Valdemar Nielsen Pold

Litteraturstudier og studiet af ide´ernes historie er to tæt forbundne fagligheder, der deler en ambition om at forsta° sproglige og kulturelle udtryk. Bogen Litteratur og idéhistorie afsøger forbindelserne mellem de to felter. Forma°let er ikke at identificere e´n korrekt ma°de at anskue og tilga° krydsfeltet mellem litteratur og ide´historie, men at vise mangfoldigheden af forbindelseslinjer i igangværende forskning og tænkning pa° omra°det. Dette udfolder sig over femten kapitler forfattet af både forskere og studerende, der tænker og arbejder med kombinationer af det ide´historiske og det litterære. Bogen er redigeret af lektor i idéhistorie Casper Andersen, lektor i nordisk sprog og litteratur Simona Zetterberg-Nielsen og ph.d.-studerende Valdemar Nielsen Pold. Bogen henvender sig til alle med en interesse for forholdet mellem litteratur og idéhistorie og kommer vidt omkring i værker og tanker. Bogen er fagfællebedømt og indeholder bidrag fra: Søren R. Fauth, Jakob Bek-Thomsen, Lone Kølle Martinsen, Nanna Katrine Lüders Kaalund, Morten Haugaard Jeppesen, Jeppe Barnwell, Jonas Holst, Steen Bille Jørgensen, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Mélanie Lindbjerg Machado-Guichon, Hannah Lang, Mikkel Thorup, Line Jacobsen, Veronika Ahrensbøll Schultz, Sebastian Egholm Lund, Casper Andersen, Valdemar Nielsen Pold og Simona Zetterberg-Nielsen.

Vores samtid er fyldt med ide´er om alternative fakta, postfaktualitet, konspirationsteorier og marginaliserede vidensformer. Begreber der alle er med til at belyse, hvordan hævdvunden viden er blevet og stadig bliver både etableret og udfordret af ‘det alternative’. I dette nummer af SLAGMARK udfoldes, kontekstualiseres og diskuteres historiske eksempler pa° ‘alternative’ sandheder, vidensformer og verdensbilleder herunder deres historiske og samtidige tilsynekomster, ærinder og indflydelser. Gennem seks artikler sætter nummerets bidragsydere fokus på alt lige fra vaccinemodstanden i 1800-tallets England til det samiske mindretals indflydelse på norske forskningsmiljøers vidensproduktion. Nummeret skriver sig herved ind i det, fra et forskningsmæssigt perspektiv, prekære spændingsfelt mellem, hvorvidt noget forstås som konspiratorisk, pseudovidenskabeligt, kritisk eller marginaliseret for derved at tydeliggøre, hvordan italesættelsen af ‘det alternative’ også selv er udtryk for den magtkamp, som disse idéer og bevægelser er en del af. Med SLAGMARK #86 præsenteres analyser af ‘det alternatives’ udfordring af eller supplement til det etablerede i bred forstand, hvad enten disse ‘alternative sandheder’ er blevet mødt af ligegyldighed, åbenhed, latter, foragt eller skarp modstand.