Vibeke Lehmann Nielsen

En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. Sigtet med denne 3. udgave af Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv er som med de foregående udgaver at give en bred opdateret introduktion til offentlig forvaltning ved dels at præsentere en række af fagets mest centrale teorier og dels at vise, hvordan den danske offentlige forvaltning er indrettet i praksis. Bogen sætter fokus på den offentlige forvaltning som en del af det politiske system og giver et dækkende grundlag for at studere og forstå forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, regionalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen, kontrol med den offentlige administration og offentlig ledelse. Bogen er skrevet med henblik på introduktionsundervisningen i offentlig forvaltning på Statskundskab, men kan også anvendes på Professionshøjskolerne eller på de gymnasier, hvor undervisningen i samfundsfag desuden omfatter en grundig introduktion til den offentlige forvaltning. 3. udgaven er grundigt revideret og opdateret i forhold til tidligere udgaver.

For at danne sig et overblik og forstå de mange nuancer i den offentlige sektor, er det frugtbart at kombinere organisationsteori og forvaltningsstudier. Det er sigtet med denne bog. Organiseringen af den offentlige sektor er en lærebog i offentlig organisationsteori og består af to dele. Første del udlægger organisationsteori og institutionel teori med særligt fokus på den offentlige sektor. Der fokuseres på opbygningen af offentlige organisationer, deres forhold til omverdenen og på organisationsfelter. Disse områder bliver belyst ud fra henholdsvis et rationelt perspektiv og et normperspektiv. Anden del behandler centrale temaer som offentlig styring, beslutningsteori, implementering, reformer og administrativ etik. Bogen er redigeret af Anders Berg-Sørensen, Caroline Howard Grøn og Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Hver uge mødes hundredvis af dansk skilsmisseforældre i landets Familieretshuse, fordi de ikke kan blive enige om, hvor meget de hver især skal være sammen med deres børn. Antallet af sager er steget de seneste årtier. Ikke kun på grund af et stigende antal skilsmisser, men også fordi flere fædre i dag ønsker et nært forhold til deres børn, efter at parforholdet er gået i stykker. Fædrenes ønske om ligestilling er blevet fulgt op med påstande i den offentlige debat om mangel på ligebehandling i Familieretshusets håndtering af samværssager. I Køn og ulighed i samværssager undersøger forfatterne, om – og i givet fald hvordan og hvorfor – diskrimination af fædre forekommer i samværssager. De afdækker også, om mødre og fædre udviser en forskellig adfærd før og under mødet med Familieretshuset, og om deres adfærd kan påvirke sagernes udfald. Bogen diskuterer de forhold, der kan forklare mødres og fædres forskellige positioner i samværssager, såsom fordeling af praktiske opgaver i familien, kønsbias blandt jurister og børnesagkyndige og de to parters måder at forhandle på. Dermed anviser bogen også, hvordan vi i fremtiden kan opnå større ligestilling mellem kønnene i familieretlige konflikter. Så hverken mor eller far føler, at de mister deres børn, alene fordi de bliver skilt.

Forfatternes udgangspunkt er, at iværksættelse og gennemførelse af lovgivning hverken er nogen teknisk, automatisk eller kedelig proces. I processen træffes der en række vigtige politiske beslut­ninger, som ofte omformer lovgivningen, så det produkt, der af­leveres til borgerne, afviger en del fra det forventede, og så lov­givningen ikke får de virkninger, der var tilsigtet. Implementeringen af lovgivningen og dens resultater påvirkes af: Hvordan lovgivningen er sat sammen med mål og midler. De interesser der forfølges af myndigheder og organisationer, der deltager i implementeringen, og deres indbyrdes sammenspil. Frontmedarbejdernes viden og holdninger, der gør dem til vigtige politiske beslutningstagere. Den vanskelige ledelsesrolle i forhold til frontmedarbejderne. Hvordan borgerne og virksomhederne reagerer på lovgivningen og dens implementering.