Jón Kalman Stefánsson

Longlisted for the Man Booker International Prize 2017Keflavik: a town that may be the darkest place in Iceland, surrounded by black lava fields, hemmed in by a sea that may not be fished, and site of the U. S. military base, whose influences shaped Icelandic culture from the '50s to the dawning of the new millennium. Ari - a writer and publisher - lands back in Keflavik from Copenhagen. His father is dying, and he is flooded by memories of his youth in the '70s and '80s, listening to Pink Floyd and the Beatles, raiding American supply lorries and discovering girls. And one girl he could never forget. Layered through Ari's story is that of his grandparents in a village on the eastern coast, a world away from modern Keflavik. For his grandfather Oddur, life at sea was a destiny; for Margrét its elemental power brings only loneliness and fear. Both the story of a singular family and an epic that sparkles with love, pain and lifelong desire - with all of human life - Fish have no Feet is a novel of profound beauty and wisdom by a major international writer. By the author of the acclaimed trilogy, Heaven and Hell, The Sorrow of Angels and The Heart of Man.

«Mesterligt» – Weekendavisen«Et seksstjernet mesterværk» – Jyllands-Posten 6 stjerner«Fejende flot og forførende» – Politiken ????? Vi befinder os i Keflavik, denne afsidesliggende flække som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og et sted hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod. Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset som synger: Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg at jeg er til. Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet. Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons seneste roman Fisk har ingen fødder som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. »Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.« – Sydsvenska Dagbladet

I Omtrent på størrelse med universet er vi tilbake i Stefánssons slående litterære univers. Boken er en frittstående fortsettelse av fjorårets roman Fiskene har ingen føtter, og fullfører historien om en islandsk families liv gjennom de siste hundre årene i Keflavík. Da Ari vender tilbake, må han konfrontere sin egen historie på Island: oppveksten i Keflavík, forholdet til foreldrene, ekteskapet som havarerte. Samtidig forteller romanen oss om forfedrene hans: besteforeldrene som bygger seg et liv i et fattig fiskevær ved havet i mellomkrigsårene, foreldrene som flytter til Keflavík, og militærbasen der i årene etter krigen. Romanen synliggjør de enorme kontrastene som preger det siste hundreårets historie på sagaøya, og tegner et levende og sammensatt bilde av framveksten av det moderne Island. Samtidig avdekker den tilværelsens ekko og repetisjoner, og viser oss hvordan sorgen og håpet fletter generasjonene sammen. Omtrent på størrelse med universet er en roman om kjærlighet og død. Men det er også en roman om svik, om utroskap og umulige lengsler. Jón Kalman Stefánsson har det siste tiåret markert seg som en av Islands fremste moderne forfattere, og er høyt elsket for sine intense og lysende vakre romaner. Trilogien om Gutten ble hans store gjennombrudd internasjonalt - oversatt til 25 språk, hyllet av kritikerne og en publikumssuksess både her i Norge og i Europa ellers.

De pleide å kalle stedet for Helvete. De amerikanske soldatene hatet Keflavik og flybasen der, det var noe med de svarte lavaslettene overalt - det var som om Keflavik ikke egentlig eksisterte. Men likevel var det i Keflavik Ari vokste opp, ble voksen, og til slutt brøt opp fra alt og forsvant. Nå som faren er døende, må han vende tilbake hit igjen, for å konfrontere både sin egen og forfedrenes brustne historie. Jón Kalman Stefánsson har vunnet mange beundrere både blant kritikere og lesere her til lands med den fantastiske trilogien om Gutten bestående av Himmelrike og helvete, Englenes sorg og Menneskets hjerte. Nå følger han opp med en slektsroman som binder sammen fortid og nåtid på et vis som har fått anmelderne til å sammenlikne den med Roy Jacobsens Seierherrene og De usynlige. Vi befinner oss i et moderne Keflavik som er like tomt og forvirret som den hjemvendte Ari. Men gradvis nøstes trådene i familiehistorien bakover. Fiskene har ikke føtter er en vakker og vond og storslagen historie om en familie over tre generasjoner. Det er en fortelling om mennesker som elskes og plages, som flykter og vender hjem. Det er en historie om smerte og savn, om fiskekvoter og fangstkrise, om amerikanernes krigsskip, om Beatles, Pink Floyd og Wham. Det er en historie om lyse og mørke dager i Nordfjördur - og om en kvinne som forvandles til en levende mumie. Fiskene har ingen føtter er nominert til Nordisk råds litteraturpris i 2015.

After coming through the blizzard that almost cost them everything, Jens and the boy are far from home, in a fishing community at the edge of the world. Taken in by the village doctor, the boy once again has the sense of being brought back from the grave. But this is a strange place, with otherworldly inhabitants, including flame-haired Álfheiður, who makes him wonder whether it is possible to love two women at once; he had believed his heart was lost to Ragnheiður, the daughter of the wealthy merchant in the village to which he must now inexorably return. Set in the awe-inspiring wilderness of the extreme north, The Heart of Man is a profound exploration of life, love and desire, written with a sublime simplicity. In this conclusion to an audacious trilogy, Stefánsson brings a poet's eye and a philosopher's insight to a tale worthy of the sagasmiths of old.

Anmelderne skrev: ”At nogen kan skrive så smukt, vist, lysende om livet, døden og kærligheden! Jón Kalman Stefánssons sprog er som Atlanterhavet. Nogle dage splintres det af solstråler, andre dage tynges det af tåge, atter andre piskes det op af storm, så man får salte vandstænk i øjet; eller er det tårer?” Jyllands-Posten, 6 stjerner "Blandt de store læseoplevelser, der de seneste år er udkommet på dansk." Weekendavisen 5 hjerter Politiken I en gammel arabisk bog om menneskekroppen hedder det at menneskets hjerte består af to kamre; det ene kaldes lykke, det andet fortvivlelse. Fordi der er to kamre er det muligt at elske to personer på samme tid. Den mulighed giver kroppen os. Men samvittigheden stritter imod, og det gør til tider livet ubærlig. Tredje og sidste bind i en trilogi hvor Himmerige og helvede var første bind og Englenes sorg andet bind. Drengen fra Himmel og Helvede og Englenes sorg bor nu i landsbyen, hos Gertrud, en egensindig kvinde som må slås for sin selvstændighed mod magten og mod byens stærke mænd, købmændene. I landsbyen handler alt stadig om fiskeri, men også her melder de nye tider sig, med dampskibet, med telefonen og med nye ideer. Menneskets hjerte er en bog om kærlighed og frihed. For hvad vil det sige at elske og blive forelsket, spørger drengen. Og hvem skal man egentlig vælge? Jón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands allerstørste forfattere. Han debuterede i 1988, har udgivet tolv bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange, senest i 2007 for romanen Sommerlys, og så kommer natten.

»Sproget funkler af skønhed, vid og humor.« Jyllands-Posten 6 stjernerVi befinder os i Keflavik som er blevet kaldt Islands mørkeste sted og er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde en gang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen fordi han følte han var ved at blive kvalt og slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage fordi hans far er ved at dø og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder. Det er historien om en slægt fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag, en historie om smerte og tab, om vold og et hav fuld af fisk som du ikke må fange. Centralt står Aris bedsteforældre: Oddur, arketypen på den tavse islænding, fiskeren som ikke frygter noget, og hans smukke kone Margret, poetisk, følsom og drømmende som Ari. Det er hende som siger: Hvis jeg er nøgen under kjolen, så ved du at jeg elsker dig. «Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.» – Sydsvenska Dagbladet Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015

De pleide å kalle stedet for Helvete. De amerikanske soldatene hatet Keflavik og flybasen der, det var noe med de svarte lavaslettene overalt - det var som om Keflavik ikke egentlig eksisterte. Men likevel var det i Keflavik Ari vokste opp, ble voksen, og til slutt brøt opp fra alt og forsvant. Nå som faren er døende, må han vende tilbake hit igjen, for å konfrontere både sin egen og forfedrenes brustne historie. Vi befinner oss i et moderne Keflavik som er like tomt og forvirret som den hjemvendte Ari. Men gradvis nøstes trådene i familiehistorien bakover. Fiskene har ikke føtter er en vakker og vond og storslagen historie om en familie over tre generasjoner. Det er en fortelling om mennesker som elskes og plages, som flykter og vender hjem. Det er en historie om smerte og savn, om fiskekvoter og fangstkrise, om amerikanernes krigsskip, om Beatles, Pink Floyd og Wham. Det er en historie om lyse og mørke dager i Nordfjördur - og om en kvinne som forvandles til en levende mumie.

Himmelrike og helvete, Englenes sorg og Menneskets hjerte: tre fantastiske romaner i samlet utgave. Det er seks mann i en åpen båt, det er det store havet, det er torskens rikdommer, det er fjellene og skyene, det blåser opp. Det har vært slik i hundrevis av år, det har alltid vært like hardt, og like farlig. Bare Bardur kan tenke seg et annet liv. Det er derfor han bærer en bok i sekken. Ved siden av ham sitter Gutten. Han har knapt begynt å leve, og nå må han forstå døden. Er det slik det er å være mann, å være menneske? Og hvordan kan man fortelle om det? Jón Kalman Stefánssons tre romaner om Gutten har begeistret lesere og kritikere både i Norge og internasjonalt de siste årene. Nå gis de for første gang ut i samlet utgave. Sammen er de tre bøkene fra Island et enestående epos om lykke og ulykke, om himmelen og bølgene, om sorgen og kjærligheten, om alle menneskenes drømmer i en liten fiskerlandsby ved havet en gang for litt over hundre år siden. Og om en gutt som er nødt til å bli voksen i en hard, men samtidig uforståelig vakker verden.

A tragi-comic, epic journey through Iceland's snowy landscape - the second in a trilogy that began with Heaven and Hell.

"Barsk, gribende og smuk - det er poetisk fortællekunst, der får englene til at synge." Litteratursiden Tiden kan være et forbandet bæst. Den tilbyder os alt, kun for at tage det hele tilbage. Nu er det tre uger siden drengen kom til byen med et bind poesi som havde kostet hans ven Bardur livet. Sammen går han og postbudet Jens over til Vinterkysten. Det er sidst i april og uvejret får himmel og jord til at flyde sammen og udvisker verdenshjørnerne og landskabet. Hvis Djævelen har skabt noget i denne verden, bortset fra penge, så er det snestorm oppe på fjeldet. Jón Kalman Stefánsson, f. 1963, debuterede i 1988, har udgivet tolv bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange, senest i 2007 for romanen Sommerlys, og så kommer natten. I Himmerige og helvede døde Bardur på havet fordi han var så optaget af at huske en linje fra Det tabte paradis af Milton at han glemte sin skindanorak. Drengen over­levede turen på havet og går over fjeldet til Staden i en frygtelig snestorm. Mere død end levende tumler han ind på Geirtruds skænkestue for at aflevere den bog som Bardur og han har lånt af den blinde kaptajn Kolbein. Om det så skal være det sidste han gør her i livet. Egentlig havde drengen besluttet sig for at tage sit eget liv, men nu har han ombestemt sig. Geirtrud og Helga har taget ham til sig og har store planer med ham. I første om­gang går han til hånde i skænkestuen, læser højt af Shakespeare for den blinde kaptajn Kolbein om aftenen og lærer sig engelsk ved at oversætte tekster. For som Helga siger: Den der kan holde på en pen og et stykke papir har mulighed for at ændre verden. Englenes sorg er andet bind i en trilogi hvor Himmerige og helvede var første del og tredje del er Menneskets hjerte. Uddrag af anmeldelser "Læs ham, han er en fantastisk forfatter!" Flensborg Avis "... den smukkest skrivende forfatter i dag." Nordjyske ***** "... fremragende, ganske enkelt." Weekendavisen Fyens Stiftstidende ***** Jyllands-Posten *****

Det heter seg i en gammel arabisk tekst at menneskets hjerte har to kamre. Det ene for lykke. Og det andre for fortvilelse. Fordi det er to kamre, er det også mulig å elske to personer på samme tid. Den muligheten gir kroppen oss. Men samvittigheten stritter imot. Det gjør livet vanskelig å bære innimellom. Gutten bor i landsbyen nå, hos Gertrud. Gertrud er en egensindig kvinne, hun slåss hele tiden for sin selvstendighet, hun slåss mot makten og kjøpmennene, hun slåss for seg selv. I landsbyen handler alt om fisket. Men de nye tidene kommer også, dampskipet kommer, telefonen kommer, nye tanker kommer, språk og ord som ingen har hørt før kommer, med bølgene. Menneskets hjerte er en bok om kjærlighet og frihet. Hva er det å elske og å bli forelsket? spør gutten. Og hvem skal man egentlig velge?

"Kalman har skrevet årets bog." Frankfurter Neue Presse "... en litterær åbenbaring." NDR. "Den bør læses af alle grunde, men allermest fordi det godt nok er sjældent, en forfatter styrer sproget så blændende smukt som hér." Weekendavisen Historien udspiller sig for mere end hundrede år siden på vestkysten af Island. Bardur og Drengen har været i Staden og lånt Miltons Det tabte paradis af den blinde kaptajn Kolbein. Nu er de tilbage i fiskerhytten på stranden hvor de bor syv mennesker sammen fire måneder om året, blandt andre bådsformand Petur, der kan minde om den onde selv, og hans kone Andrea, husbestyrerinden, som er lille og yndefuld og gør det ud for mange flasker kinesisk livseliksir. Bardur og Drengen driver ofte Petur til vanvid med deres forbandede læseri, og da de skal ud at fiske for første gang i fjorten dage, er Bardur helt opslugt af at huske nogle linjer fra Milton og glemmer i farten sin skindanorak. Månen kommer sejlende ind i en sort himmelvåge i skyerne med et hvidt skær i sejlet, og i døren møder han Andrea. Hans hoved er fuldt af poesi og det tabte paradis, og hun siger: Åh, hvor er du smuk, min snut. Men så genlyder mørket af Peturs stemme: Er du faldet i søvn, knægt! Klokken er tre om natten og de ror ud på havet i en åben båd med seks årer. Fire timer tager roturen og der er kun et par tynde pinde mellem dem og det dybe hav. Mens de venter på at fisken skal bide på, blæser det op. Det er marts måned, den arktiske vind er iskold og det begynder at sne. Bardur slår kuskeslag, Drengen og Bardur sætter sig over for hinanden og slår håndfladerne mod hinanden, Petur begynder at fremsige vers, først de pæne, så de slibrige, men lige meget hjælper det. Uvejret raser, vinden bider og bølgerne slår ind over båden. Intet er mig skønt uden dig, som det hedder i digtet. Poesi er vidunderlig, men ligesom havet kan den også være livsfarlig, og den der har glemt sin skindanorak står døden nær.

Noen ganger er tiden en forbannet plage. Den gir oss alt - bare for å ta alt tilbake fra oss med det samme. Englenes sorg er en frittstående fortsettelse av Stefánssons mesterverk Himmelrike og helvete, men kan like gjerne leses på egen hånd. Det er tre uker siden nå at Gutten kom til byen med en bok i ryggsekken, og for hver dag som går øker avstanden til den han var før. Sammen med Jens postmann må han gå over til Vinterstranden. Det er slutten av april, og snøen faller overalt, bygger bro mellom jord og himmel, sletter ut landskap og retninger. Hvis Djevelen selv har skapt noe i verden må det være snøstormer i fjellene, i vinden. "Islandske Jón KalmanStefánsson burde forlengst ha fått Nordisk råds litteraturpris. Nobelprisen, for den del. (...) Stefánsson er en helt unik forfatter." Cathrine Krøger, Dagbladet

"The first of an extraordinary trilogy" DANIEL MASON, author of North WoodsIn a remote part of Iceland, a boy and his friend Barður join a boat to fish for cod. A winter storm surprises them out at sea and Barður, who has forgotten his waterproof as he was too absorbed in 'Paradise Lost', succumbs to the ferocious cold and dies. Appalled by the death and by the fishermen's callous ability to set about gutting the fatal catch, the boy leaves the village, intending to return the book to its owner. The extreme hardship and danger of the journey is of little consequence to him - he has already resolved to join his friend in death. But once in the town he immerses himself in the stories and lives of its inhabitants, and decides that he cannot be with his friend just yet. Set at the turn of the twentieth century, Heaven and Hell is a perfectly formed, vivid and timeless story, lyrical in style, and as intense a reading experience as the forces of the Icelandic landscape themselves. An outstandingly moving novel.

»Det er kærlighed ved første blik, eller hvordan man nu skal udtrykke det, når man forgabt og fortumlet vælter bagover af begejstring. Sommerlys, og så kommer natten er fuldstændig og totalt uimodståelig. Et svimlende møde med islandske lidenskaber, spøgerier, sorger, glæder, skuffelser og tragedier ... Jón Kalman Stefánsson har endnu ikke modtaget Nordisk Råds Litteraturpris, men det kan bestemt ikke vare længe.« - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten 6 stjerner »Det er skarpt skrevet. Næsten kynisk. Uden den mindste snert af sentimentalitet. Meget maskulint. Og nordisk. Der findes lykkeligvis mange gode bøger, men denne vil lyse længe. Det er svært at se, at det kan gøres bedre. Bare han dog snart skriver mere...«- Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende 6 stjerner »Somme tider kan man være så heldig at læse en bog man ville ønske aldrig holdt op. Sådan havde jeg det da jeg læste Sommerlys.«- Bokmenntir Den store islandske litteraturpris. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Sommerlys, og så kommer natten foregår i en lille søvnig landsby på Islands vestkyst hvor der sker de mest utrolige ting. Direktøren for Trikotagefabrikken bor i landsbyens største hus, han har to biler, han lader sit tøj skræddersy, og hans kone er så smuk at folk vil gøre hvad som helst for bare at få et glimt af hende. En dag begynder han at drømme - på latin, og da han forstår hvad drømmene handler om, ofrer han huset, bilerne, konen og karrieren og bruger alle sine penge på at købe gamle bøger om stjernerne og verdensrummet hjem fra Europas antikvariater. Direktøren er blevet til Astronomen, han køber et lille hus, maler det kulsort bortset fra nogle hvide prikker som danner de stjernebilleder han holder mest af. Jón Kalman Stefánsson, f. 1963, debuterede i 1988, har udgivet ti bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris tre gange, blandt andet for romanen Sommerlys, og så kommer natten. Kalman har været slagteriarbejder, arbejdet i fiskeindustrien, studeret på universitet, undervist på højskole og arbejdet som bibliotekar. Boede i København i årene 1992-95. Siden 2000 forfatter på fuld tid. Uddrag af anmeldelser»Den er smuk og stemningsfuld og dertil meget velfortalt og humoristisk. Den er et kunststykke af skæbner og sanselige billeder frembragt med sikker hånd. Det er en fortælling i slægt med den store nordiske tradition, som man kender fra William Heinesens De fortabte spillemænd.«- Lars Handesten, Kristeligt Dagblad»Jón Kalman Stefanssón er i slægt med de store magiske realister fra hele Norden. Men først og fremmest er han sin ganske egen. Halvt misantrop, halvt troubadour med poesi helt op til støvleskaftet. Alene at beskrive tårer som robåde. Eller fortælle om bryster der hænger, »som om de knap nok kan holde sig vågne mere.« Alene det.« - Liselotte Wiemer, Weekendavisen