Yu Hua

Kiinan tunnetuimpiin kirjailijoihin kuuluva Yu Hua on valinnut kymmenen sanaa, joista kukin tarjoaa oman näkökulman, josta voi tarkastella Kiinan huimaa muutosta, sen syitä ja seurauksia, maan lähihistoriaa ja nykytilaa sekä kytköksiä menneisyyden ja tämän päivän välillä. Lopputulos on ainutlaatuinen, henkilökohtaisten kokemusten ja aitojen kiinalaisten tarinoiden värittämä harppaus ajan ja avaruuden halki. Teos johdattaa lukijan tämän päivän Kiinan mullistaviin muutoksiin sekä maan monimutkaiseen, räikeiden vastakohtaisuuksien täyttämään yhteiskuntaan. Yu Hua on kiinalainen kirjailija, jonka teoksia on käännetty useille eri kielille. Häntä pidetään yleisesti yhtenä Kiinan merkittävimmistä kirjailijoista. Yu Hualta on aiemmin julkaistu suomeksi romaanit Elämänkaari (Aula & Co, 2016) ja Xu Sanguanin elämä ja verikaupat (2017).

När Yang Fei inser att han är död ger han sig av till krematoriet, men eftersom han är för fattig för att ha ordnat med begravningsplats tvingas han vandra runt i limbo, död i de levandes värld, under sju dygn. Under sin vandring möter han andra döda som berättar om sina liv och om de händelser som har präglat dem. Berättelserna utgör en provkarta på vad dagens Kina har att erbjuda sina medborgare: de handlar om brottslighet självmord, girighet och sorg, men också om medmänsklighet och kärlek.

Det er en vigtig dag for Yang Fei, for han er død, og det er hans første dag i døden. Han skal kremeres kl. 9.00, men han mangler penge til en begravelsesplads, og han må derfor vandre formålsløst rundt i efterlivet. I løbet af de næste syv dage ser Yang Fei tilbage på sit 41-årige liv, efterhånden som han møder de sjæle, han tidligere har mistet. Det er blevet til et begivenhedsrigt liv – levet i ubemærkethed. Sådan som det er tilfældet med så mange andre levede liv. Fra sin plads i efterlivet er den døde i en unik position til at betragte det moderne Kinas mange ofre. Men der hersker også et håb blandt de døde. Forventningen om bedre liv, der skal leves i fremtiden. Det er en barsk og melankolsk bog, Yu Hua har skrevet. Den er på en gang vidt skuende og samfundskritisk, men samtidig poetisk og livsbekræftende. ’Den syvende dag’ cementerer Yu Huas position som en af de allervigtigste litterære stemmer i Kina.

Xu Sanguan supplerer sin beskedne løn fra silkefabrikken ved at sælge blod. I kampen for at forsørge sin familie besøger han alt for ofte blodformanden, og da hans privatliv udstilles, står ydmygelserne i kø. Fortællingen om Xu Sanguan er på en gang et menneskeligt portræt og på samme tid en håndfast skildring af livet under Formand Mao. Xu Sanguan må bogstaveligt talt sælge ud af sit hjerteblod. Det er ironisk, at det netop er i blodets bånd, han finder sin styrke.“Denne bog er en folkevise, hvis puls skabes af erindringen. En melodi i rolige spring, hvor pauserne skjules af rimet.” Yu Hua, fra forfatterens forord

’At leve’ er den rørende historie om en mands forvandling fra forkælet rigmandssøn til godhjertet bonde. Kulturrevolutionen bliver et bagtæppe, som ændrer det kinesiske samfund fundamentalt, og det får uoverstigelige konsekvenser for individet. Før revolutionen træder Fugui bogstavelig talt på de i forvejen nedtrykte. Kontrasten mellem hans status før og efter revolutionen er skærende. Han ødsler familiens formue væk i spillebuler og bordeller, før han dybt angrende forsøger sig med det simplere bondeliv. Men Fuguis prøvelser er langt fra ovre. Det bliver til en bog fuld af enestående billeder, der på én gang beretter om historisk tid og i samme nu beskriver tidløse menneskelige problemstillinger.

Elämänkaari on kertomus yhden miehen muodonmuutoksesta rikkaan maanomistajan röyhkeästä perijästä vaatimattomaksi ja hyväsydämiseksi talonpojaksi. Samalla se on kuvaus ajan poliittisten ja kulttuurillisten muutosten vaikutuksesta tavallisten ihmisten elämään. Kirjassa vanha mies nimeltä Fugui kertoo maaseudulle kansanlauluja keräämään lähteneelle miehelle elämäntarinansa. Tuhlattuaan perheen omaisuuden uhkapeliluolissa ja ilotaloissa nuori ja penseä Fugui alkaa viljellä maata. Samaan aikaan Kiinassa tapahtuu suuria mullistuksia sisällissota, Suuri harppaus, nälänhätä ja kulttuurivallankumous jotka kaikki nivoutuvat kirjan päähenkilön traagiseen elämäntarinaan. Lopussa hänen ainoa seuralaisensa on raihnainen kyntöhärkä, mutta Fugui on tyyni ja onnellinen, koska on elossa. Yu Hua on kansainvälisesti tunnettu ja palkittu kiinalainen kirjailija, jonka teoksia on käännetty useille eri kielille. Yu varttui kulttuurivallankumouksen aikana, ja teema on esillä useissa hänen teoksissaan. Nuori Yu opiskeli hammaslääkäriksi mutta kyllästyttyään viidessä vuodessa tuijottamaan ihmisten hammaskalustoja hän päätti ryhtyä kirjailijaksi. Elämänkaaren elokuvasovitus kiellettiin Kiinassa, mikä teki kirjasta bestsellerin ja nosti Yun yhdessä yössä maailmanmaineeseen.

Xu Sanguan arbetar på silkesfabriken och får av vänner på landsbygden veta att det går att dryga ut sina inkomster genom att sälja blod till det lokala sjukhuset. Pengarna använder han till att uppvakta den vackra Xu Yulan. Men äktenskapet med stadens frityrdrottning blir inte som Xu Sanguan har tänkt sig. Svartsjuka och bitterhet förgiftar familjen, och i spåren av översvämningar och hungersnöd tvingas han att återvända till sjukhuset. Besöken blir allt fler och tätare. Den lokale blodchefens tålamod tryter och när krisen är som allvarligast och den äldste sonens liv står på spel nekas Xu Sanguan att sälja mer av sitt blod. Men han bestämmer sig för att till varje pris skaffa fram pengarna. Berättelsen om Xu Sanguan och hans familj publicerades första gången 1995 och är en av de mest lästa samtida romanerna i Kina. Liksom romanen Att leva (på svenska 2006) är En handelsman i blod en fängslande skildring av en bit av Kinas moderna historia och samtidigt ett gripande dokument över människans villkor. Yu Hua föddes 1960 i Hangzhou i östra Kina men är idag bosatt i Peking. Han räknas idag som en av Kinas viktigaste författarröster och belönades bl.a. med James Joyce Foundation Award, 2002." Detta är en bok om att vara människa, en urberättelse om mänsklig svaghet. /.../ Huas berättande för snarare tanken till den traditionella folksagan utan att en enda gång förlora sin angelägenhet. Det är en saga som genom författarens stringens och gehör gestaltas här och nu, genom några människor vars öden ter sig som nödvändiga att följa. /.../ Romanen är helt enkelt av det slaget att man blir nedstämd när boken är slut. Som om några mycket nära vänner aldrig mer kommer tillbaka." Alexandra Coelho Ahndoril i Götebrogs-Posten