Stefan Zweig

U mnogikh chitatelej Tsvejg assotsiiruetsja prezhde vsego s ljubovnoj novellistikoj. V dejstvitelnosti zhe on byl odnim iz avtorov, stojavshikh u istokov sverkhpopuljarnogo v nashe vremja zhanra khudozhestvennoj biografii, prevraschajuschego sukhie istoricheskie imena i fakty v povestvovanie o nastojaschikh, zhivykh ljudjakh. Geroj knigi, Erazm Rotterdamskij, osobenno blizok Tsvejgu. Buduchi "chelovekom epokhi Vozrozhdenija" v polnom smysle slova, on vystupal protiv ljubogo nasilija i vojn. Nezakonnorozhdennyj bednyj sirota vsego dobilsja lish sobst

Piibellikel aegadel sõitleb vapper Raahel jumalaga, kes tahab Iisraeli rahva hävitada; 5.-6. sajandil rändavad juudid Lähis-Idas oma püha menoraa kannul, mis läheb ühe vallutaja käest aina järgmise kätte; keskaegsel Saksamaal põgeneb juudi kogudus usufanaatikute - flagellandide - eest; 16. sajandi Antwerpenis langeb juudi tüdruk pildirüüstajate ohvriks; 19./20. sajandi vahetusel kuskil Kesk-Euroopa tervisevetel kaotab juudi kaupmees akultureerunud lähedased; esimese maailmasõja puhkedes saadetakse interneerimislaagrisse auväärne Viini bukinist - juut, kes ei huvitunud poliitikast ... Neist eri aegadest ja paikadest, olgu ühe inimese või terve kogukonna saatusest pajatavatest jutustustest võib ridade vahelt välja lugeda seda, kuidas end "juhtumisi juudiks" määratlenud Stefan Zweig on eri loomeperioodidel väljendanud oma hoiakuid juutluse, judaismi, sionismi suhtes. Suure Eurooplase, patsifistina tuntud austria kirjanik tõdeb juba 1920ndatel, enne kui levima hakkab natsionaalsotsialismi hullus, et sajandeid taga kiusatud ja üle maailma pillutatud juudid püsivad edasi vaid ühises vaimsuses, vaimsete väärtuste kandjana. Saanud ise rahvuskuuluvuse tõttu represseerituks, murdub lõpuks kirjaniku enda vaim. Aga ta teosed kõnelevad tema eest ikka edasi - "Ja pikapeale on vaim tugevam kui vägivald."

Strast lishaet sna i pokoja, oslepljaet i zastavljaet stradat. Imenno etomu nekontroliruemomu, isstuplennomu chuvstvu posvjascheny novelly Tsvejga - ikh sjuzhety, polnye dramaticheskogo naprjazhenija, raskryvajut vsju ostrotu dushevnykh perezhivanij. Kazhdyj rasskaz odnovremenno voskhischaet i povergaet v jarost, porazhaet voobrazhenie i zastavljaet sporit s avtorom. A v gerojakh Tsvejga my i sejchas, pochti stoletie spustja, uznaem sebja. Ved podlinnaja strast nepodvlastna vremeni... V sbornik voshli takie proniknovennye novelly, kak "Pismo neznakomki", "Amok", "Zhguchaja tajna" i drugie.

"Redkoe i schastlivoe soedinenie talanta glubokogo myslitelja s talantom pervoklassnogo khudozhnika" - tak Maksim Gorkij okharakterizoval tvorchestvo Tsvejga. V ego "novellakh nastroenija", "novellakh krajnikh situatsij" chitatel vsled za gerojami terjaet chuvstvo realnosti i pogruzhaetsja v mir glubokikh dushevnykh perezhivanij, gde chuvstva obnazheny do predela. Eti istorii o rokovykh vstrechakh i prevratnostjakh sudeb raskryvajut samye sokrovennye tajny chelovecheskogo serdtsa, s porazitelnoj jarkostju pokazyvaja, naskolko bezzaschitny my pered razrushitelnoj siloj strasti.

Strast lishaet sna i pokoja, oslepljaet i zastavljaet stradat. Imenno etomu nekontroliruemomu, isstuplennomu chuvstvu posvjascheny novelly Tsvejga - ikh sjuzhety, polnye dramaticheskogo naprjazhenija, raskryvajut vsju ostrotu dushevnykh perezhivanij. Kazhdyj rasskaz odnovremenno voskhischaet i povergaet v jarost, porazhaet voobrazhenie i zastavljaet sporit s avtorom. A v gerojakh Tsvejga my i sejchas, pochti stoletie spustja, uznaem sebja. Ved podlinnaja strast nepodvlastna vremeni... V sbornik voshli takie proniknovennye novelly, kak "Pismo neznakomki", "Amok", "Zhguchaja tajna" i drugie.

Stefan Tsvejg - odin iz populjarnejshikh avstrijskikh pisatelej. Ego knigi zakhvatyvajut chitatelja s pervykh strok, schedro odarivaja radostju uznavanija i soperezhivanija do samykh poslednikh stranits. Eto knigi iz chisla tekh, o kotorykh prinjato govorit, chto ikh "proglatyvajut". V nastojaschem izdanii vnimaniju chitatelej predlagaetsja roman Tsvejga "Neterpenie serdtsa" - istorija trogatelnoj i tragicheskoj ljubvi molodogo ofitsera i devushki, prikovannoj k invalidnomu kreslu... Perevodchik: Bunin Nikolaj Nikolaevich

Stefan Tsvejg - odin iz populjarnejshikh avstrijskikh pisatelej. Ego knigi zakhvatyvajut chitatelja s pervykh strok, schedro odarivaja radostju uznavanija i soperezhivanija do samykh poslednikh stranits. Eto knigi iz chisla tekh, o kotorykh prinjato govorit, chto ikh "proglatyvajut". V nastojaschem izdanii vnimaniju chitatelej predlagaetsja roman Tsvejga NETERPENIE SERDTSA - istorija trogatelnoj i tragicheskoj ljubvi molodogo ofitsera i devushki, prikovannoj k invalidnomu kreslu...

Stefan Tsvejg - klassik avstrijskoj literatury, avtor velikolepnykh psikhologicheskikh novell i belletrizirovannykh biografij, perevedennykh na vse jazyki mira. Ego biografii sochetajut v sebe khudozhestvennuju krasotu stilja i vernost istorii, pri etom Tsvejg neizmenno vybiral dlja svoikh knig ljudej neobyknovennykh, nadelennykh vysokimi talantami i ostavivshikh v vechnosti neizgladimyj, chasto tragicheskij sled. Takovy tri geroja nastojaschej knigi, i Tsvejg predlagaet vzgljanut na ikh zhizn pod vesma neozhidannym uglom. Kazanova, Stendal i Tolstoj - vse oni pytalis "vospet" svoju zhizn, izobrazit i uvekovechit ee kak obrazets dlja buduschikh pokolenij. Tsvejg priglashaet chitatelej pogruzitsja v istoriju zhizni trekh mudretsov proshlogo, poznavshikh tajny i dvizhenija chelovecheskogo serdtsa.

Strast lishaet sna i pokoja, oslepljaet i zastavljaet stradat. Imenno etomu nekontroliruemomu, istuplennomu chuvstvu posvjascheny novelly Tsvejga - ikh sjuzhety, polnye dramaticheskogo naprjazhenija, raskryvajut vsju ostrotu dushevnykh perezhivanij. Kazhdyj rasskaz odnovremenno voskhischaet i povergaet v jarost, porazhaet voobrazhenie i zastavljaet sporit s avtorom. A v gerojakh Tsvejga my i sejchas, pochti stoletie spustja, uznaem sebja. Ved podlinnaja strast ne podvlastna vremeni... V sbornik voshli takie proniknovennye novelly, kak

Una de las obras m s conocidas de Stefan Zweig, traducida a m s de cuarenta idiomas y una exitosa lectura escolar. Una pieza indispensable de la literatura universal. El 21 de febrero de 1942, dos d as antes de poner fin a su vida junto a su segunda esposa, Stefan Zweig despach tres copias manuscritas de la que ser a su ltima obra: dos de ellas las envi a sus dos editores en Nueva York, y la tercera a Alfredo Cahn, traductor argentino de la obra de Zweig y amigo personal del autor, cuya labor recuperamos en esta edici n. Novela de ajedrez cuenta la historia de Mirko Czentovicz, un outsider con la mente vac a y campe n del mundo de ajedrez. Durante un viaje en el barco que le lleva de gira, se encuentra con el doctor B., que en una partida logra desestabilizarlo. El encuentro entre estos dos personajes tan antag nicos es la base argumental con la que Stefan Zweig explora de manera simb lica el conflicto entre barbarie y civilizaci n, brutalidad y educaci n, conciencia y violencia o pensamiento y acci n. Una partida final que puede concebirse como un ep logo de la lucha de Zweig contra el fanatismo y la radicalizaci n de la pol tica, y la defensa del humanismo como pilar fundamental de su idea de Europa.

Ny udgave med nyt omslag og med nyt forord af Jens Christian Grøndahl. I sit eksil i Brasilien skrev den jødiske forfatter Stefan Zweig i 1941, året før sit selvmord, sine erindringer, der i dag regnes for et hovedværk i europæisk litteratur. Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner Zweig et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til sin død. Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige. Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains. I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske dannelseskultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vore dages EU-tid. Stefan Zweig begik selvmord sammen med sin kone i 1942 i fortvivlelse over situationen i Europa. Verden af i går udkom posthumt samme år og foreligger nu i en ny, smuk udgave. Oversættelsen er af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, og denne udgave har forord af Jens-Christian Grøndahl.

Le bouquiniste Jacob Mendel est un vieil homme rudit au moment du d clenchement de la Premi re Guerre mondiale. Ne lisant pas les journaux, il ignore la guerre qui fait rage en Europe... ce d tachement du monde est-il sans risque dans une poque o l'engagement semble de rigueur ?