Tor Ulven

Tor Ulven (1953–1995) står igjen som en av Norges fremste forfattere i nyere tid. Han debuterte som poet i 1977, og da han etter hvert gikk over til å skrive prosa, var det fortsatt poeten som førte pennen. Ulvens tekster er nådeløst klartseende i sin eksistensielle søken, og samtidig gjennomsyret av musikalitet. Han var også virksom som gjendikter, og en skarp essayist. Gyldendal gjenutgir våren 2024 to av Tor Ulvens mest kjente verk: Gravgaver (1988) og Søppelsolen (1989), med nyskrevne forord av Anja Lauvdal og Kristoffer Cezinando Karlsen. I Gravgaver trykkes også det eneste intervjuet Ulven ga i sin levetid.

Tor Ulven (1953–1995) står igjen som en av Norges fremste forfattere i nyere tid. Han debuterte som poet i 1977, og da han etter hvert gikk over til å skrive prosa, var det fortsatt poeten som førte pennen. Ulvens tekster er nådeløst klartseende i sin eksistensielle søken, og samtidig gjennomsyret av musikalitet. Han var også virksom som gjendikter, og en skarp essayist. Gyldendal gjenutgir våren 2024 to av Tor Ulvens mest kjente verk: Gravgaver (1988) og Søppelsolen (1989), med nyskrevne forord av Anja Lauvdal og Kristoffer Cezinando Karlsen. I Gravgaver trykkes også det eneste intervjuet Ulven ga i sin levetid.

Et sted i Sten og spejl lyder det: ”Hvis den virkelige sorg var lige så smuk og ophøjet som kunstens, som et storslået rekviem, og vi ikke følte mere smerte end tonerne, som flyder ud af instrumenterne, så ville vi leve et liv i sorg og svir. Og ikke fornemme stanken af muggent cirkus og rådnende zoologiske haver inde i os.” Passagen er typisk for Ulvens forfatterskab: på den ene side en søgen efter skønhed, på den anden side en sorg over, at virkeligheden ikke kan leve op til kunsten, en markant dødsbevidsthed, en stedvis næsten munter galgenhumor. Sten og spejl er den sidste bog, den norske forfatter Tor Ulven nåede at færdiggøre før sin død. Den regnes for et hovedværk i et forfatterskab, der står som et af de væsentligste norske i nyere tid. Bogens undertitel – mixtum compositum – er også en genrebetegnelse: en kollage af tekster af højst forskellig karakter, som spænder fra aforismer, minimalistiske skuespil og digte over beskrivelser og observationer til korte fortællinger og erindringsglimt, alle med en billedlig eller scenisk karakter. Hver tekst er nummereret og præsenteres med en titel, som angiver en kunstgenre uden for litteraturen, fx ”Udstilling”, ”Koncert”, ”Forestilling”, ”Mellemspil”, og med kuriøse undertitler som ”skyggeteater”, ”readymade”, ”stilleben”, ”nyhedsfoto”, ”opera: duet” m.m. Dette greb får bogen til både at virke som et forsøg på at sprænge eller udvide litteraturens rammer og som en parodi på kunstens forsøg på at begribe en virkelighed, som aldrig lader sig helt begribe. Nogle af teksterne i bogen nærmer sig det absurde, andre er morbide eller desorienterede, atter andre morsomme, rørende, mystiske, men alle er karakteriseret af Ulvens evne til at beskrive forfald med størst mulig præcision, detaljerigdom og skønhed. Sten og spejl er den anden bog på Sidste Århundrede efter romanen Afløsning (2020), som fik strålende anmeldelser, da den udkom.

Afløsning (1993) er en trist og morsom roman om forgængelighed og ensomme mænd, som forestiller sig “det liv, der kunne have været, og det liv, der var, men var så lidt, at det næsten ikke var”, som Mikkel Thykier skriver i sit efterord. I alt er der femten forløb i romanen. En gammel, sengeliggende mand; en dreng, der tænker på sin operation; en lidt ældre dreng, der er gået hjemmefra; en nattevagt, som går sin runde og væmmes over sin egen stemme (“en grufuld stemme, et uudholdeligt, skærende hvin, en sav, et nedstrygerblad, som snitter gennem bevidstheden på den, der lytter”), mens han længes efter kvinden, han elsker; en ung mand, der vågner med tømmermænd, vækker sig selv med en øl og ringer til en kvinde, der afviser ham; en aldrende motionist, hvis foragt for ikkemotionerende svæklinge (“hvis nogen bare havde rystet dem vågne, knækket deres cigaretter, hældt sprutten ud, smidt den rådne mad ud, jaget dem ud i skoven, til motion, motion og atter motion, og råkost”) modsvares af kærligheden til en afdød hund. Sådan afløser de hinanden, alle disse mænd af forskellig alder, fyldt med tab og savn og spildt liv. Bogen er den indflydelsesrige norske forfatter Tor Ulvens eneste roman, men det er langtfra en traditionel roman med ét handlingsforløb. Det er en fragmenteret roman, hvor det ene forløb næsten umærkeligt afløses af det næste, og trøstesløse tankebaner glider over i eksakt beskrevne synsindtryk og tilbage i trøstesløse tankebaner. Sammen formes de tilbagevendende temaer til en mangestemmig fuga, hvor den ydre virkelighed og det indre liv spiller sammen, og de enkelte skæbner bliver til variationer over længsel og angst, tristesse og tab, men også med en beckettsk humor i den menneskelige tragikomedie. Afløsning er den første bog af Tor Ulven, der er oversat til dansk, siden Christina Hesselholdts oversættelse af Gravgaver betog anmelderne i 2002. Tor Ulven (1953-1995), norsk forfatter, ­essayist og oversætter. Den unge Tor Ulven arbejdede på byggepladser, bl.a. som kranfører, og deltog ved ­World Surrealist Exhibition i 1976. Senere forlod han surrealismen til fordel for en »for­dybelsens æstetik«, der nøje registrerer alt fra hver­dags­fænomener til hændelser i geologisk tid. Hans tilbagetrukne livsførelse – i perioder forlod han ikke barndomshjemmet, hvor han boede indtil sin død – forhindrede ham ikke i at blive en helt central figur i nyere norsk litteratur. Tor Ulven tog sit eget liv i en alder af 41 år.

Den bok du just visar intresse för är ett fragmentarium. En iscensatt arkeologisk utgrävning. En text om förfall och förmultning, författad i vackra musikaliska prosastycken. Ett litterärt blottläggande av det eviga försvinnandet och de spår det lämnar efter sig: tecken, sopor, rester, fragment, berättelser, röster, bilder och benknotor. En bok som innehåller maximen: Du stiger inte ned i samma kloak två gånger. Tor Ulven (1953-95) var en av efterkrigstidens viktigaste norska författare. Han debuterade 1977 med diktsamlingen Skyggen av urfuglen och kom under 1980-talet att för många bli själva måttstocken för norsk samtidspoesi. Ulvens verk genomsyras av en stillsam, mörk humor och en språklig knivskärpa som med tiden gjort honom till en ikon inom modern norsk litteratur. Gravgåvor från 1988 var hans prosadebut.*"[...] verkshöjd, intensiv varseblivning, njutning och faktiskt ren och skär genialitet."- Daniel Sjölin, Expressen"Norske Tor Ulven låter i sitt första prosaverk allt flyta samman i ett ständigt söndergående. Även de gånger man ställer sig undrande inför vad det är man läser, så tvekar man aldrig över att det är angeläget."- Olof Åkerlund, Kulturnytt P1 (Årets bästa böcker, 2020) "[...] här briljerar Ulven med en stolt text som tycks framskriven av kraften i dess motsats, en förtärande skam."- Anna Nyström, BTJ

Tor Ulvens forfatterskap står som et av de betydeligste i nyere norsk litteratur. Han debuterte som poet i 1977, men fra slutten av 1980-årene ble prosaen hans foretrukne form. Prosa i samling omfatter all Ulvens skjønnlitterære prosa, fra Gravgaver (1988) til den posthumt utgitte Stein og speil (1995), samt nitten essays skrevet i årene 1985–1995. Formmessig spenner Ulvens prosadiktning fra det nesten-aforistiske til romanen, men uansett format møter vi en dikter som er nådeløst sannhetssøkende i sine undersøkelser av den menneskelige eksistensens grunnvilkår. Samtidig er det tekster som bærer poeten Tor Ulvens merke: Her legges for dagen et uhyre nyansert og presist språkarbeid, en usedvanlig skarp observasjonsevne, og en formbevissthet og musikalitet man sjelden møter i prosadiktningen. Tor Ulven har i dag nærmest ikonstatus, og tekstene hans er oversatt til en rekke språk, blant annet engelsk, tysk, spansk, arabisk, hindi og russisk. Boken har etterord av Janike Kampevold Larsen og Henning Hagerup.

Tor Ulvens forfatterskap står som et av de betydeligste i nyere norsk litteratur. Han ga ut bare fem diktsamlinger i sin levetid, men de fem bøkene har satte dype spor i norsk poesi. Dikt i samling omfatter dikt fra debuten Skyggen av urfuglen (1977) og frem til Etterlatte dikt (1996). Boken viser en dikters utvikling fra billedoppfinnsom surrealisme til skarpslepen poetisk pregnans. Med sin presise observasjonsevne og et språklig repertoar av sjeldent format, fremstår poeten Tor Ulven som nådeløst klartseende i sin betraktning av de menneskelige eksistensvilkår, der våre stadige forsøk på å legge betydning inn i vår korte tid på jorden, settes i relieff til det som eksisterer umælende og uavhengig av oss, før oss og etter oss. Tor Ulven ble i løpet av 1980-årene for svært mange selve målestokken i norsk samtidspoesi, og tekstene hans er oversatt til en rekke språk, blant annet engelsk, tysk, spansk, arabisk, hindi og russisk. Boken har et etterord av Janike Kampevold Larsen.

Tor Ulvens forfatterskap er allment anerkjent som et av etterkrigstidens viktigste i norsk litteratur. Ulvens dikt og prosa leses langt utenfor landets grenser. Mindre omtalt er hans aktiviteter som gjendikter fra ung alder av. Ulvens bøker er kjennetegnet av en nesten klassisk perfeksjon og samtidig et opprevet, modernistisk verdensbilde, der en voldsom forestillingskraft og intenst selvgranskende bevisstheter utfolder seg. Disse skrivemåtene kom ikke fra ingensteds: Oversettelsene og gjendiktningene viser at Ulven bevisst oppsøkte påvirkningskilder og studerte mulige forbilder. Han var svært godt orientert og tok selv initiativet til de fleste av gjendiktningene. I denne boken er alle Ulvens publiserte gjendiktninger for første gang samlet. Blant de oversatte forfatterne er Jean Arp, Samuel Beckett, René Char, Jean Daive, Giacomo Leopardi, Claude Royet-Journoud og Claude Simon. Samlingen er redigert av Henning Hagerup, Audun Lindholm, Julie S. Kleiva og Sigurd Tenningen.