Ivan Bunin

Pervyj russkij laureat Nobelevskoj premii I. A. Bunin (1870-1953), prozhiv dolguju zhizn, ostavil bolshoe literaturnoe nasledstvo. Ljubov, v opisanii kotoroj u pisatelja net ravnykh v otechestvennoj literature, zvuchit v kazhdom ego proizvedenii. Ljubov u Bunina - eto ili rok, kotoryj obrushivaetsja vnezapno i srazhaet napoval ("Solnechnyj udar"), ili ovejannoe grustnoj romantikoj proshedshee chuvstvo ("Poslednee svidanie"), ili udar, kotoryj perevorachivaet sudbu cheloveka i privodit ego k gibeli ("Mitina ljubov", "Grammatika ljubvi"). "Vsjakaja ljubov - schaste, dazhe esli ona ne razdelena" (I. Bunin).

Tsikl rasskazov Ivana Bunina "Temnye allei" do sikh por ostaetsja odnoj iz samykh populjarnykh knig o ljubvi. Po slovam samogo avtora, "vse rasskazy etoj knigi tolko o ljubvi, o ejo "tjomnykh" i chasche vsego ochen mrachnykh i zhestokikh allejakh". V etoj glavnoj teme kontsentrirujutsja razmyshlenija pisatelja o zhizni, smerti, russkoj prirode i literature.

V odnom tome sobrany vse stikhotvorenija, povesti i edinstvennyj roman "Zhizn Arseneva" klassika russkoj literatury Ivana Alekseevicha Bunina (1870-1953). V prilozhenie vkljucheny vospominanija, dokumentalnaja povest "Okajannye dni" i dnevniki pisatelja.

Sbornik rasskazov "Temnye allei" Ivana Bunina, laureata samoj prestizhnoj v mire Nobelevskoj premii, po pravu schitaetsja etalonom ljubovnoj prozy. Bunin byl edinstvennym pisatelem svoego vremeni, kotoryj osmelilsja tak otkryto i krasivo govorit ob otnoshenijakh mezhdu muzhchinoj i zhenschinoj - o ljubvi, kotoraja mozhet dlitsja vsego mgnovenie, a mozhet - i vsju zhizn... "Temnye allei" shokirujut svoej otkrovennostju i izyskannoj chuvstvennostju. Eto, pozhaluj, odna iz luchshikh knig russkoj literatury XX veka.

Rasskazy, voshedshie v etot sbornik, obedineny "glavnymi temami" buninskoj prozy - temami, k kotorym velikij pisatel vozvraschalsja na protjazhenii vsej svoej zhizni. Russkaja derevnja nachala XX veka, s ee nischetoj i beznadezhnostju, - i dalekie, ekzoticheskie strany, sozhzhennye juzhnym solntsem. Krasota i poetichnost prirody - i tajnye, temnye glubiny chelovecheskogo razuma i serdtsa. Nu i, konechno zhe, tema, v kotoroj Buninu ne bylo ravnykh v otechestvennoj literature i s kotoroj assotsiiruetsja ego imja u mnogikh pokolenij chitatelej: ljubov. Ljubov dramatichnaja, tragichnaja, kotoraja dlja geroev i geroin Bunina, voistinu, "krepka kak smert"...

Tvorchestvo Ivana Alekseevicha Bunina - krupnejshego pisatelja XX veka, pervogo russkogo Nobelevskogo laureata v oblasti literatury, emigranta pervoj volny - v polnom obeme otnositelno nedavno stalo dostupno rossijskomu chitatelju. Ego blestjaschuju prozu tsenjat kak literaturnye gurmany, tak i ljubiteli ostrosjuzhetnoj literatury. Odnako bez tsenzurnykh izjatij proizvedenija pisatelja stali vykhodit lish v poslednee vremja. V dannyj tom vkljucheny ego samye znamenitye novelly, rasskazy i malenkie povesti. .

"Pri vsej kazhuschejsja traditsionnosti Bunin vyrazil prakticheski vse motivy literaturnogo avangarda svoego vremeni, predvoskhitil mnogie tendentsii literatury buduschego. No poiski khudozhestvennoj formy nikogda ne stanovilis dlja nego samotselju. "Modernost" bez modernizma, organichnost v iskusstve poet osoznaval kak svoju esteticheskuju programmu, vsju zhizn stremjas vyrazit nevyrazimoe - tajnu bytija."

Stikhi i rasskazy, vkljuchennye v etu knigu, napisany zamechatelnymi poetami i pisateljami, stavshimi klassikami russkoj literatury: Pushkinym, Baratynskim, Tjutchevym, Chekhovym, Fetom, Buninym, Eseninym, Turgenevym, Sokolovym-Mikitovym, Prishvinym, Paustovskim i dr. Oni ne tolko vvodjat chitatelej v chudesnyj mir russkoj prirody, nepovtorimoj i prekrasnoj vo vse vremena goda, - oni uchat ljubit i ponimat rodnuju prirodu. Dlja mladshego shkolnogo vozrasta. Redaktor: Duban N. E. Khudozhnik: Jarovoj Sergej Denisovich

Ivan Bunin was the first Russian to win the Nobel Prize in Literature. For his poetry, he was twice awarded Russia's highest literary honor, the Pushkin Prize. While Bunin's prose writing is well known, his poetry-though highly praised by critics and contemporaries such as Blok, Gorky and Nabokov-has been unjustly ignored. This collection of over 100 verse translations is the first English language book of Bunin's poetry. Spanning a long period of poetic output (1886-1952), this selection includes both published and unpublished poems. In a variety of forms, they cover an astonishing range of topics and reveal a writer with singular artistic precision and deep humanity.

Ivan Bunins roman Byn, som idag räknas till den ryska realistiska litteraturens klassiker, skildrar livet på landsbygden fram till den första ryska revolutionen 1905. Två bröder, Tichon, handlingsmänniskan och cynikern, och Kuzma, romantikern och drömmaren, utgör romanens huvudpersoner, men framför allt är det bondeklassens liv och verklighet som är huvudtemat i boken. Före Bunin hade ingen annan rysk författare gått lika långt när det gäller att ge en realistisk skildring av böndernas liv, och boken väckte en hetsig debatt när den kom ut första gången 1909. Här fanns ingenting av Lev Tolstojs idealisering, bara den hudnära och hårda verklighetsskildringen.

Denne samling indeholder et udvalg af den russiske nobelpristager Ivan Bunins bedste noveller. Samlingens 15 noveller er et repræsentativt udvalg af noveller fra 1915 til 1949, fra forskellige perioder af forfatterskabet. Bunin fik som den første russiske forfatter Nobelprisen i 1933 med følgende begrundelse: "For den stringente artistiske færdighed, med hvilken han har videreført de klassiske russiske traditioner i prosadigtning." Bunins noveller ligger tematisk og stilistisk i forlængelse af Tolstojs og Tjekhovs forfatterskaber, men han videreudvikler og forfiner stilen, og det sanselige og erotiske er mere fremtrædende. Stilen i novellerne er kendetegnet ved en lyrisk musikalsk tone, og beskrivelserne er præcise med en malers øje for detaljerne, men samtidig kontrollerede uden overflødige ord. De skaber en stemning, der underbygger personernes følelser og oplevelser. De centrale temaer er kærlighed, erotisk besættelse, desillusionering og livets forgængelighed, og de er typisk bygget op over en afgørende hændelse i hovedpersonens liv." I smukt oversatte mesternoveller som den bittersøde Mitjas kærlighed, den ironisk frivole Zojka og Valeria og den brutale Jelagin-sagen skrev Bunin mindst lige så elegant som en Tolstoj eller en Tjekhov. I små fjerlette skitser som Natalie, Nostalgi, Et koldt efterår og Et let åndedræt fremmanede han med vemod og virtuositet forsvundne rum, stemmer og skikkelser." – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen "Passer man ikke på, bliver man hurtigt suget med slipstrømmen fra hans forførende, både kolde og pirrende fortællekunst." – Niels Barfoed, Information"Der er guddommelige noveller i dette flotte nye udvalg af nobelpristageren Ivan Bunins prosa." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad"… hvis Tolstoj og Tjekhov stilistisk serverer en ypperlig basiskost, så får læseren hos Bunin fyldt chokolade, af den mørke, bitre slags med overraskende, eksotiske smagsnoter." – Lise Lotte Larsen, Russisklitteratur.dk"Den russiske nobelpristager Ivan Bunin byder på novellekunst af den fineste slags … Bunin skriver intenst og kompakt og ekstremt sanseligt. Hans sprog er ladet med farver, følelser, sindsstemninger og intense naturbeskrivelser, som nogle gange nærmest overfalder og overvælder læseren." – Kasper Håkansson, K’s bognoter ?????" At læse Bunin er altid opløftende, fordi hans værker mere overbevisende end nogen anden russisk forfatters, med undtagelse måske af Pusjkins, bekræfter Pasternaks påstand om, at 'kunst, selv tragedie, er et vidnesbyrd om glæden ved at være i live.'" – David Richards"Bunin udviser en malers øje for detaljerne. Han er en mester i at fange øjeblikket." – Publishers Weekly"Hans noveller er prosakunst af høj karat; de er fortættede natur- og menneskeskildringer, præget af melankoli. Erotisk besættelse og desillusionering er tilbagevendende temaer." – Den Store Danske"Ekstrem sproglig præcision, æstetisk naturbeskrivelse, detaljerede psykologiske analyser og mesterlig kontrol af plot." – Britannica.com

Chelovecheskaja dusha vo vsem ee mnogoobrazii - samaja znachimaja tema dlja Bunina. Ne vazhno, idet li v ego proizvedenijakh rech o mukakh tvorchestva ili o skuke povsednevnosti, o nastojaschej ljubvi, pronzitelnoj i nepreodolimoj, ili o strasti, oglushitelnoj, budto solnechnyj udar, ne vazhno, javljajutsja li ego gerojami muzhchiny ili zhenschiny, - kazhdaja iz povestej i rasskazov Bunina ostaetsja jarkim, zamechatelnym portretom dushi v nekij mig ee suschestvovanija.

Ivan Alekseevich Bunin (1870-1953) - pisatel, poet, pochetnyj akademik Peterburgskoj Akademii nauk, pervyj russkij laureat Nobelevskoj premii (1933 g.) Bunin rano nachal samostojatelnuju zhizn: v junosheskie gody rabotal v gazetakh, kantseljarijakh, mnogo stranstvoval. S 1920 g. zhil vo Frantsii." Ischu ja v etom mire sochetanija prekrasnogo i vechnogo", - pisal Bunin. Ego pervyj poeticheskij sbornik opublikovan v 1891 g. Pozdnee sbornik "Listopad" vmeste s perevodom "Pesni o Gajavate" byl otmechen Pushkinskoj premiej Peterburgskoj Akademii nauk (1903 g.) i sniskal Buninu slavu "poeta russkogo pejzazha". Debjut Bunina kak prozaika sostojalsja v 1893 godu, kogda v peterburgskom zhurnale "Russkoe bogatstvo" byl napechatan ego rasskaz "Derevenskij eskiz", pozzhe poluchivshij nazvanie "Tanka". Redaktor zhurnala posle znakomstva s rukopisju napisal dvadtsatitrjokhletnemu avtoru, chto so vremenem iz nego "vyjdet bolshoj pisatel"... Proza I. A. Bunina neobyknovenno zhivopisna, koloritna, gluboka. Bunin pisal: "Net nikakoj otdelnoj ot nas prirody, ... kazhdoe dvizhenie vozdukha est dvizhenie nashej sobstvennoj zhizni"... V knigu voshli rasskazy i stikhotvorenija I. A. Bunina, izuchaemye v shkole.

V sbornik voshli stikhotvorenija luchshikh detskikh poetov pro detskij sad, pro vybor professii, vremena goda, a takzhe stikhotvorenija k ljubimym prazdnikam. Eti stikhi legko uchit naizust, i kniga stanet nezamenimym pomoschnikom pri podgotovke prazdnichnykh utrennikov i kontsertov v detskom sadu.

Ivan Alekseevich Bunin (1870-1953) - pisatel, poet, pochetnyj akademik Peterburgskoj Akademii nauk, pervyj russkij laureat Nobelevskoj premii (1933 g.) Bunin rano nachal samostojatelnuju zhizn: v junosheskie gody rabotal v gazetakh, kantseljarijakh, mnogo stranstvoval. S 1920 g. zhil vo Frantsii. "Ischu ja v etom mire sochetanija prekrasnogo i vechnogo", - pisal Bunin. Ego pervyj poeticheskij sbornik opublikovan v 1891 g. Pozdnee sbornik "Listopad" vmeste s perevodom "Pesni o Gajavate" byl otmechen Pushkinskoj premiej Peterburgskoj Akademii nauk (1903 g.) i sniskal Buninu slavu "poeta russkogo pejzazha". Debjut Bunina kak prozaika sostojalsja v 1893 godu, kogda v peterburgskom zhurnale "Russkoe bogatstvo" byl napechatan ego rasskaz "Derevenskij eskiz", pozzhe poluchivshij nazvanie "Tanka". Redaktor zhurnala posle znakomstva s rukopisju napisal dvadtsatitrjokhletnemu avtoru, chto so vremenem iz nego "vyjdet bolshoj pisatel"... Proza I. A. Bunina neobyknovenno zhivopisna, koloritna, gluboka. Bunin pisal: "Net nikakoj otdelnoj ot nas prirody, ... kazhdoe dvizhenie vozdukha est dvizhenie nashej sobstvennoj zhizni"... V knigu voshli rasskazy i stikhotvorenija I. A. Bunina, izuchaemye v shkole. Dlja starshego shkolnogo vozrasta.

V sbornik voshli stikhotvorenija bolee pjatidesjati russkikh poetov XVII - nachala XX veka, glavnym obrazom - perelozhenija psalmov, sostavljajuschikh Psaltir, odnu iz knig Svjaschennogo Pisanija Vetkhogo Zaveta (v evrejskoj traditsii nazyvaemoj Knigoj Khvalenij). Sredi nikh est i parafrazy, bolee ili menee blizkie k iskhodnomu tekstu (kak pravilo, slavjanskomu), i volnye "podrazhanija", no vo vsekh sluchajakh eto stikhotvorenija, naprjamuju svjazannye s konkretnymi psalmami. V sbornike predstavleny perelozhenija vsekh 150 psalmov i on javljaetsja naibolee polno predstavljajuschim psalmodicheskuju liriku russkikh poetov XVII - nachala XX veka.

Velikij russkij pisatel Ivan Alekseevich Bunin (1870-1953) zanimaet osoboe mesto v istorii otechestvennoj literatury. Pervyj russkij nobelevskij laureat, sozdatel nepovtorimoj ljubovno-psikhologicheskoj prozy, pevets dorevoljutsionnoj Rossii... Nesmotrja na to chto on zhil vne Rodiny, dushoj on byl tesno s nej svjazan. Roman "Zhizn Arseneva", samoe krupnoe proizvedenie pisatelja, nosit avtobiograficheskie cherty - eto "puteshestvie dushi" geroja-poeta, ostro vosprinimajuschego vse javlenija, kraski i zvuki okruzhajuschego mira. I, konechno, eto roman o ljubvi - kak i rasskaz "Solnechnyj udar", takzhe vkljuchennyj v nastojaschee izdanie. Ljubov nastigaet geroev kak molnija, vsepogloschajuschaja strast obrushivaetsja na nikh i, kak solnechnyj udar, vyzyvaet vremennoe pomutnenie soznanija. Tonkomu lirizmu i stilisticheskoj prozrachnosti buninskikh proizvedenij kak nelzja luchshe sootvetstvujut illjustratsii Iriny Osipovoj, sozdannye spetsialno dlja etoj knigi. Kniga poraduet vsekh chitatelej - ljubitelej rossijskoj slovesnosti, tsenitelej klassicheskoj prozy Ivana Bunina. Literaturno-khudozhestvennoe podarochnoe izdanie zajmet dostojnoe mesto v vashej knizhnoj kollektsii.

Eta kniga uvlechet chitatelja vechnoj temoj iskusstva soblaznenija protivopolozhnogo pola. Izvestno, chto ljudi voskhischajutsja dobrodetelju, no pokorjaet ikh koketstvo. Viktor Gjugo schital, chto muzhchiny, flirtuja, okhotjatsja, a zhenschiny khvatajut dobychu. No tak li eto? I kak otlichit ljubov ot flirta, ne stat obmanutym muzhchinoj ili pokinutoj zhenschinoj? Na eti voprosy i otvetjat takie velikie mastera slova, kak Bunin, Veresaev, Chekhov, Averchenko, Kuprin, Kharms, Teffi i drugie. Iz etikh vsem izvestnykh imen i slozhilas literaturnaja mozaika "Istorii russkogo flirta". Sostavitel: Narbekova A. V. Khudozhnik: Bakst Lev Samojlovich, Klimt Gustav, Gibson Charlz