Et helt minut står flymekanikeren Jiggs foran vinduet ved herretøjsforretningen og ser på et par støvler. Men hvilket minut. Dette er romanens indledningsscene, og allerede her forstår vi, at den roman vi nu skal læse fungerer på en helt særligt svimlende måde, hvor tiden tilsyneladende ophører, eller måske nærmere ekspanderes, med disse slyngende associationskæder som Faulkners sætninger også og særligt i denne bog er. Alt hvad der er relevant kan føjes til og hives ind, og bliver det: ”Støvlerne var anbragt i en elegant vinkel på piedestalen og omgivet af en aura af heste og sporer fra de opstyltede billeder af landliv fra magasinernes annoncer; ved siden af hang den staffeliformede plakat, som var sprunget ud i byen den foregående aften sammen med de røde og gyldne guirlander og den nedtrampede konfetti og de iturevne serpentiner... det var den samme type bogstaver, de samme fotografier af pudsede og passede farlige, skrøbelige aeroplaner og af flyvere lænet op mod dem i en storslået disharmoni, som om aeroplanerne var en slags ophøjede og dødsensfarlige dyr, utæmmede, men nu i dette øjeblik livløse.” Og sådan lader man sig rive med og overrumples af endnu et perspektiv, endnu et perspektiv, og handlingen må fra første side træde i baggrunden, fordi det er sproget og hvad det kan, der er hovedsagen. Men der er en handling, der er et drama: vi følger stuntpiloten Roger Shumann, hans hustru Laverne Shumann og sønnen Jack, og så deres mekaniker Jiggs, som også har et forhold til Laverne. Vi følger deres driven rundt, journalisten de møder som nu også følger deres rakken rundt, og det er da også sådan nogenlunde spændende, men først og fremmest følger vi Faulkners skrift, som i plamager her og der er så rig og bevægelig og moderne, at vi stadigvæk her i dag, knap 100 år efter udgivelsen næsten ikke kan følge med. William Faulkner (1897–1962) er en af USA’s mest betydningsfulde forfattere og modtog Nobelprisen i litteratur i 1949. Han blev født i Mississippi og har med sit forfatterskab særligt skildret de amerikanske sydstater. Faulkner er kendt for sin eksperimenterende stil, sin stream-of-consciousness-teknik, komplekse narrative strukturer og et rigt persongalleri. Hans mest berømte værker er The Sound and the Fury (1929), As I Lay Dying (1930) og Absalom, Absalom! (1936), hvor han skildrer det opdigtede Yoknapatawpha County, et litterært landskab befolket af adelige sydstatsfamilier, fattige bønder og samfundets udstødte. Hans komplekse stil gjorde ham til en af modernismens store mestre, og hans værker har haft en enorm indflydelse på senere litteratur.
