Vladimir Sorokin

I Manaraga befinner vi oss i en tid etter «Den nye middelalderen» og «Den andre islamske revolusjon og de påfølgende kriger». Fortiden er nærværende gjennom litteraturen. Sorokin skildrer et samfunn der bøker i stor grad er blitt tilintetgjort. Særlig sjeldne eksemplarer og førsteutgaver finnes imidlertid fortsatt i museer og biblioteker. Denne situasjonen har ført til big business: undergrunnvirksomheten book’n’grill. Lesningen, som grillingen kalles, er en performance utført med høy kunstferdighet og lidenskap – og kun av kokker som er medlem av Kjøkkenet. Hovedpersonen Geza er en slik kokk. Velhavende kunder sender ham verden rundt for å utøve sin eksklusive book’n’grill-virksomhet, der han leser på russiske klassikere. Hele denne virksomheten trues i sine grunnvoller da det viser seg at noen har utviklet en molekylærmaskin som masseproduserer identiske førsteutgaver av kjente klassikere. Dette vil gjøre book’n’grill tilgjengelig for alle, og må følgelig forhindres. Oversatt av Dagfinn Foldøy.

Ledjanuju trilogiju obrazujut tri romana, sjuzhetno svjazannye mezhdu soboj: "Put Bro", "Ljod" i "23000". Molodoj meteorolog Aleksandr v 1921 godu otpravljaetsja v sostave ekspeditsii k mestu padenija meteorita. Zdes on obnaruzhivaet zagadochnyj Ljod. Prikosnovenie k kosmicheskoj substantsii "probuzhdaet" ego. On sozdaet Bratstvo Sveta i zanimaetsja probuzhdeniem vse novykh i novykh ego chlenov pri pomoschi "ledjanogo molota". Vse oni umejut "govorit serdtsem" i s prezreniem otnosjatsja k obychnym "neprobudivshimsja" ljudjam - "mjasnym mashinam". Oni vnedrjajutsja vo vse strany i vo vse krupnye organizatsii. V nashe vremja Bratstvo sveta, naschityvajuschee teper 23000 chlenov, prevratilos v imejuschuju kolossalnye vozmozhnosti korporatsiju LJOD, presledujuschuju svoi interesy, krajne dalekie ot gumanisticheskikh idealov.

Haunting, terrifying and hilarious, The Day of the Oprichnik is a dazzling novel and a fierce critique of life in the New RussiaMoscow 2028: Andrei Danilovich Komiaga, oprichnik, member of the czar's inner circle of trusted courtiers, rouses himself from a drunken stupor and prepares for another day of debauchery, violence, terror and beauty. In this New Russia, futuristic technology combine with the draconian world of Ivan the Terrible to create a dystopia chillingly akin to reality. Over the twenty-four-hour span of the novel, Komiaga will rape, pillage and torture, in the name of the czar he fears and adores. Shimmering with invention, fierce social commentary and razor-sharp wit, Day of the Oprichnik imagines a near future too disturbing to contemplate and too close to reality to ignore.

A darkly comic dystopian odyssey, from one of Russia's leading contemporary novelistsGarin, a country doctor, is desperately trying to reach the village of Dolgoye, where a mysterious epidemic is transforming the villagers into zombies. He has with him a vaccine which will prevent the spread of this epidemic, but a terrible blizzard turns his journey into the stuff of nightmare. A trip that should take hours turns into a metaphysical odyssey, in which he encounters strange beasts, apparitions, hallucinations and dangerous fellow men. Trapped in this existential storm, Sorokin's characters fight their way through a landscape that owes as much to Chekhov's 19th-century Russia as it does to near-future, post-apocalyptic literature. Fantastical, comic and richly drawn, The Blizzard at once answers to the canon of Russian writers and makes a fierce statement about life in contemporary Russia.

Vladimir Sorokin s kholodnym raschetom khirurga, pytlivostju pervootkryvatelja i fantaziej khudozhnika prepariruet dejstvitelnost, izvlekaja na svet osnovnye protivorechija i filosofskie dilemmy sovremennogo obschestva. Kak pojavljajutsja novye mify i vidoizmenjajutsja starye, kakoe vlijanie klassicheskaja literatura i, shire, kultura, okazyvajut na nashu zhizn, gde prokhodjat granitsy mezhdu proshlym i nastojaschim, nastojaschim i buduschim, i suschestvujut li voobsche takie granitsy? Sorokinu ochen tochno udaetsja opredelit te melkie i kazhuschiesja sovremennikami neznachitelnymi detali, analiziruja kotorye potomki budut sudit o nashej epokhe. V ego khudozhestvennom mire na ravnykh sosedstvuet vysokoe i nizkoe, tragicheskoe i smeshnoe, fantasticheskij rasskaz i eroticheskaja novella, ego personazhi to puskajutsja v po-nastojaschemu glubokie filosofskie razmyshlenija, to sovershajut dikie, vulgarnye postupki. Eta vdumchivaja, khuliganskaja, izobretatelnaja i stilisticheski bezuprechnaja proza opisyvaet nashe vremja slovno s distantsii literatury buduschikh epokh. Tak o problemakh sovremennogo obschestva ne pisal esche nikto. V novyj sbornik korotkoj prozy Vladimira Sorokina voshli teksty poslednikh let - bolshinstvo iz nikh publikuetsja vpervye. Firmennyj priem pisatelja - kogda posredi chinnogo zastolja s olive i khrustalem "chto-to poshlo ne tak" - poluchaet novoe razvitie. Esli ranshe zastyvshaja jazykovaja, zhanrovaja ili povedencheskaja model, kotoruju lomaet vyrvavsheesja naruzhu podsoznanie geroev, otnosilas skoree k proshlomu, to teper avtor prepariruet nastojaschee, v kotorom modeli proshlogo aktualizirujutsja, slom traditsii i vozvraschenie k nej menjajutsja mestami, a oblomki peremeshivajutsja v psikhodelicheskoj mozaike, detalno otobrazhajuschej realnost.

Med Telluria har Vladimir Sorokin mobilisert sine litterære superkrefter til samlet innsats over 340 sider. Romanen er på mange vis en oppsummering av forfatterskapet til nå: Her får han demonstrert hele sitt stilregister – de 50 kapitlene er skrevet i hver sin litterære undersjanger, fra teaterstykke til folkeeventyr – og samtidig forent sine viktigste motiver og temaer mellom to permer: rus, drøm og fantasi; politisk vold; de usivilisatoriske og antidemokratiske impulser som vi liker å tro at tilhører fortiden, men som når som helst kan springe til overflaten igjen, også i Vesten. Handlingen i Telluria er lagt til midten av det 21. århundret. Etter en lang og blodig krig mot salafistene er både Europa og Russland splittet opp i et utall republikker, fyrstedømmer og monarkier, hvorav noen (bl.a. Skandinavia) styres av islamister, andre av «tempelriddere». Atter andre er nærmest for temaparker å regne: SSSR, Den stalinistiske sosialistiske sovjetrepublikken, er eid av tre russiske oligarker og brukes som ferieparadis av Stalin-nostalgikere. Verden er igjen blitt «human i størrelse»; man har tatt steget inn i en «velsignet opplyst middelalder». Et felles referanse for befolkningen i alle disse småstatene er grunnstoffet tellurium, som ble oppdaget i Transilvania på 1700-tallet. Av tellurium framstiller man en spiker som regelrett blir hamret inn i folks hjerne, med narkotisk effekt. Rusen gir overnaturlige krefter; den gir økt potens, nærmest som Viagra; den forrykker tidsopplevelsen; den kan sette brukeren i kontakt med de døde. Kanskje kan den også forstås som en stabiliserende faktor i en forrykt verden. Oversatt av Dagfinn Foldøy.

Is (2002) utspelas i ett Moskva i en nära framtid där oskyldiga medborgare kidnappas och blir slagna i bröstet med en ishammare. Hos några av offren börjar hjärtat att sjunga - vilket leder till att de införlivas i våldsverkarnas sekt. En metafysisk fantasi och hårdkokt thriller vars utgångspunkt är explosionen över Tunguska 1908.

I det heliga Rysslands tjänst (2006) utspelas år 2027 då Ryssland åter blivit ett självhärskardöme. Landet har byggt en stor mur mot den förhatliga västvärlden och fiender jagas skoningslöst av "opritjnikerna", säkerhetstjänsten. Huvudpersonen Komjaga har en hektisk arbetsdag - han ska hinna slå ner upprorstendenser, utföra en razzia mot ett adelsgods, bevittna en gudstjänst i Kreml och delta i brödraskapets rituella sexorgie i bastun.

Vladimir Sorokin är tillbaka med en ny halsbrytande roman. När han sätter fart finns ingenting heligt, allra minst ryskheten - men ryssarna själva har lärt sig att älska honom, och han har blivit deras mest populäre författare internationellt. I en nedfryst framtid utkämpar läkaren Garin en kamp mot klockan för att rädda sina landsmän från en utländsk och gåtfull epidemi. Man talar om den nya digerdöden. Mörkret har fallit, månen skymtar bakom molnen och kölden är hård. Hästarna kämpar på den kalla tundran där fienden kommer allt närmare. Snart börjar det bli tydligt att Garin och hans kusk kommer att stå öga mot öga med den värsta fienden av dem alla - Rysslands värsta snöstorm genom tiderna är nämligen på ingång." Sorokins heliga Ryssland är en mix av medeltida, stalinistiska och sciencefictionartade inslag. /.../ Det är en elegant, fantasifull och mycket rolig bok. Och hemsk. Jag kan inte tänka mig en mer drabbande kritik av Rysslands pågående avdemokratisering." Dagens Nyheter om I det heliga Rysslands tjänst

It's Moscow, 2028. A scream, a moan, and a death rattle slowly pull Andrei Danilovich Komiaga out of his drunken stupor. But wait - that's just his ringtone. So begins another day in the life of an oprichnik, one of the czar's most trusted courtiers - and one of the country's most feared men. In this new New Russia, where futuristic technology and the draconian codes of Ivan the Terrible are in perfect synergy, Komiaga will attend extravagant parties, partake in brutal executions, and consume an arsenal of drugs. Vladimir Sorokin has imagined a near future both too disturbing to contemplate and too realistic to dismiss. But like all of his best work, Sorokin's new novel explodes with invention and dark humour. A startling, relentless portrait of a troubled and troubling empire, "Day of the Oprichnik" is at once a richly imagined vision of the future and a razor-sharp diagnosis of a country in crisis.

A New York Review Books Original In 1908, deep in Siberia, it fell to earth. THEIR ICE. A young man on a scientific expedition found it. It spoke to his heart, and his heart named him Bro. Bro felt the Ice. Bro knew its purpose. To bring together the 23,000 blond, blue-eyed Brothers and Sisters of the Light who were scattered on earth. To wake their sleeping hearts. To return to the Light. To destroy this world. And secretly, throughout the twentieth century and up to our own day, the Children of the Light have pursued their beloved goal. Pulp fiction, science fiction, New Ageism, pornography, video-game mayhem, old-time Communist propaganda, and rampant commercial hype all collide, splinter, and splatter in Vladimir Sorokin's virtuosic Ice Trilogy, a crazed joyride through modern times with the promise of a truly spectacular crash at the end. And the reader, as eager for the redemptive fix of a good story as the Children are for the Primordial Light, has no choice except to go along, caught up in a brilliant illusion from which only illusion escapes intact.

Moskva anno 2027 ¦ En enevældig monark er kommet til magten. Europa ligger i ruiner, mens Kina er verdens nye magtcenter ¦ Fjender kan dukke op overalt, men Herskeren har - med Ivan den Grusomme som historisk forbillede - oprettet sin egen sikkerhedstjeneste af »opritjnikker«. De har til opgave at jage og udrense virkelige såvel som indbildte fjender. ¦ Andrej Danilovitj Komjaga er en af de udvalgte i Herskerens særlige politistyrke. Vi følger ham igennem et hektisk døgn i statens tjeneste. Han er et menneske, som accepterer, udøver og nyder enhver form for vold og overgreb, begået i statens navn.

Moskva, tidlig på 1980-tallet. Tusenvis av mennesker er samlet i en kø. Noen pludrer, noen krangler, noen svermer, noen sviker – og ingen vet nøyaktig hva de venter på. Vladimir Sorokins debutroman Køen gir et nådeløst bilde av hverdagslivet under sovjetkommunismen, og regnes som en milepæl i internasjonal postmodernistisk litteratur.

Vladimir Sorokin's first published novel, The Queue, is a sly comedy about the late Soviet "years of stagnation." Thousands of citizens are in line for . . . nobody knows quite what, but the rumors are flying. Leather or suede? Jackets, jeans? Turkish, Swedish, maybe even American? It doesn't matter-if anything is on sale, you better line up to buy it. Sorokin's tour de force of ventriloquism and formal daring tells the whole story in snatches of unattributed dialogue, adding up to nothing less than the real voice of the people, overheard on the street as they joke and curse, fall in and out of love, slurp down ice cream or vodka, fill out crossword puzzles, even go to sleep and line up again in the morning as the queue drags on.

Satiiria, komediaa ja seikkailuhenkeä yhdistelevä dystopia tulevaisuuden Venäjästä vuonna 2027. Venäjä on kirjaimellisesti eristynyt Euroopasta, joka on maailmanpoliittinen pikkutekijä Kiinan hallitsemassa maailmassa. Venäjällä vallitsee ääriortodoksinen uskonto, yltiömäinen kansallismieli ja machokulttuuri, minkä myötä kaikki liberaali, demokraattinen ja maallinen on pannassa. Valtaistuimella istuu mies, joka muistuttaa vahvasti eräitä nykyisiä vallanpitäjiä. Hänen rajatonta valtaansa puolustavat ja mielensä oikkuja toteuttavat tsaarin ajoilta periytyvät valiojoukot, opritshnikit. Heille toisinajattelijoiden henki on korkeintaan ivallisen naurun arvoinen. Kaiken kurin, järjestyksen ja autoritaarisuuden taustalla rehottavat kuitenkin tutulla tavalla korruptio, huumeet, mässäily ja irstailu. Valiokaartin rankka työ vaatii normaalia rankemmat huvit. Paikoin kirja yltyykin groteskiksi kuvaukseksi venäläisen sielun tummimmista sävyistä. Ei ole ihme, että Sorokinin kirjat ovat päätyneet Putinia palvovan Nashi-nuorisojärjestön rovioille. Sorokinin ”pyhässä Venäjässä” näkyy näet piirteitä niin keskiajalta, stalinismista kuin tieteiskirjallisuudestakin. Pyhän Venäjän palveluksessa on käännetty lukuisille eurooppalaisille kielille, mm. ruotsiksi. Vladimir Sorokinilta on ilmestynyt aiemmin suomeksi kirjat Jono (1990) ja Marinan kolmaskymmenes rakkaus (1992). "Uudessa romaanissaan Sorokin on hurjempi kuin koskaan. Hän ei säästele kohteissaan eikä keinoissaan. Aikatasot ja niitä havainnollistavat muinaisuusanalogiat ja scifi-vempaimet ovat vain kuorrutusta, jota Sorokin pursottaa enimmäkseen taiturillisesti. Välillä kyllä räiskyy kohteen ohikin. Sorokinin romaani on rohkea teos." – Pekka Pesonen, Helsingin Sanomat Lue koko arvio täältä "Sorokin kuvaa elämää opritsh-nikki Andrein näkökulmasta. Lukija elää hänen nahoissaan, osallistuu hänen väkivaltaansa ja nautintoihinsa, alistumiseen Valtiaan tahtoon. Näkökulma tuo kirjaan outo lämpöä." – Lena Björklund "Ymmärtääksemme Venäjää meidän ei tarvitse lukea Tsehovia tai Dostojevskia, joiden tuotannot Sorokinin romaanissa poltetaan. Riittää, kun tietää, mitä Pyhän Venäjän palveluksessa profetoi." – Tommi Autio, Kauppalehti Optio "Sorokinin romaani on takuuvarmasti häijyä luettavaa." – Erkki Kanerva, Turun Sanomat "Arvi Pertun ilmeikäs suomennos on herkkua. vauhdikas, värikäs, huvittava ja huolestuttava romaani." – Kai Hirvasnoro, Kansan Uutiset "Sorokin on tyylivirtuoosi, joka pyllistää psykologisoinnile ja todenkaltaisuudelle. Teksti on tiivistä, yksityiskohdista ja viittauksista tiheää, silti ihmeteltävän kevyttä. Sorokinia lukiessa assosiaatiot sinkoilevat." – Ville Ropponen, Parnasso ”Tämä on elegantti, mielikuvituksellinen ja erittäin hauska kirja. Ja kammottava. En osaa kuvitella, että Venäjällä meneillään olevaa demokratian purkua voisi arvostella purevammin.” – Dagens Nyheter "Tähän on tultu. viisikymppisen Vladimir Sorokinin romaanissa Pyhän Venäjän Palveluksessa ei ole enää mitään hyvää, ei kaunista, ei ylösrakentavaa, vain raakaa satiiria nyky-Venäjästä ja sen oletettavissa olevasta tulevaisuudesta. Shokeeraavinta Sorokinin tekstissä on, että hänen dystopiansa ei ole sen kauempana kuin vuodessa 2027." - Seppo Turunen, Kainuun Sanomat

Chto za strannyj bolivijskij virus vyzval epidemiju v russkom sele? Otkuda vzjalis v snegu sredi polej i lesov khrustalnye piramidki? Kto takie vitamindery, zhivuschie svoej osoboj zhiznju v domakh iz samozarozhdajuschegosja vojloka? I chem zakonchitsja istorija odnoj poezdki selskogo doktora Garina, nachavshajasja v Metel na malenkoj stantsii, gde nikogda ne syskat loshadej? Povest Vladimira Sorokina ne tolko ob etom. Poetichnaja, kratkaja i izyskannaja " Metel" stoit osobnjakom sredi knig avtora. Podobno znamenitym proizvedenijam russkoj klassiki o puteshestvii po rodnym prostoram, eta malenkaja povest risuet bolshuju kartinu russkoj zhizni i stavit filosofskie voprosy, na kotorye ne daet otveta.