Ulrik Schmidt

Kultursociologi og kulturstudier placerer sig i mellemrummet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med kulturelle fænomener af enhver slags: med kunst og subkultur, med æstetik og sociale omgangsformer, med følelsernes kultur, med seksualitetens kultur, med oplevelsen af byens rum og med byudvikling, og i det hele taget med grundlæggende perspektiver på sammenhængen mellem samfund, kultur, magt og politik. Kultursociologien udgør en kernedisciplin i sociologien, og med opblomstringen af humanistiske kulturstudieuddannelser på en række danske universiteter de senere årtier er også store dele af de humanistiske fag orienteret i en kulturteoretisk og sociologisk retning. Denne bog giver en autoritativ indføring i klassiske og nyere tendenser, tænkere og teorier i kultursociologi og kulturteori i tre dele: Ny teori, som for en stor del præsenteres for første gang på dansk Klassiske og nyklassiske teorier, som på forskellige måder tegner fagets tradition Temaer og begreber, der indkredser de vigtigste områder, som kultursociologien og kulturteorien beskæftiger sig med. Bogen vil kunne fungere som en vigtig støtte i arbejdet med kultursociologiske eller kulturteoretiske originaltekster både for undervisere og studerende på de højere læreanstalter. Men den henvender sig også til den ”kulturarbejdende” eller blot kulturinteresserede læser uden for universitetet, som gerne vil have udvidet eller opdateret sin teoretiske horisont.

This book presents the first book-length study of ambient sound as a key issue in sound studies and sonic philosophy. Taking a broad, media-philosophical approach, it explores ambient sound as a basic dimension of the sonic environment, sonic technologies, sonic arts and the material staging of listening. Through analyses of key concepts such as surroundability, mediatization, immanence, synthetization and continuous variation, the book elucidates how ambient aspects of sound influence our conceptions of what sound is and how it affects us by exposing sound’s relation to basic categories such as space, time, environment, medium and materiality. It also illuminates how the strategic production of ambient sound constitutes a leading aesthetic paradigm that has been a decisive factor in the shaping of the modern sonic environment – from key developments in experimental and popular music, sound art and cinematic sound design to the architectural-technological construction of listening spaces in concert halls and theaters and in current streaming infrastructures, digital surround sound and the everyday aesthetics of headphone listening.

This book presents the first book-length study of ambient sound as a key issue in sound studies and sonic philosophy. Taking a broad, media-philosophical approach, it explores ambient sound as a basic dimension of the sonic environment, sonic technologies, sonic arts and the material staging of listening. Through analyses of key concepts such as surroundability, mediatization, immanence, synthetization and continuous variation, the book elucidates how ambient aspects of sound influence our conceptions of what sound is and how it affects us by exposing sound’s relation to basic categories such as space, time, environment, medium and materiality. It also illuminates how the strategic production of ambient sound constitutes a leading aesthetic paradigm that has been a decisive factor in the shaping of the modern sonic environment – from key developments in experimental and popular music, sound art and cinematic sound design to the architectural-technological construction of listening spaces in concert halls and theaters and in current streaming infrastructures, digital surround sound and the everyday aesthetics of headphone listening.

Minimalismens æstetik er en tværgående undersøgelse af den amerikanske minimalisme inden for billedkunst og musik i 1960´erne og 1970´erne. Minimalismen har siden 1960´erne haft en markant betydning inden for alle kunstarter og står i dag som en af efterkrigstidens væsentligste æstetiske strømninger. Samtidig kan mange af minimalismens æstetiske principper ses som forløbere til vor tids digitale æstetik inden for nyere videokunst, elektronisk musik, netkunst og grafisk design. I bogen behandles en række af minimalismens væsentligste værker fra Frank Stellas stribede malerier, Donald Judds kasser, La Monte Youngs droneeksperimenter og Steve Reichs båndloops til ambiente installationer af eksempelvis Richard Serra, Bruce Nauman, Robert Smithson og Brian Eno. Disse analyser danner baggrund for en diskussion af minimalismens fundamentale tværæstetiske virkemidler, så som enhed og ensartethed, desubjektivering og dehierarkisering, instrumentalitet, processualitet, ambiens og gentagelse. Minimalismens æstetik er den første dansksprogede udgivelse i bogform om minimalisme og også internationalt en af de første komparative undersøgelser af minimalismen som tværæstetisk kategori. Bogen har med sin tværfaglige karakter relevans for alle med interesse i minimalismen som specifik kunst- og musikhistorisk strømning og som æstetisk fænomen i bredere forstand.