Madame Nielsen

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring. Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne? Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

Kærligheden taler er skrevet på baggrund af Platons erotiske mesterværk, Symposion. Symposion består af syv taler til Eros, der hver især belyser aspekter af den erotiske kærlighed og erkendelse. Disse taler er afsæt for syv nyskrevne poetiske taler og en hymne af henholdsvis Jokum Rohde, Kristina Stoltz, Ursula Andkjær Olsen, Madame Nielsen, Morten Søndergaard, Bisse, Suzanne Brøgger og Peter Laugesen. Bogen indeholder desuden et rammesættende forord samt essayet Eros iblandt os af filosof Jon Auring Grimm.

How does infatuation become love? And when does the flame extinguish? Lamento is an artist’s novel which tells the story of a doomed love affair in an entirely unexpected way, lamenting the impossibility of reconciling the magic of infatuation with everyday life. The novel begins with a fire and the fire permeates the entire novel. The narrator, a writer, meets a playwright and theatre producer. They fall in love, spend every minute together, completely untouched by the outside world. But when they finally have a child and everyday life stifles the passion, the love turns destructive. The woman fights for every minute she can to write, while the man turns his back on family life to focus on his art. Their private drama is further confronted by the jagged realities of colonialism and injustice, forcing them to see themselves as part of a violent history they cannot escape. Ultimately, everything breaks down; love turns to hate. In a startling act of reverse auto-fiction, Madame Nielsen – a legendary figure of the Danish avant-garde – inhabits the voice of the woman she once loved to interrogate the man she once was, in a ritualistic trial of a former self. The result is an unsparing reconciliation of gender and memory, a lament that strips away self-pity to expose the narcissistic cost of creative obsession, and a meditation on how gender alters our experience of the world.

Dødebogen er det hidtil ukendte livsværk eller rettere dødsværk, som Madame Nielsen og hendes mere eller mindre navnløse forgængere har skrevet på siden år 2001. Nu i andet oplag! Dødebogsskriften har altså eksisteret og er blevet videreført i mere end tyve år og rummer efterhånden omkring 4000 fortrinsvis virtuelle sider, altså mere end ti millioner tegn. Dette bind Dødebogsblade repræsenterer hver af de foreløbig tre epoker i Dødebogens historie: Det første, Romerbrevene, er skrevet af Den Navnløse under et længere ophold i Rom i året 2009 A. D. Det andet, Tiden i Paris, påbegyndes i Paris i foråret 2013 af Nielsen, som i en langsom transformation pludselig en dag, da foråret springer ud i sommerens blomst, er blevet til Madame Nielsen. Det tredje og sidste, The Hawthornden Diaries, er skrevet af en Madame Nielsen i den sene vinter 2016 på Hawthornden Castle, som er et lille, trangt, beklemmende mørkt og gotisk-dystert slot, der hænger over en afgrund i det skotske Highlands syd for Edinburgh. Tre produktivt mislykkede og fortvivlende inspirerede forsøg på at finde sted i verden, der hver på sin måde udgør en hel lille roman eller biografi komplet med ankomst til en ny verden, liv, drama, kærlighed, fortvivlelse, skriftrus og afsked.

Madame Nielsens Kvartett til tidens ende fullfører et livsløp i fire romaner som har tatt oss fra uskylden i den skandinaviske etterkrigstiden, til en postapokalyptisk framtid og det livet Etter tiden som venter barna våre. III Den høyeste orden & underverdenen: «Satan! tenkte Jean, for han var en mann av kirken». Romanen begynner i det Herrens år 1583 i et kloster i Paris, og ender i en orgie i Berlin etter en endelig terminal pandemi i nær fremtid. I sentrum står historien om Madame, som i skyttel mellom nonnene i Den Høyeste Orden og en lap dance-bar i Berlin, beveger seg som en pendel mellom himmel og helvete, dag og natt, renhet og utukt. Til slutt står hun og leseren ved verdens ende, der tid og språk opphører. Som en litterær burleskdanserinne beveger Nielsen seg gjennom historien og litteraturen i en slags Dante-nedstigning gjennom synderegistrene med Berlin som scene. IV Etter tiden: Sammen med de siste overlevende i en liten dansk by, omgitt av uttørkede innsjøer og døde skoger, bor en gutt og hans ene forelder. Vi følger livene deres, den daglige kampen for vann og pusterom, lytter til samtalene og ser med deres øyne de siste fuglene falle fra de brente trærne. Vi ser flyktningene som hver dag passerer på vei nordover mot fjellene på andre siden av havet, hvor det fortsatt skal eksistere et håp og en framtid.

Kvartett til tidens ende er en ambisiøs romankvartett som spenner over flere århundrer, fra middelalder fram til et magisk og uhyggelig dansk provinslandskap omkring år 2100. De to første bøkene, Kjensgjerninger og Min fars død, som er samlet i dette bindet, holder seg nærmere samtiden, og utgjør en slags selvbiografisk redegjørelse for det litterære fenomenet som nå går under navnet Madame Nielsen, og som en gang var den nå formelt avdøde forfatteren Claus Beck-Nielsen, med flere. Samlet blir de en oppvekstroman uten sidestykke i litteraturen. Når det skrives så mye rart om deg at du nesten tror det selv, må man gå til kjensgjerningene, skriver Nielsen, og starter kvartetten med å slå fast hva som kan sies om ens liv og familiens historie i et forsøksvis nøytralt språk som ikke skal forfalle til føleri og unøyaktigheter. Underveis krakelerer imidlertid den tørre beretningen og blir til en følelsesmessig sterk og meget personlig fortelling. I Kjensgjerninger skildrer Nielsens familiehistorie og innleder denne vidtspennende kvartetten i en forsøksvis en tørr faktabasert tone, som likevel krakelerer og faller inn i en levende og engasjerende gjenfortellingen av en familiehistorie gjennom flere generasjoner. En kan også spore et slags oppgjør mot skriveriene som har blitt gjort om forfatteren. I Min fars død møter vi Madame Nielsen i et desperat skrivende nå, der hun prøver å fortelle om farens liv og forholdet dem i mellom, i kappløp med farens sykeleie og død. Det er intenst og rørende i sin insistering på kunstens og skrivingens evne til å redde farens liv over i skriftens evighet.

Sammen med nogle få andre "sidste mennesker" i en lille by et sted, der kunne være Vestsjælland, omgivet af udtørrede søer og døde skove, lever en dreng og hans ene forælder. Vi følger deres liv, det daglige forsøg på at finde vand og trække vejret, lytter til deres samtaler og ser med deres blik de sidste fugle falde fra de udbrændte træer, og flygtningene, der hver dag passerer tavse gennem den lille by på vej nordpå mod bjergene hinsides havet, hvor håbet og fremtiden ifølge rygtet endnu findes. Romanen er en stille fortælling af poetisk skønhed, et maleri af den verden og det liv "Efter Tiden", der venter vores børn. "Uhørt smuk. (...) Som filosofisk replik om sprogkunstens rolle midt i en krisetid er den forrygende." - Politiken, 5 hjerter "Med mesterlig hånd styrer hun sin litterære tour de force i sikker havn." - Berlingske, 5 stjerner "Alt, Madame Nielsen rører ved med sit sprog, bliver til guld." - Information"Den radierende og hypnotiserende prosa er på én gang inderlig og underlig, men altid smuk, hun er i den grad den eneste af sin slags i dansk litteratur.” - Weekendavisen"Madame Nielsen skriver ganske enkelt blændende." - JP, 5 stjerner

””Satans!” tænkte Jean, thi han var en kirkens mand.” Historien begynder i det Herrens år 1583 i et kloster i Paris, vittigt og højpandet som i en roman af Umberto Eco, og ender i et middelalderligt orgie i Berlin efter den endegyldige pandemi i den meget nære fremtid. I centrum er historien om Madame, der sætter punktum for sit livsværk, og vandrer gennem byen til et kloster for at indtræde som nonne i Den Højeste Orden. Men ved selvsamme dags midnat stiger hun ned i Underverdenen i en klassisk berliner tabledance bar for der at indtræde i de sorte danserinders orden. Derfra bevæger hun og denne guddommelige komedie sig som et pendul mellem himmel og helvede, dag og nat, sjæl og legeme, renhed og hor. Til sidst står hun og læseren ved verdens ende, hvor tiden og sproget ophører. "Insisterende mægtigt, inciterende mærkeligt." - Weekendavisen "What a trip! Den Højeste Orden & Underverden er en strid elskling." - Litteratursiden"Æstetisk exces og ustyrlige undergangsudskejelser." - Politiken, 4 hjerter"Har skrevet sig ind i rækken af den danske litteraturs betydelige Berlin-skildrere."- Berlingske, 4 stjerner

Da jeg en tilfældig onsdag den 4. december 2019 kl. 14:01 rejser mig fra det lille bord i karnappen over Stuttgarter Platz, hvor jeg i de seneste uger har siddet til langt ind i aftenmørket og noteret de objektive Kendsgerninger om mit liv, og går ud i køkkenet for at sætte vand over til en kop pulverkaffe, har jeg modtaget adskillige tekstbeskeder og e-mails fra forskellige medlemmer af familien. ”Ring straks du ser dette!” Og ”det drejer sig om din far som er blevet indlagt.” Men i stedet for at tage toget til Danmark for at være ved sin fars side i de sidste døgn før døden, sætter forfatteren sig ned og skriver bogen om farens liv og sit komplicerede forhold til ham. "Madame Nielsens erindringer om sin fars liv og død er omsorgsfulde og inderlige. (...) Det er dybt interessant." - Weekendavisen"Madame Nielsen har en suveræn pen, og man stryger igennem denne halsbrækkende historie om rejsen fra Berlin mod Danmark og faderens dødsleje." - Jyllands-Posten, 4 stjerner"Selvudleverende flertydigt litterært fadermord." - Berlingske, 4 stjerner "Madame Nielsen skriver knugende, skønt og spruttende om at elske, foragte, forgå, fortælle og dø."- Litteratursiden Madame Nielsen skriver som altid forførende og spændstigt." - Politiken

Museum for fremtiden er en umulig titel. Den fremlægger et paradoks, en selvmodsigelse. Et museum har sædvanligvis med fortiden at gøre. På et museum udlægges historien om fortiden. Museet har som regel kun med fremtiden at gøre i det omfang, at det anviser den som en logisk konsekvens af og brud med fortidens kultur, teknologi, design, videnskab og kunst. Museet skaber med andre ord en særlig fornemmelse af historisk tid som en samlet, kausal bevægelse. At udstille en genstand på et museum betyder i den forstand at præsentere den som et stykke overstået fortid, som død kultur. Hvad vil det så betyde at udstille fremtiden på museum? Museum for fremtiden er resultatet af et møde mellem scene- og billed­kunst, mellem et teater og en samtidskunstinstitution. Kunsthal Aarhus og Sort/Hvid er gået sammen om at skabe et værk mellem kunst­udstilling og teaterforestilling. Formålet er ikke at grundlægge et fremtidsmuseum eller at arkivere en samling genstande af historisk betydning for fremtiden. Det er snarere at konfrontere kunstarterne, kunst­institutionerne, os selv og publikum med spørgsmålet om, hvad der betinger vores politiske forestillingsevne i dag – og hvad der skal til for at overkomme, udfordre eller komplicere samtidens vilkår. Bogen her fungerer som katalog for Museum for fremtiden, sådan som værket er udviklet på Sort/Hvid og i Kunsthal Aarhus. Her udfoldes og diskuteres de tidsundersøgelser, som de bidragende kunstnere bringer med sig ind i projektet. I den forbindelse fortæller Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann, Mikkel Dahlin Bojesen og Rhoda Ting fra Studio ThinkingHand, samt instruktør og dramatiker Christian Lollike fra Sort/Hvid, om, hvilken rolle tid spiller i deres kunst; om deres forskelligartede praksisser, om deres bidrag til Museum for fremtiden og om kompositionen af det samlede, sammenfiltrede værk. Fra hver deres position udfordrer kunstnerne de både kulturelle, psykologiske og biologiske mekanismer, som vi bruger til at forstå samtiden og forestille os fremtiden med. Hertil præsenteres skitser og eksempler, inspirationsmateriale, modeltegninger og endelig manuskriptet til forestillingen, i dets ufærdige form her en måned før premieren. For det andet har vi i udgivelsen inviteret andre til at tænke og digte med og imod og videre fra titlens umulige sammensætning af “museum” og “fremtid.” Originale tekster af Madame Nielsen, Ida Marie Hede og Center for Militant Futurologi, samt en kopi af en såkaldt NFT (et unikt kodet digitalt værk gennem blockchain-teknologi) af popsangeren Tobias Rahim, konfronterer sammen med tre oversatte teoretiske tekster, af kunstteoretiker Boris Groys, den postkoloniale tænker Françoise Vergès og kurator Mela Dávila Freire, det tidslige paradoks, der er indlejret i udstillingen af kunst. Det er igen ikke udvalgets formål at formulere en samlende eller udtømmende vision for, hvad et museum for fremtiden er, kan eller bør være. Snarere er det ønsket at udstikke nogle af de forskellige potentialer, positioner, faldgruber, eksempler, kritikker og mulige betyd­nings­dannelser, som konstellationen giver anledning til. Udgivelsen bevæger sig derfor frem og tilbage mellem formater og genrer. Bidragene tæller skitser, fiktioner, manifestationer, kunst­nersamtaler, museologiske analyser og filosofiske ekskurser. Med dens eklek­tiske sammensætning, forsøger vi med bogen at give form til det, vi kan kalde en samtidighed af forskellige tidsligheder og modsatrettede tids­opfattelser, som opstår i krydset mellem at udstille samtiden og forestille sig frem­tider, og som måske betinger den tid, om og i hvilken vi laver samtidskunst. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536869121 1107305727 33554432 0 415 0;}@font-face {font-family:"Krabbesholm Serif"; panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0; mso-font-charset:77; mso-generic-font-family:auto; mso-font-format:other; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483609 1073750090 0 0 147 0;}p. MsoNormal, li. MsoNormal, div. MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}. MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div. WordSection1 {page:WordSection1;}

Kendsgerninger tager afsæt i den kendsgerning, at der om enhver kendt person med tiden kommer mange rygter i omløb. Derfor sætter Madame Nielsen sig for at fortælle sin og familiens historie tilbage fra omkring år 1900 alene ved hjælp af historiske fakta uden spor af personlige erindringer, anekdoter eller følelser. Men undervejs krakelerer den tørre fortælling, i tvivl om hvad der overhovedet er kendsgerninger, og bliver til en følelsesmæssig stærk og meget personlig fortælling om en grænseoverskridende åndssvageinstitution og det lige så grænseoverskridende liv i det københavnske bøssemiljø i starten af 1980’erne umiddelbart inden den store AIDS-død. Kendsgerninger er bind I i Madame Nielsens store romanværk, Pentagon smeltet. Bogen udkommer i en samlekassette til alle fire bind. "Jeg elsker det og lader mig rive med af kunstnerskabets introspektive radikalitet." - Weekendavisen"Det suger i maven." - Politiken, 4 hjerter"Et pirrende forspil fra Madame Nielsen." - Berlingske, 4 stjerner

Lamento åpner med et rom i flammer, og ilden brenner seg gjennom hele romanen som et bilde på kjærlighetens altfortærende kraft: To unge mennesker møtes og blir inn til galskapen forelsket. Sammen faller de ut av verden, kjærligheten blir en drøm, de gifter seg, får et barn, og skal plutselig leve sammen til "døden skiller dere ad". Men det er for sent, kjærligheten har blitt destruktiv og spiser dem opp. Historien fortelles av et kvinnelig jeg, mange år etter at forholdet er over, og er en klagesang, skrevet i fortvilelsen over kjærligheten som ikke var sterk nok til å tåle hverdagen. Lamento er den tredje og siste romanen i Madame Nielsens kjærlighetstrilogi, der de to første utgjøres av Den endeløse sommeren og Det høyeste vesen. Romanene er selvstendige, og kjærligheten er den røde tråden som binder dem sammen. Madame Nielsen (f. 1963) har tidligere gitt ut romanene Den endeløse sommeren (2015), Invasjonen (2016), Det høyeste vesen (2017) og The Monster (2019) på Pelikanen forlag.

Lamento åbner med et værelse i flammer, og ilden brænder gennem hele romanen som billede på kærlighedens altfortærende kraft: To unge mennesker mødes og forelsker sig til vanvid. Sammen falder de ud af verden, kærligheden bliver en drøm, de gifter sig, får et barn, og skal pludselig leve sammen ”til døden jer skiller”. Men da er det for sent, deres kærlighed bliver destruktiv og æder dem op. Historien fortælles af det kvindelige jeg, mange år efter at forholdet er forbi, og er, jf. titlen, en klagesang, skrevet med en fortvivlelse over at kærligheden ikke var stærk nok til at tåle hverdagen. En stilistisk blændende og dybt vedkommende roman om vores måde at forvalte kærligheden på. "Tæt på perfekt. Det er både sublimt, virtuost og skræmmende." - Berlingske, 6 stjerner"Vidunderligt skrevet. (...) Stemninger og sansninger forplanter sig til læserens kød, men spørgsmålet om kærligheden bliver ved med at brænde." - Politiken, 5 hjerter." En ualmindelig livsklog roman." - Fyens Stiftstidende, 6 stjerner." Elementært medrivende." - Information"Indiskutabelt originalt og rigt i stil, iscenesættelse og tanke." - Weekendavisen

Vinteren 93, en ung europeer lander i New York med noen få dollar i lommen. Han oppsøker det legendariske performance-teateret The Wooster Group, der en Willem Defoe er det naturlige midtpunktet. Selv er han en mann uten fortid, men har vist nok vært delaktig i Sovjetunionens fall. Han har ikke noe sted å bo, men en liste med navn til et uoffisielt nettverk av "losjerende" der man kan bo privat og gratis mot vise tjenester. Det blir en mørk og surrealistisk historie som utspiller seg et sted mellom drøm og virkelighet, i en nærmest mytologisk New York-setting der absolutt ingenting synes umulig og ingenting skal være uprøvd. Historien er ikke uten tilknytning til Nielsens biografi, men som alltid hos Nielsen; hva er sant og hva er usant, hva er virkelig og hva er drøm, og hvilke splittede personligheter er det som opptrer og hva kan vi stole på?