Pierre Bourdieu

"Nicht bemitleiden, nicht auslachen, nicht verabscheuen, sondern verstehen!"- so lautet das Credo dieser außergewöhnlichen Studie unter der Leitung Pierre Bourdieus. Dieses umfassende soziologische Meisterwerk liegt nun erstmals als gekürzte Studienausgabe vor. Menschen, die sonst weder zu Wort kommen noch gehört werden, berichten über ihr alltägliches Leben, ihre Hoffnungen und Frustrationen, Verletzungen und Leiden. In ihrer Zusammenschau ergeben diese Lebens- und Gesellschaftsbilder ein schonungsloses Röntgenbild der gegenwärtigen Gesellschaft, geprägt von zunehmendem Konkurrenzdruck, struktureller Massenarbeitslosigkeit, Sozialabbau, gesellschaftlicher Marginalisierung immer breiterer Bevölkerungsgruppen.

Pierre Bourdieus Werk stellt für die etablierten Denkweisen der Sozial- und Geisteswissenschaften nach wie vor eine Herausforderung dar. Der vorliegende Band unternimmt im kritischen Dialog mit Bourdieu den Versuch einer Rekonstruktion seiner Erkenntnis-, Praxis- und Gesellschaftstheorie, legt die Grundlagen seiner allgemeinen Anthropologie frei, an deren Entwicklung er seit Beginn seiner wissenschaftlichen Karriere arbeitete, und gewährt Einblick in Bourdieus Werkstatt in seinen Denk- und Forschungsstil, bei dem die Selbstreflexion ein zentrales und unabdingbares Medium der Forschungspraxis selbst ist.

Alle 18 Fabeln der Geschichtenkiste als Textvorlagen. Dazu gibt es jeweils ein Arbeitsblatt, auf dem Aufgaben zum Inhalt oder zur Aussage der Fabel zu lösen sind. 36 Kopiervorlagen A4.

I Sverige har högre utbildning aldrig varit mer lättillgänglig än i dag. Runt hälften av alla gymnasister går vidare till högskola och universitet. Men de ursprungliga förhoppningarna om ökad social rörlighet och utjämnade klasskillnader har inte uppfyllts. Rekryteringen är fortfarande tydligt klassbetingad och därtill skiktad. Studenter från arbetarklass och lägre medelklass söker sig i första hand till kortare och yrkesinriktade program vid de nya universiteten och de regionala högskolorna. Studenter från den övre medelklassen söker sig i högre grad till mer prestigefulla utbildningar vid de mer prestigefyllda lärosätena. I Reproduktionen. Bidrag till en teori om utbildningssystemet visar Pierre Bourdieu och Jean-Claude Passeron varför skolsystemet och den högre utbildningen reproducerar ojämlikhet och sociala hierarkier och hur det sker. Utifrån ett stort empiriskt material formulerar de en allmän teori om utbildning och fostran och i förlängningen en kraftfull teori om klassamhällets och kulturens reproduktion. Reproduktionen är Bourdieus centrala arbete vad gäller utbildningens roll i samhället. I ett klargörande förord presenterar Donald Broady bakgrunden till och mottagandet av denna klassiker som sedan den gavs ut 1970 blivit en av de mest inflytelserika och mest citerade sociologiska texterna. Här föreligger den för första gången på svenska.

Den franske sosiologen Pierre Bourdieu (1930-2002) har i en rekke bøker utforsket hvordan sosiale forskjeller reproduseres fra generasjon til generasjon. Han var selv et skoleeksempel på en som bryter mønsteret. Bourdieus far var postbud i en liten landsby i provinsen. Selv endte han opp som professor på det prestisjefylte Collège de France i Paris. Bourdieu er mest kjent for sitt sosiologiske verk Distinksjonen, men hans arbeider og bøker kretser om langt mer enn smak. Ulike (tilslørte) former for makt står helt sentralt hos Bourdieu. Hans begreper habitus, sosiale felt, symbolsk og kulturell kapital er blitt nøkkelbegreper langt utenfor samfunnsvitenskapen. Utkast til en selvanalyse er Bourdieus intellektuelle testamente, skrevet mens han visste at han var alvorlig syk. I denne boka gjør han seg selv til gjenstand for sosiologisk refleksjon.

"This is not an autobiography." Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu's commitment to a reflexive sociology led him ineluctably to take on the final challenge of a self socio-analysis in which he recounts and analyses, more fully and intimately than ever before, his understanding of the trajectory that led him from the peasant world of Béarn, through sometimes painful years as a lyce boarder, as a student in 1950s Paris and as a conscript in the Algerian War, to the pinnacle of the French intellectual and academic world. "This is not an autobiography," he said of this work but it reveals much of the hitherto implicit experience of his formative years, and gives precious insights into his relationships with Jean-Paul Sartre, Raymond Aron, Michel Foucault and many others, which deepen our understanding of his unique contribution to sociology and anthropology.

Continuing the theme of self-reflection, Bourdieu's final book, The Bachelors' Ball, sees him return to Béarn, the region in which he grew up, to examine the gender dynamics of rural France. This personal connection adds poignancy to Bourdieu's ethnographic account of the way the influence of urban values has precipitated a crisis for male peasants. Tied to the land through inheritance, these bachelors find themselves with little to offer the women of Bearn who, like the young Bourdieu himself, abandon the country for the city in droves.

Pierre Bourdieu, one of the most influential critical social theorists of the second half of the twentieth century, once described sociology as "a combat sport." This comprehensive collection of his writings on politics and social science, from early 1960s articles on the Algerian War of Independence to the last text he published before his death, proves that this vision was enduring throughout his life-as well as a serious scholar Bourdieu was always an outspoken public intellectual. Political Interventions includes many texts hitherto unavailable in English and, placing them in their historical context, reconstructs Bourdieu's vision of academic study and political activism as two sides of the same process: the decoding and critique of social reality in order to transform it.

"[...] det er en nydelse at hengive sig til Bourdieus rige tekst" Ole Thyssen, Weekendavisen Den praktiske sans er et helt centralt værk i Bourdieus store produktion. Her beskriver han den afgørende forskel mellem en befolkningsgruppes umiddelbare forståelse af deres verden og den antropologiske forskers blik. ”Den praktiske sans” betegner det ubevidste system af handlingsmønstre, præferencer og principper for, hvordan man er i den praktiske virkelighed. Den praktiske sans er forskellig fra kultur til kultur, men vi benytter os alle af den. Denne sans er imidlertid sjældent lig med de samfundsregler, forskeren kan identificere med sit udefrakommende blik. Derfor er det vigtigt, at forskeren er bevidst om sin egen rolle. Bourdieu arbejdede hele tiden med at raffinere sit videnskabelige arbejde. Således er Den praktiske sans (orig. 1980) en gentænkning og nyformulering af de tanker og begreber, han opridser i klassikeren Udkast til en praksisteori (orig. 1972/da. 2005). I begge bøger er udgangspunktet et grundigt feltarbejde i Algeriet, men analyserne og eksemplerne er forskellige. I Den praktiske sans vender Bourdieu desuden tilbage til Béarn i Frankrig, hvor han er vokset op. Her bliver kontrasten mellem hans praktiske sans for sin hjemstavns kultur og det antropologiske forskerblik for alvor blotlagt.

In this landmark study, now celebrating thirty years in print, Paul Rabinow takes as his focus the fieldwork that anthropologists do. How valid is the process? To what extent do the cultural data become artifacts of the interaction between anthropologist and informants? Having first published a more standard ethnographic study about Morocco, Rabinow here describes a series of encounters with his informants in that study, from a French innkeeper clinging to the vestiges of a colonial past, to the rural descendants of a seventeenth-century saint. In a new preface, Rabinow considers the thirty-year life of this remarkable book and his own distinguished career.

Boken er et forsøk på å skape en syntese av de arbeider Bourdieu har gjort gjennom mer enn 40 år, og en slags selvrefleksjon. Har person- og saksregister.

Dette er Bourdieus avskjedsforelesninger på Collège de France 2000-2001, lett bearbeidet. Bourdieu analyserer her begrepet objektivitet innen human- og samfunnsvitenskapene. Han advarer mot de økonomiske interessers økende innflytelse, og forsvarer den vitenskapelige frihet og den frie forskning. Bourdieus prosjekt er å finne en vei mellom ytterpunktene, mellom forestillingen om en ren vitenskap og den rene relativisme. Hans bærende idé er at viten produseres i et felt, som har oppnådd en viss autonomi i forhold til religiøse, politiske og økonomiske makter. Men denne autonomien er truet. Siste del av boka handler om samfunnsvitenskapens refleksivitet eller selvanalyse hvor leseren for første gang kommer systematisk inn på personen Bourdieu.

Boken er en undersøkelse av det mannlige og det kvinnelige, en tilnærming som søker den mannlige dominansens symbolske dimensjon. De dominerte oppfatter dominansen som naturlig. Bourdieu vil vise at det har funnet sted en sosialisering av det biologiske og en biologisering av det sosiale. Har navneregister.

Med utgangspunkt i konkrete eksempler på smak når det gjelder musikk, film og hvordan en innreder sitt eget hjem, behandler boka hvordan smak og behag er forskjellig innen samfunnets klasser og lag.

Den franske sociolog Pierre Bourdieu indlagde sig store fortjenester med sine analyser af, hvordan sociale forskelle reproduceres fra generation til generation. Paradoksalt nok, var han selv skoleeksemplet på en mønsterbryder. Hans far var postbud i en lille landsby i provinsen, men selv endte han som professor på det prestigefyldte Collège de France i Paris. Udkast til en selvanalyse er Bourdieus intellektuelle testamente, skrevet mens han vidste, at han var alvorlig syg. I bogen gør han sig selv til genstand for sociologisk refleksion og skildrer det, han kalder sit ”videnskabelige amokløb” op igennem efterkrigstidens akademiske felt, hvor hans sociale baggrund og anderledes uddannelsesforløb skilte ham ud fra mængden. Bogen er skrevet med Bourdieus vanlige polemisk brod mod akademisk forfængelighed og hykleri, men er samtidig en hommage til fagfæller som bl.a. George Canguilhem, Fernand Braudel og Raymond Aron, som han livet ud stod i personlig og intellektuel gæld til.

EN KLASSIKER INDEN FOR PÆDAGOGISK FORSKNING Siden 1960’erne er optaget på de højere uddannelser vokset eksplosivt i Danmark og i resten af den vestlige verden. Håbet og forventningen om, at en sådan udvikling ville øge den sociale mobilitet og på sigt bidrage til at udjævne klasseskellene i samfundet, har imidlertid vist sig ikke at blive opfyldt. Mange flere end før får en uddannelse, men der er gået inflation i værdien af titler og grader, så uligheden har blot forskudt sig opad. I Reproduktionen. Bidrag til en teori om undervisningssystemet giver Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron på baggrund af en analyse af det franske uddannelsessystem en teoretisk fremstilling af, hvordan og hvorfor uddannelsessystemet i stedet for at mindske uligheden i samfundet medvirker til at reproducere den. Bogen er en af sociologiens hyppigst citerede tekster og har, siden den udkom på fransk i 1970, inspireret mange forskere og studerende inden for det pædagogiske, samfundsvidenskabelige og kulturpsykologiske område. Pierre Bourdieu (1930-2002) var filosof, antropolog og sociolog. Som forskningsleder på École des Hautes Etudes en Sciences Sociales fra 1964 og professor ved Collège de France fra 1981 gennemførte han en omfattende forskning i især uddannelse og kultur. Han var en meget produktiv forsker og skribent og en af de vigtigste intellektuelle stemmer i den franske og internationale debat. Flere af hans bøger er oversat til dansk. Jean-Claude Passeron (f. 1930) er ligesom Pierre Bourdieu uddannet i filosofi ved Ecole Normale Supérieure. Var Bourdieus samarbejdspartner inden for uddannelsessociologi i perioden 1958-68. Forfatter til adskillige artikler og bøger, heraf en del sammen med Bourdieu. Oversat fra fransk efter La reproduction af Peer F. Bundgård med dansk forord af Kim Esmark. Bogen udgives med støtte fra EU’s Kultur 2000-program.

Uncivil War is a provocative study of the intellectuals who confronted the loss of France’s most prized overseas possession: colonial Algeria. Tracing the intellectual history of one of the most violent and pivotal wars of European decolonization, James D. Le Sueur illustrates how key figures such as Albert Camus, Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir, Germaine Tillion, Jacques Soustelle, Raymond Aron, Claude Lévi-Strauss, Albert Memmi, Frantz Fanon, Mouloud Feraoun, Jean Amrouche, and Pierre Bourdieu agonized over the “Algerian question.” As Le Sueur argues, these individuals and others forged new notions of the nation and nationalism, giving rise to a politics of identity that continues to influence debate around the world. This edition features an important new chapter on the intellectual responses to the recent torture debates in France, the civil war in Algeria, and terrorism since September 11.

The work of the French sociologist Pierre Bourdieu has emerged as one of the most substantial and innovative bodies of theory and research in contemporary social science. "Le metier de sociologue," both a textbook and an original contribution to epistemology in social science, focuses on a basic problem of sociological research: the necessity of an epistemological break with the preconstructed objects social practice offers to the researcher. Pierre Bourdieu and his co-authors argue in the epistemological tradition of scholars like Bachelard, Canguilhem, Koyre, a tradition that identifies the construction of the object as being the fundamental scientific act. Their way of discussing the issue makes it accessible not only to academics and experts of epistemology, but also to advanced students of social science, using for illustration a wide range of texts from the various social sciences as well as from philosophy of science. The fifth edition of "Le metier de sociologue" contains an interview with Pierre Bourdieu conducted by Beate Krais in 1988.