabstyper i Danmark: drab på nærtstående, drab begået i forbindelse med vold samt seksuelt betinget drab. SKYLDIG I DRAB følger de 12, fra de begik drabet, over mentalundersøgelsen og tiden i arrest til retssag, domfældelse og afsoning. Bogen fortæller de drabsdømtes historie, i deres perspektiv og med deres ord. Om sorg og skam. Om troen på Gud og om fortvivlelse. Om at have mareridt om drabet og om i fantasien at tale med den dræbte. Om at føle sorg over tabet af et menneske, man selv har slået ihjel. Om tomhed og glæde ved livet. Om en mulig og en umulig tilgivelse.

Tekstanalyse og litterær metode er en introduktion til den litterære læsning med en grundig omtale af alle de vigtigste analysebegreber og litterære metoder. Desuden rummer bogen en gennemgang af de litterære perioder fra romantikken til i dag med fokus på stilen. Bogen igennem gives der masser af analyseeksempler fra både ny og klassisk litteratur. Denne andenudgave er forsynet med en lang rakke nye litterære eksempler, ligesom kapitlet om stil og periode og kapitlet om litterære metoder er opdateret og udvidet. Herudover er bogen tilføjet litteraturlister – dels en liste over de tekster, der er brugt i bogens eksempelmateriale, dels en liste med forslag til videre læsning. Tekstanalyse og litterær metode henvender sig til dansklærere og lærerstuderende samt studerende på universiteternes grunduddannelser. Thomas Thurah er mag.art. og lektor ved Københavns Professionshøjskole. Derudover er han kritiker ved Information og forfatter til en række bøger om litteratur.

Der skete en masse ting i Byen. Leifs far skød sig med et jagtgevær, Salim-Salim Sasser røg i spjældet, og Søster Ingeborg vækkede fru Jakobsen fra de døde. Henne i søndagsskolen var Bjarne lige ved at stikke sin far ned med kniv og havde nok også gjort det, hvis ikke Boldsen var kommet. Og pludselig forvandt Søren Spring, ligesom Knæk-Pølses pølsevogn. Pølsevognen dukkede op igen, men der er stadig ikke nogen, der ved, hvor Søren Spring blev af. Det ene havde ikke noget med det andet at gøre og alligevel havde det. Det er, ligesom hvis man drømmer noget og tænker, at det her har jeg drømt før, eller det er, som om det er noget fra en historie, man har fået fortalt engang, man kan bare ikke helt huske den eller finde ud af, hvordan det ene så passer ind i det andet. Der skete også så mange andre ting. Leifs far var borgmester er ti historier om en opvækst i provinsen i 1960’ og 70’erne. En fortælling om en drengs oplevelsesverden.

Sproget i de elektroniske medier har fokus på, hvad der er et godt og virkningsfuldt sprog. Bogen indledes af kapitler om sproget, henholdsvis den basale grammatik og det journalistiske sprog. Herefter følger kapitler om sproget på de forskellige digitale platforme: radio, tv, internet og i det tværmediale felt, herunder i de sociale medier. Bogens sidste del sætter fokus på metatekster, dvs. de mange teksttyper, der ikke i sig selv er journalistiske, men derimod handler om journalistikken. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem landets tre journalistuddannelser; Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Center for Journalistik på Syddansk Universitet og journalistuddannelsen på Roskilde Universitet samt Danmarks Radio. Bogen er skrevet til de studerende på landets journalist- og kommunikationsuddannelser, der lige nu forbereder sig på et professionelt liv i en udfordrende, kompleks, men især mulighedsrig medievirkelighed.