Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Marianne Bentzen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 28 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2011–2024, suosituimpiin kuuluu Neuroaffective Meditation. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

28 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2011–2024.

Den neuroaffektive billedbog 2

Den neuroaffektive billedbog 2

Marianne Bentzen; Susan Hart

Gyldendal
2017
sidottu

Halvin toimitettuna 44,60 €

Den neuroaffektive billedbog 2 giver i tekst og tegninger et overblik over den udvikling af identitet, samarbejdsfærdigheder og gruppetilhør, der finder sted i barndommen og ungdommen. Langt størstedelen af de input, hjernen får, er ubevidste og ordløse, og med illustrationerne håber forfatterne at vække læserens usproglige genkendelse af begreber som fx socialisering og personlighed. Vi følger barnets udvikling fra de første erfaringer med jævnaldrende i toårsalderen og til ungdommens etablering af gruppeidentitet – og ser på, hvordan tyve års utallige samspil er med til at udvikle den voksnes personlighed og socialisering. Den neuroaffektive billedbog 2 er en selvstændig fortsættelse af Den neuroaffektive billedbog, der især handlede om de første leveår og om de samspil med omsorgspersonerne, der skal til, for at hjernen og personligheden kan modnes og fungere godt i voksenlivet. Begge bøger henvender sig til blandt andre behandlere, psykologer, psykoterapeuter og pædagoger.
Den neuroaffektive billedbog

Den neuroaffektive billedbog

Marianne Bentzen

Gyldendal
2014
sidottu

Halvin toimitettuna 36,20 €

Den neuroaffektive billedbog er en fagbog i tekst og billeder. Den giver en enkel og visuel introduktion til den grundlæggende udvikling i hjerne og personlighed, der danner grundlag for menneskets fortsatte udvikling livet igennem. Desuden præsenteres de neuroaffektive kompasser, der kan bruges som et udviklingsmæssigt evalueringsredskab til personligheden og til at finde ”læringszonen” hos voksne eller større børn. Kombinationen af fagtekst og Kim Hagens og Jakob Fogeds lune illustrationer forbinder teorien om neuroaffektiv personlighedsudvikling med den ikke-sproglige ”fingerspidsfornemmelse”, der indgår i al psykoterapeutisk arbejde. Bogen henvender sig til blandt andet behandlere, psykologer, psykoterapeuter og pædagoger.
Ledelse mellem hjerne og hjerte

Ledelse mellem hjerne og hjerte

Susan Hart; Marianne Bentzen; Henrik Hvilshøj; Henrik Dahl; Lotte Klarskov; Hanne Dalsgaard; Inge Lind Sørensen

Gyldendal
2013
nidottu

Halvin toimitettuna 68,50 €

Morgendagens krav til ledelse kræver, at lederen i højere grad bringer sine personlige kompetencer ind i samspillet med andre mennesker og formår at anvende og regulere sine følelser og emotioner optimalt. Inddragelse af emotionelle og mentale ressourcer gør den enkelte leder til en bedre chef, både for sig selv og for sine medarbejdere. Ledelse mellem hjerne og hjerte er en nyskabende bog, der kobler den seneste ledelsesteori, herunder neuroledelse, sammen med udviklingspsykologi og bygger bro mellem de krav og den hverdag, lederen møder. Bogen har samlet danske og udenlandske bidrag til, hvordan vi kan opnå bedre ledelse og velfungerende organisationer og virksomheder gennem bl.a. mentalisering, empati og neuroaffektivt lederskab. Bogen består af fem dele: 1. Introduktion til neuroaffektivt lederskab, 2. Emotionel intelligens og empatisk ledelse, 3. Arbejdspladsen som tryg base, 4. Prosocial ledelse i offentlige og omsorgsgivende organisationer, 5. Introduktion til lederens udvikling af social kapacitet. Bogen henvender sig til ledere og konsulenter i private og offentlige virksomheder og organisationer, som identificerer sig med den moderne og selvudviklende leder, der ønsker at skabe bedre udvikling for sig selv, sine medarbejdere og i hele organisationen. Endvidere kan bogen indgå i videre- og efteruddannelsesforløb, hvor ledelsesudvikling er en del af studiet. Besøg også http://susanhart.hansreitzel.dk
Neuroaffektiv psykoterapi med voksne

Neuroaffektiv psykoterapi med voksne

Marianne Bentzen; Susan Hart; Jens-Erik Risom; Jens Hardy Sørensen; Lars J. Sørensen

Gyldendal
2012
sidottu
Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Neuroaffektiv psykoterapi med voksne omsætter teorien til det psykoterapeutiske arbejde og præsenterer ideer til, hvordan man kan skabe personlighedsmæssige udviklingsprocesser i det udviklede nervesystem. Alle bogens bidrag bygger på den grundlæggende udviklingspsykologiske forståelse, at det er andres anerkendelse, som former selvet, og det er gennem andres anerkendelse, at man etablerer en bevidsthed om sig selv. Neuroaffektiv psykoterapi med voksne er ikke en ny behandlingsmetode, men et ”landkort”, der kan vise vej i forhold til mange forskellige hensigtsmæssige psykoterapeutiske metoder: Hvilken metode er anvendelig til hvem, til hvad og hvornår? Bogen samler udenlandske og danske forfatteres bidrag, der alle forholder sig til psykoterapi ud fra en kompleks forståelse af personlighedsudvikling som en gensidig proces mellem neurobiologi og relationel regulering. Bogen er inddelt i fem dele: 1. Integration af neuroaffektiv viden i det psykoterapeutiske felt 2. Neuroaffektiv udviklingspsykologi som grundlag for at forstå den psykoterapeutiske proces 3. Afstemningsprocesser i psykoterapi 4. Psykoterapeutisk intervention i forhold til alvorlige relationsforstyrrelser, traumer og dissociative lidelser 5. Mentaliseringsprocesser og psykoterapi. Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere, psykoterapeuter, pædagoger og andre fagpersoner, der indgår i psykoterapi og miljøbehandling med voksne, heriblandt også familiebehandling. Susan Hart er psykolog og har tidligere udgivet bøgerne Neuroaffektiv psykoterapi med børn (2011), Dissociationsfænomener (2011), Den følsomme hjerne (2009), Hjerne, samhørighed, personlighed (2006), Betydningen af samhørighed (2006) og sammen med Rikke Schwartz Fra interaktion til relation (2008). Susan Hart har derudover skrevet artikler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og afholder kurser i emnet.
Neuroaffektiv psykoterapi med børn

Neuroaffektiv psykoterapi med børn

Susan Hart; Marianne Bentzen; Gitte Jørgensen; Charlotte Hagmund-Hansen; Jukka Mäkelä

Gyldendal
2011
sidottu
Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Neuroaffektiv psykoterapi med børn omsætter teorien til det psykoterapeutiske arbejde med spædbørn, børn og familier og præsenterer en variation af metoder, som alle har betydning for udvikling på forskellige niveauer i barnets nervesystem. Bogens røde tråd er at beskrive forskellige systematiserede metoder til børne- og familiebehandling ud fra den grundlæggende udviklingspsykologiske forståelse, at det er andres anerkendelse, som former selvet, og det er gennem andres anerkendelse, at man etablerer en bevidsthed om sig selv. Forskellige psykologiske behandlingsmetoder kan føre til psykisk udvikling hos barnet. Barnets udvikling skal stimuleres netop dér, hvor den nærmeste udviklingszone er, og det er vigtigt at vide, om barnets primære omsorgspersoner er i stand til at støtte udviklingen derfra. Udvikling af en moden personlighedsstruktur skabes i første omgang gennem samspillet med de nære tilknytningspersoner. Bogen samler udenlandske og danske forfatteres bidrag, der alle forholder sig til psykoterapi med børn og familier ud fra en kompleks forståelse af personlighedsudvikling som en gensidig proces mellem neurobiologi og relationel regulering. Bogen er inddelt i fire dele, Generelle principper for neuroaffektiv psykoterapi, Spædbarnsterapi, Børneterapi og Familiebehandling, og henvender sig til psykologer, psykiatere, psykoterapeuter, pædagoger og andre fagpersoner, der indgår i familiebehandling og relations- og miljøbehandling med børn. Susan Hart er psykolog og har tidligere udgivet bøgerne Dissociationsfænomener (2011), Den følsomme hjerne (2009), Hjerne, samhørighed, personlighed (2006), Betydningen af samhørighed (2006) og sammen med Rikke Schwartz Fra interaktion til relation (2008). Susan Hart har derudover skrevet artikler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og afholder kurser i emnet. Bogens udenlandske bidrag er oversat fra engelsk og norsk af Dorte Herholdt Silver.