Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Tina Sakura Bestle

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 16 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2010–2023, suosituimpiin kuuluu Skyggefugl. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

16 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2010–2023.

Jord

Jord

Tina Sakura Bestle

Lindhardt og Ringhof
2023
sidottu
Lærke er en helt almindelig pige, som går i skole. Hun har venner og går til fægtning, men hun bliver ramt af en depression, hvor mørket omslutter hende. I sommerferien får hun et fritidsjob på et gartneri. I kontakten med planter, jorden og gode mennesker mærker hun langsomt livet blive lysere. Og så møder hun Morten. Anmelderroste og vinder af litteraturpriser Tina Sakura skriver med nænsomhed og særligt blik for det unge sind. Illustrator Teddy Kristiansen tryller med sine stærke og enkle illustrationer, så ord og billeder sammen skaber Lærkes verden, så læseren bliver grebet fra første side. Jord er den del af serien Modværk. Velegnet til både litteraturarbejde og frilæsning i udskolingen. Undersøgende og kreativt litteraturforløb til bogen findes på modværk.alinea.dk.
Horisonten og sådan noget

Horisonten og sådan noget

Tina Sakura Bestle

Lindhardt og Ringhof
2022
sidottu
Horisonten og sådan noget er en eventyrlig fortælling om krig, sorg, kærlighed og mirakler. Det er historien om Noura, som flygter fra det hjemland, der er besat af ondskaben, og som siden møder Daimi, der hjælper hende med at finde modet til at tage tilbage og redde sin lillebror. Noura betyder lys. Men mørke er det eneste, Noura kan huske. Hvorfor har hun sejlet omkring i en mystisk ubåd? Og hvor kommer hun mon fra? Da Noura møder Daimi, begynder hun at huske. Noura og Daimi rejser af sted mod horisonten og savnet og magien: De leder efter deres egen lyd, de leder efter mod. Men vil det virkelig være nok, når de står over for grusomheden selv? Bogen er gennemillustreret af Lilian Brøgger.
Bjørnen

Bjørnen

Tina Sakura Bestle

Lindhardt og Ringhof
2021
sidottu
Carli er lige begyndt i gymnasiet, da hun og en håndfuld andre nye bliver inviteret til puttemiddag hos nogle drenge fra 3.g. Hun er særligt udvalgt blandt mange piger, og Carli glæder sig. Men det bliver en aften, som ødelægger noget inden i hende, og kun naturen og Carlis egne urkrafter kan få sårene til at heles igen. Bjørnen vågner. En stærk og sanselig historie om at mærke sine grænser og tage sin kraft tilbage. Bjørnen er en del af serien CARLSENS BILLEDNOVELLER, som er billedbøger til unge: Korte, illustrerede historier skabt af nogle af de allerbedste forfattere og illustratorer – i dette tilfælde Tina Sakura og Signe Kjær. Fra ca. 14 år
Bette og Bjerg - Den uendelige høstfest

Bette og Bjerg - Den uendelige høstfest

Tina Sakura Bestle; Hanne Bartholin

Gyldendal Trade
2019
sidottu
Tina Sakura Bestle har skrevet og Hanne Bartholin har illustreret historierne om Bette og Bjerg. I kikkerten ser Bette nogle katte, der sejler i en alt for lille båd. Bette vil gerne hente dem. Men Bjerg kan ikke lide katte, de kradser, de river, de rumsterer.
På den anden side - noveller

På den anden side - noveller

Ida-Marie Rendtorff; Glenn Ringtved; Tomas Lagermand Lundme; Tina Sakura Bestle; Hanne Kvist; Tobias Bukkehave; Inez Gavilanes; Søren Jessen; Mette Vedsø; Mette Eike Neerlin

Lindhardt og Ringhof
2019
nidottu
En novelleantologi til børn fra 10-13 år om 'forskellighed' med bidrag fra ti stærke danske forfattere. Hvad sker der, når to verdener mødes? Selvom vi går på samme skole, bor i samme by, i samme land, kan der være hele verdener mellem os. Måske føles det slet ikke, som om vi befinder os på samme planet, i samme bog eller på samme side. Og hvad er der egentlig PÅ DEN ANDEN SIDE? Hvem lever der? Hvad føler de? Og hvad er det, der skiller os ad? Noveller af:Hanne Kvist Mette Vedsø Tomas Lagermand Lundme Ida-Marie Rendtorff Glenn Ringtved Tobias Bukkehave Tina Sakura Bestle Inez Gavilanes Søren Jessen
Bogen om Blom

Bogen om Blom

Tina Sakura Bestle

Lindhardt og Ringhof
2019
sidottu
Blom er en skildpadde, som godt kan lide at findes i verden. For i verden findes også månen og muslinger og luftballoner og maskiner, der kan trykke bøger. Og boller kan Blom selv bage, og det er godt, når man er glad for syltetøj – og når man pludselig får besøg af en ny, lille ven. Bogen om Blom er historien om en skildpadde, en ny ven og om alt det smukke i livet. Bogen er gennemillustreret og inddelt i ti korte kapitler, som er lige til at gå til for de yngste læsere i alderen 6-9 år. Fra ca. 6 år.
Bezunk og egernet

Bezunk og egernet

Tina Sakura Bestle; Teddy Kristiansen

Gyldendal Trade
2018
sidottu
Jeg dækker stadig op til Ellen. Hvis nu. Hvis nu hun kom forbi. Engle kan måske også godt trænge til en kop kaffe. Bezunk venter på en engel. Men en dag kommer et helt andet væsen forbi, lille og rødt. Hvad sker der så? Man kan aldrig vide det ... Billedbog for mennesker (og egern)
Hund

Hund

Tina Sakura Bestle; Anna Jacobina Jacobsen

Gyldendal Trade
2016
sidottu
"Først glemte de mit navn. Jeg tror, det var sådan, det begyndte. Eller sluttede". Kongepudler. Sådan nogle har de hjemme hos Rosa. De vinder kongepræmier og får kongemad. Det med hunde fylder alt, ja, nogle gange skulle man tro, at Rosa også var en hund .... HUND er historien om Rosa, hvis forældre går så meget op i hunde, at de forvandler Rosa til en. Men hvordan skal Rosa kunne leve med det?
Skyggefugl

Skyggefugl

Tina Sakura Bestle

Gyldendal Trade
2014
sidottu
Hvisketankerne lander i flok hver aften. De vil have ro. De siger, jeg har hjemme et andet sted. Et sted, der ikke er her. Et sted, der ikke er mit liv. Alma føler sig som en gammel dame indeni, men udenpå er hun et barn. For at få sit liv tilbage må hun finde ud af, hvor de mærkelige hvisketanker kommer fra. Alma rejser af sted ud i det mørkeblå og ind i et mysterium, der trækker dystre tråde til fortiden.
Ærtehalm 3 - Alting fryser

Ærtehalm 3 - Alting fryser

Tina Sakura Bestle; Anne-Marie Donslund

Gyldendal Trade
2014
sidottu
Ærte og H er siamesiske tvillinger. Da de blev født, hang de sammen ved skulderen. Det gør de ikke længere, men når de står helt tæt, skulder ved skulder, kan de læse hinandens tanker. Det er upraktisk, hvis man vil holde noget hemmeligt for hinanden, men meget rart når den nye organist opfører sig temmelig skræmmende, og når Ærte ser en mystisk pigeånd, der går amok på orgelet i kirken, og når BJ kører galt og bliver forvandlet til en sær jesustype. ÆRTEHALM - ALTING FRYSER er en uhyggende roman om sælsomme hændelser i et isnende koldt Varde. ADVARSEL: Ikke for sarte sjæle
Lortehjorte

Lortehjorte

Tina Sakura Bestle

Jensen og Dalgaard
2014
sidottu
?????? - Fyns Amts Avis "Wauw ... Børnelitteratur med stort L." Fyns Amts Avis Var du også vild med børnesiderne i togbladet, når du kørte over til moster Gitte? Hev du historierne ud, når du havde besøgt farbror Jørgen? Fortvivl ej. Tina Sakura Bestle skrev historierne til DSBs togmagasin, og nu er de bedste af dem samlet i denne bog. Lige til at læse højt eller hviskende eller helt alene med et bjerg af chokoladekiks. Det er Ud & Se med TSB. God tur!
Ærtehalm 2 - Mug i Blåvandshuk

Ærtehalm 2 - Mug i Blåvandshuk

Tina Sakura Bestle; Anne-Marie Donslund

Gyldendal Trade
2012
sidottu
Ærte og H er siamesiske tvillinger. Da de blev født, hang de sammen ved skulderen. Det gør de ikke længere. Og så alligevel ... når de lægger skuldrene mod hinanden, kan de tænke sammen. De tænker sammen, når de oplever uhyggelige ting som for eksempel det, der skulle have været en helt almindelig sommerferie i Blåvand ved Vesterhavet. For hvor almindeligt er det lige med en gal campingchef, der har mug og udstoppede dyr som hobby? Eller en tysk pige, der leder efter en skat og har et sælsomt lys omkring sig? Men det allermindst almindelig er, at Ærte og H glemmer at holde sammen ... som Ærtehalm for altid. Mug i Blåvandshuk er den anden bog om Ærtehalm. Den første hedder bare Ærtehalm. Om serien: Ærtehalm er en serie for børn i 9-12 års alderen og er en blanding af sjov og hyggelig realisme i Vestjylland med loppemarkeder og hornmusik - og surreel uhygge med vanvittige videnskabsmænd og underjordiske hemmeligheder. Bøgerne handler om de siamesiske tvillinger Ærte og H, der hang sammen ved fødslen, men blev skåret fra hinanden og derfor kun har en arm hver. Ærte er venstrehåndet og højrehjernet, intuitiv og kreativ. H er højrehåndet og logisk, matematisk og rationel. Men når de holder skuldrene sammen, kan de læse hinandens tanker, og det synes Ærte er ret praktisk i matematiktimerne. Ærte og H bor i Varde med deres far og teenagestoresøster. Moren døde under fødslen, fordi de var lidt for stor en mundfuld. I den første bog Ærtehalm opklarer Ærte og H, hvor Henning fra Vardegarden er blevet af, efter han fik abnorm vokseværk og pludselig forsvandt. Han har nemlig efterladt et råb om hjælp i sin trompet, som er blevet smidt i en container foran en vanvittig videnskabsmands hus. Her er Henning fanget sammen med en masse andre ualmindelige og misdannede børn, der på skift kommer under kniven til brug i professorens hjerneforskningsprojekt. I den anden bog Ærtehalm – Mug i Blåvandshuk skal Ærte og H på cykelferie langs den jyske vestkyst, men strander på en campingplads i Blåvandshuk, efter deres far er blevet forelsket i isdamen. Men Ærte og H opdager, at campingchefen er virkelig underlig. Han udstopper dyr i sin fritid med egyptisk mug og lusker rundt nede ved bunkeren på stranden. Desværre kan Ærte og H ikke finde ud af at holde sammen, som de plejer. De er forelsket i den samme dreng, og Ærte forvilder sig helt alene ned i bunkeren, hvor hun ikke kun møder en tysk skytsengel, men også campingchefens udstoppede gamle mor. Ærtehalm har fået en andenplads i Gyldendals spændingsseriekonkurrence, og har fået overvældende gode anmeldelser.
Papirdrengen

Papirdrengen

Tina Sakura Bestle

Gyldendal Trade
2010
sidottu
Drengen Cairo bliver til papir, da hans cirkusstjernemor falder ned fra sin line og dør. Og når man er af papir, skal man holde sig langt væk fra vand, store sakse og forfattere, som kan finde på at spærre en inde i en billedramme. Papirdrenge kan i det hele taget alt, alt for let gå i stykker. Så Cairo beslutter sig for at blive en rigtig dreng igen med blod og muskler og alt det. Men hvordan gør man lige det? Papirdrengen er en sælsom historie om Cairos rejse mod at blive en rigtig dreng. En rejse, der bestemt ikke er ufarlig. Undervejs møder Cairo heldigivs Ella, som er løbet hjemmefra for at slippe for forældrenes iskolde skænderier. Nu bor hun i en lille hytte på stranden og drømmer om at få et stort varmt knus af en blæksprutte. Måske kan Cairo og Ella hjælpe hinanden.
Ærtehalm 1 - Ærtehalm

Ærtehalm 1 - Ærtehalm

Tina Sakura Bestle; Anne-Marie Donslund

Gyldendal Trade
2010
sidottu
Ærte og H er søstre. Engang hang de sammen ved skulderen. Det gør de ikke længere, men når de lægger skuldrene mod hinanden, kan de tænke sammen. Og det får de brug for, da de møder Verdensmanden, som laver uhyggelige, videnskabelige eksperimenter. Ærtehalm er en gyselig og mystisk historie for børn, og der er flere bøger på vej om Ærte og H.