Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Torsten Sonne
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2016–2020, suosituimpiin kuuluu Kostvejledning. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Bente Klarlund Pedersen; Jens Bo Nielsen; Jens Bojsen-Møller; Klaus Klinge; Mette Hansen; Michael Kjær; Morten Quist; Nina Beyer; Per Kjær; Per Aagaard; Thomas Graven-Nielsen; Torsten Sonne; Uffe Læssøe; Bjarne Rittig-Rasmussen; Julie Midtgaard; Jørgen Roed Jørgensen; Jesper Lundbye-Jensen; Christian Have Dall; Henrik Hansen; Lars Louis Andersen; Theresa Bieler; Stig Mølsted; Ulrik Dalgas; Anders Guldhammer Skjerbæk; Gitte Valentin; Emma Swärdh; Lars Bojsen Michalsik; Jakob Frederiksen; Nina Brodin
3. udgave af bogen Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering har undergået en gennemgribende revision, blandt andet på baggrund af tilbagemeldinger fra undervisere på fysioterapeutuddannelserne. Ændringerne har betydet, at nogle kapitler er udgået, mens andre er væsentlig opdaterede. Kapitlerne om træning ved forskellige sygdomme er vægtet meget højt i forhold til de tidligere udgaver af bogen, idet der i dag foreligger en stigende grad af evidens for træning ved forskellige kroniske sygdomme. En del af denne forskning er gennemført af danske fysioterapeuter, som har forfattet kapitlerne om træning ved specifikke sygdomme. Ligesom de tidligere udgaver beskriver denne 3. udgave helt overordnet betydningen af fysisk aktivitet/inaktivitet, træningsfysiologi, biomekanik, træning ved smerter samt betydningen af kost. Der er en gennemgang af opvarmning, planlægning/monitorering af træning samt forskellige typer af træning. Kapitlet om aerob træning er væsentlig forøget og indeholder bl.a. en vejledning til, hvordan man kan kombinere aerob- og styrketræning. Derudover er der en gennemgang af faktorer, der har relevans for motorisk indlæring samt motivation og barrierer for træning og anvisninger til, hvordan man kan håndtere disse problemstillinger. Den primære målgruppe for bogen er fysioterapeutstuderende og færdiguddannede fysioterapeuter, men bogen kan bestemt anvendes af alle faggrupper, der er interesserede i træning som led i forebyggelse, behandling og rehabilitering. Det betyder, at læger, idrætsfysiologer, ergoterapeuter, sygeplejersker og andre faggrupper i høj grad også kan drage nytte af bogens indhold.
Hvad kræver det at imødekomme de mange udfordringer, der opstår i en kostvejledningsproces? Hvilke kostvejledningsteorier, -metoder og -perspektiver kan kostvejlederen anvende? Og hvorfor er det relevant at opnå indsigt i kostvejledningens kompleksitet? Kostvejledning – teorier, metoder og perspektiver behandler spørgsmål som disse og belyser kostvejledningens kompleksitet i tre forskellige dele. Del ét omhandler overvejelser, som kostvejlederen ofte vil have nytte af at gøre sig, inden selve kostvejledningen begynder. Del to indeholder forskellige vejledningsteorier og samtalemetoder med dertilhørende praktisk anvendelige samtaleteknikker og modeller, som kan benyttes til udførelsen af selve kostvejledningen, og del tre omfatter en række perspektiver til inspiration for arbejdet med persongrupper med særlige udfordringer. Denne lærebog skal betragtes som en arbejdsbog og bogens kapitler kan benyttes som udgangspunkt for øvelser og eksperimenter i en simuleret eller virkelig vejledningspraksis. Den er et bidrag til at inspirere studerende på Ernærings- og sundhedsuddannelserne samt andre fagprofessionelle, til at reflektere over og udvikle egen kostvejledningspraksis.
Sygepleje til ældre er en lærebog i geriatrisk sygepleje, som beskriver hyppigt forekommende fænomener i sygeplejen til ældre. Bogen er skrevet i et konstruktivt samarbejde mellem især læger og sygeplejersker, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, stor klinisk erfaring og forskningsmæssig indblik. Målet er, at læseren får større viden om de mest almindelige kognitive, psykologiske og fysiologiske ændringer, der har betydning for ældres sundhedstilstand og reaktioner på sygdom. Bogen henvender sig især til sygeplejestuderende, og den kan benyttes i den teoretiske undervisning relateret til ældre og i klinisk undervisning i både primær- og sekundær sektor. Bogen er også relevant for sygeplejersker ansat i det geriatriske speciale, det samme gælder på akutte modtageafsnit, på medicinske afdelinger og i hjemmeplejen. Den er også oplagt på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse inden for sygepleje til ældre generelt. Sygeplejersker skal være gode til at identificere aktuelle og latente, potentielle behov hos ældre, og dette kræver indsigt i de særlige forhold, der knytter sig til høj alder og skrøbelighed. Sygepleje til ældre har derfor fokus på observationer, sygeplejerskens opgaver og ansvarsområder samt værktøjer, som kan anvendes til at håndtere typiske kliniske udfordringer på en hensigtsmæssig måde. Cases er et bærende element i bogen, og her gives eksemplariske kliniske eksempler på de enkelte hovedemner.