Kjeld Johnsen

Som ung emigrerer han til Australien, han rejser rundt der. Han havde 5 pragtfulde år i Australien. Efter at have været jorden rundt, blandt andre besøgt Tahiti, USA og Panama kommer han tilbage til Danmark på ferie. Han møder Ilse, som ikke vil med til Australien. Senere i livet bliver deres 18 årige datter ramt af en bil og dræbt. Det ændre Kjelds liv totalt. Han kommer ud for adskillige uforklarlige oplevelser. Han bliver senere diagnosticeret med KOL og Ilse dør af kræft, omkring det tidspunkt, hvor Kjeld går på pension. Bogen indeholder en del rejsebeskrivelser, for Kjeld var en eventyrer. Og besøgte både Sydamerika og Afrika, ikke at forglemme Asien. Han ender med at sælge alt og flytter til Thailand, hvad der sker der, må man læse i bogen. Bogen er en ærlig beskrivelse af mit liv, som har været meget anderledes end det, de fleste oplever. Den fortæller om mit liv i Australien, mit liv i Danmark og mit liv i Thailand. Den indeholder rejsebeskrivelser fra mange egne af jorden. Og den indeholder uforklarlige oplevelser/spirituelle oplevelser.

SBi-anvisning 264 er tænkt som et redskab til projekterende ingeniører og arkitekter, der skal træffe beslutninger om facadeudformning og solafskærmning i forbindelse med nybyggeri eller renovering. En facade skal sikre tilstrækkeligt dagslys til bygningens rum, give adgang til et godt udsyn og samtidig beskytte mod overophedning og blænding. Når man overvejer facadens udformning, skal man samtidig undersøge, hvilken solaf­skærmning der kan tilfredsstille brugerbehov og energikrav. Anvisningen beskriver solafskærmningens mange funktioner og giver et overblik over de mest almindelige typer solafskærmning. Desuden anvises metoder til at beregne total solvarmetransmittans for udvendige, indvendige og integrerede afskærmninger. Endelig viser diagrammer, hvordan man omregner afskærmningsfaktorer for solafskærmninger i kombination med forskellige rudetyper.

For at opnå kvalitetslys i daginstitutionen må man have et godt kendskab til udviklingen af barnets syn, så lyset kan indrettes efter de faser, det enkelte barn gennemlever i institutionstiden. Den indsigt giver SBi-anvisningen på let og overskuelig vis, samtidig med at den giver forslag og gode råd til, hvordan arkitekter, ingeniører, kommuner, pædagoger og forældre kan indrette nye og eksisterende vuggestuer og børnehaver, så børnene får et lys, der passer til hverdagens forskellige aktiviteter. Rådene gælder også valg af lysarmaturer, belysningsstyrke og krav til farvegengivelse i de forskellige rum og legesteder i institutionen, under afvejning i forhold til ønsket om et lavt energiforbrug.

Denne anvisning er et værktøj til projekterende, der skal eftervise, at vinduer og dagslysforhold overholder myndighedskrav i Bygningsreglement 2008 og Arbejdstilsynets At-vejledning A.1.11 og A.1.2 samt DS 700, 2005. Udnyttelse af dagslyset i bygninger er ud over de æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter også en vigtig faktor i bestræbelserne på at reducere elforbruget til belysning. Elforbruget til belysning udgør op imod 30 % af det samlede energiforbrug både i den offentlige sektor og i privat kontor- og erhvervsbyggeri. Da elforbrug ganges med en faktor 2,5 i forhold til varmeforbrug i forbindelse med energirammeberegninger, vil en bevidst udnyttelse af dagslyset, kombineret med en effektiv lysstyring, ofte være et vigtigt led i overholdelsen af rammen. I energiberegninger bruger man ofte dagslysfaktoren som et simpelt mål for, hvor meget dagslyset kan bidrage til at dække lysbehovet i et rum. Anvisningen indeholder en serie forudberegnede dagslysfaktorer for en række rum under givne standardforudsætninger og forskellige vinduesstørrelser. Desuden gives der en detaljeret beskrivelse af, hvordan der kan korrigeres for forhold, som afviger fra disse forudsætninger. Anvisningen kan således også bruges til at fastlægge dagslysfaktoren i et rum eller en zone, til brug for energirammeberegninger.

Anvisning 212 vejleder i projektering af skoler med nedsat energiforbrug til belysning og ventilation samt et sundt indeklima, god akustik og stimulerende undervisningsmiljø. Anvisningen giver en helhedsforståelse for en væsentlig del af de mange emner, som kommer i spil ved projektering af en skole. Hensigten er at give deltagerne i denne proces en bred, fælles baggrund for at forstå helheden, kommunikere indbyrdes og træffe beslutninger. De enkelte afsnit indeholder derfor ikke en detaljeret projekteringsvejledning, men derimod en overordnet beskrivelse af de emner, som det er vigtigt, at parterne forholder sig til. Fokus er lagt på emner, som erfaringsmæssigt giver problemer eller unødvendigt stort energiforbrug. Tilsvarende koncentreres om normalklasserum, dels på grund af omfanget, dels fordi erfaringer og beslutninger herfra kan overføres til andre rumtyper på skolerne.

Anvisning 203 beskriver en simpel håndberegningsmetode til håndtering af de dagslysberegninger, der er nødvendige for en vellykket dagslysprojektering. Beregningsmetoden kan desuden anvendes til at eftervise, om de danske myndigheders krav til dagslystilgang og belysningsforhold i arbejdslokaler og boliger er opfyldt. Ud over håndberegningsmetoden gennemgår anvisningen kort dagslysberegninger med edb-programmet SimLight. Anvisningen er et supplement til andre projekteringsvejledninger og -værktøjer. Den henvender sig primært til projekterende ingeniører med behov for en hurtig og enkel metode til at analysere dagslysforholdene i kommende byggerier.

Ved økonomisk vurdering af energisparende foranstaltninger bør man anvende en beregningsmetode, der kan tage hensyn til de ofte helt forskellige forudsætninger, som gælder for forskellige beslutningtagere. Anvisning 132 vejleder i økonomiske vurderinger af energibesparende foranstaltninger (EBF'er) i bygninger. Gennem hele anvisningen gives eksempler på beregninger og metoder. Anvisningen indeholder desuden terminologioversigt, rentetabeller og diagrammer til støtte i den økonomiske vurdering af EBF'er.