Ulla Christensen

I 6. udgave af FORSKNINGSMETODER I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB beskriver 28 forskere forskellige folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der spænder fra interviews, diskursanalyse og antropologisk feltarbejde til epidemiologi og spørgeskemastudier. Nyt i 6. udgave af bogen er kapitlerne om hermeneutik og videnskabs- og teknologistudier/STS. Bogen er en klassiker på mange uddannelser, og den henvender sig til studerende og forskere, som vil have hjælp til valg og afvejning af metoder, og som har brug for konkrete anvisninger til, hvordan metoderne udføres. Kapitlerne er rige på konkrete eksempler fra folkesundhedsvidenskaben, men metoderne kan naturligvis også bruges inden for andre fagområder. Bogen er velegnet til studerende på både professionsuddannelserne og universiteterne.

In this book, 16 authors describe various public health research methods ranging from interviews, discourse analysis, hermeneutic analysis, historical and comparative studies, and anthropological field work to statistical methods, questionnaire surveys and register studies. The book opens with a chapter on different ways of understanding the role of theory and on the relationship between theory and method; a subsequent introductory chapter addresses the topic of qualitative and quantitative methods and epistemology. The book will be of interest to anyone who is about to embark on a public health and other research project or who is writing a thesis or a paper, and who is looking for help in the choice of methods. New researchers, Ph. D. students and undergraduate students of medicine, public health, nursing, occupational therapy and physiotherapy and students in other areas such as sociology, pedagogy, and anthropology, as well as students taking their master's degrees will benefit from this book.

Medicinsk sociologi introducerer læseren til den nyeste forskningsbaserede viden om, hvorledes det sociale miljø påvirker befolkningens helbredstilstand. Bogen indledes med en beskrivelse af sygdomsmodeller og helbredsmål, samt en gennemgang af ændringer i sygdomsmønstre, middellevetid og reproduktion. Bogen beskriver derefter de overordnede sociale strukturer, social position og etnicitet, der sætter rammerne for individets muligheder og handlen. Dernæst behandles det liv, den enkelte udfolder inden for disse rammer, og temaer som f.eks. arbejdsliv, stress, og sociale relationer. I bogens sidste del anskues sygdom og sundhed i et livsforløbsperspektiv, hvor påvirkninger i forskellige livsfaser kan påvirke helbredet i andre og senere faser i livet, blandt andet igennem sundhedsadfærd. Indsigten i sociale determinanters betydning for befolkningens helbred har ikke kun teoretisk interesse, men også praktisk. Den kan vise os, hvor vi skal sætte ind for at forebygge sygdomme, og hvorledes vi skal udvikle vores sundhedsvæsen, så det bedst muligt dækker befolkningens behov. Denne 3. udgave er gennemgribende revideret med bidrag fra en række nye forfattere; der er bl.a. tilføjet et kapitel om sygdomsmodeller og helbredsmål og om forebyggelse og sundhedsfremme. Ligeledes indeholder bogen et kapitel, der diskuterer hvordan begreberne sundhedsadfærd og livsstil kan forstås teoretisk og anvendes forskelligt i praksis i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde på både befolkningsniveau og i det individuelle kliniske møde. Bogen er velillustreret med mange modeller og figurer for at fremme formidlingen af stoffet. Medicinsk sociologi er relevant for alle faggrupper inden for sundheds- og socialsektoren.

De seneste år er der sket en udvikling, hvor stadig flere sundhedsopgaver løses i kommunalt regi. Udviklingen har især taget fart efter kommunalreformen i 2007, hvor flere opgaver blev overført fra de tidligere amter. Men spørgsmålet er, hvad denne omlægning har betydet, og hvordan det kommunale sundhedsvæsen hænger sammen og fungerer - samt ikke mindst om sammenhængen mellem kommuner, sygehuse og almen praksis, som var et væsentligt rationale bag omlægningen, faktisk er blevet større. Umiddelbart er der tale om et komplekst område, hvor de kommunale sundhedsydelser skal spille sammen med kommunernes øvrige gøremål, og hvor sundhed i stigende grad er blevet genstand for interessekonflikter, hvor bl.a. regionale og kommunale aktører har forskellige dagsordener. Denne bog giver et overblik over det kommunale sundhedsvæsen, dets beslutningshierarki, de sundhedsfaglige brændpunkter og den økonomiske indretning, og sætter fokus på, hvilken betydning den kommunale kontekst har for de professionelle, der leverer sundhedsydelserne, og de patienter, der modtager dem. Bogen er redigeret af Steen Rank Petersen, Chefkonsulent i KL på sundhedsområdet og ekstern lektor i sundhedspolitik og administration på Roskilde Universitet, og Birthe M. Pedersen, sygeplejerske, diplom i pædagogik, master i sundhedspædagogik og oversygeplejerske i Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen.