Albert Camus

90 Classic titles celebrating 90 years of Penguin BooksBest known for his existentialist novel The Outsider, set in French-occupied Algeria, Albert Camus was profoundly influenced by the landscapes, towns and traditions of his youth. Selected here are some of his finest personal essays about Algeria and its environs, including the luminous ‘Nuptials at Tipasa’, one of his earliest works where he developed the themes that would inform his later philosophy: to thrive now, without hope for paradise, as mortal life alone can be worthwhile.

Denne bog samler de 34 offentlige taler og foredrag, som Albert Camus holdt i årene 1937 og frem til 1958, to år før sin død. Albert Camus’ anseelse som romanforfatter, essayist og dramatiker gjorde ham i de år til en hyppigt inviteret taler, og hans synspunkter om verdens tilstand og folks tanker blev fulgt med interesse både i og uden for Frankrig. I sine foredrag og taler udtrykte Camus sit engagement som menneske og gav stemme, ansigt og værdighed til dem, der havde mistet alt dette gennem et halvt århundrede fyldt med konflikter og krig. Hans autoritet som intellektuel og hans egen, særlige vej gav hans ord en særlig gennemslagskraft i en verden, der allerede dengang var globaliseret. Tilsammen tegner talerne et unikt billede af Camus' politiske og intellektuelle engagement og udgør et væsentligt bidrag til den moderne tænkning. Samtidig bidrager teksterne til at sætte vores samtid i kontekst med en næsten uhyggelig aktualitet, idet Camus i sin behandling af temaer som frihed, menneskerettigheder og den europæiske civilisation skriver sig direkte ind i en aktuel virkelighed, hvor der igen er krig på europæisk jord, og Mellemøsten står i flammer. Albert Camus (1913-1960) var forfatter, essayist og journalist, født og opvokset i Algeriet. Han er især kendt for romanerne Den fremmede, Pesten og Faldet samt for sit bidrag til den eksistensfilosofiske tænkning, bl.a. i form af essayene Sisyfosmyten og Oprøreren. Albert Camus modtog i 1957 Nobelprisen i litteratur.

Alber Kamju zavzhdi pragnuv zalishatisja povnistju nezalezhnim i, perebuvajuchi v guschavini suspilno-ideologichnoji bitvi, ne pristavati do zhodnogo iz supernitskikh taboriv. Svitogljad pismennika znajshov jaskrave vidobrazhennja u dvokh jogo najbilshikh filosofskikh pratsjakh - "Mifi pro Sizifa" (1942) ta "Buntivnij ljudini" (1951), jaki svidchat, za viznachennjam samogo avtora, pro perekhid vid "etapu absurdu" do "etapu protestu". Jakscho v osnovi "Mifu pro Sizifa" lezhit tverdzhennja absurdnosti buttja, ujavlennja pro svit jak pro tsarstvo khaosu i vipadkovosti, to u "Buntivnij ljudini", proanalizuvavshi velikij istorichnij material, Kamju dijshov visnovku pro neminuchist pererodzhennja revoljutsiji u tiraniju, peretvorennja kolishnikh bortsiv proti gnoblennja na znachno zhorstokishikh gnobiteliv. PerekladachOleg Zhupanskij