Carl Schmitt

One of the most significant political philosophers of the twentieth century, Carl Schmitt is a deeply controversial figure who has been labeled both a Nazi sympathizer and a modern-day Thomas Hobbes. First published in 1938, "The Leviathan in the State Theory of Thomas Hobbes" used the Enlightenment philosopher's enduring symbol of the protective Leviathan to address the nature of modern statehood. A work that predicted the demise of the Third Reich and that still holds relevance in today's security-obsessed society, this volume will be essential reading for students and scholars of political science.

In this, his most influential work, legal theorist and political philosopher Carl Schmitt argues that liberalism's basis in individual rights cannot provide a reasonable justification for sacrificing one-self for the state - a critique as cogent today as when it first appeared. George Schwab's introduction to his translation of the 1932 German edition highlights Schmitt's intellectual journey through the turbulent period of German history leading to the Hitlerian one-party state. In addition to analysis by Leo Strauss and a foreword by Tracy B. Strong placing Schmitt's work into contemporary context, this expanded edition also includes a translation of Schmitt's 1929 lecture "The Age of Neutralizations and Depoliticizations," which the author himself added to the 1932 edition of the book. An essential update of a modern classic, "The Concept of the Political, Expanded Edition" belongs on the bookshelf of anyone interested in political theory or philosophy.

Written in the intense political and intellectual tumult of the early years of the Weimar Republic, "Political Theology" develops the distinctive theory of sovereignty that made Carl Schmitt one of the most significant and controversial political theorists of the twentieth century. Focusing on the relationships among political leadership, the norms of the legal order, and the state of political emergency, Schmitt argues in "Political Theology" that legal order ultimately rests upon the decisions of the sovereign. According to Schmitt, only the sovereign can meet the needs of an "exceptional" time and transcend legal order so that order can then be reestablished. Convinced that the state is governed by the ever-present possibility of conflict, Schmitt theorizes that the state exists only to maintain its integrity in order to ensure order and stability. Suggesting that all concepts of modern political thought are secularized theological concepts, Schmitt concludes "Political Theology" with a critique of liberalism and its attempt to depoliticize political thought by avoiding fundamental political decisions.

Newly published for the first time in English translation, Carl Schmitt’s 1934 tract, State Composition and Collapse of the Second Reich: The Victory of the Bourgeois Citizen over the Soldier, is an important addition to the corpus of Schmitt’s work in English. Written and published at the height of Carl Schmitt's entanglement with National Socialism, this work outlines Schmitt’s historical and propagandistic account of the collapse of the Second German Empire and of Germany’s defeat in the First World War and sets the stage for his account of what should come next. In this swiftly paced polemical history, Schmitt locates the roots of Germany’s defeat in the First World War in constitutional compromises between the Prussian soldier state and the liberal bourgeois citizenry forged in the course of the nineteenth century. These compromises left unresolved the tension between liberal constitutionalism and an executive-led strong state built on military power, preventing the Reich from being able to mobilize German society in order to wage a successful war effort. Schmitt’s account of how the Bismarckian Reich was undermined from within serves as a guide, in his view, for how the Nazi regime should avoid a similar fate. A work of crisply riveting and, at times, haunting prose, Schmitt’s State Composition and Collapse of the Second Reich will be a source of persistent historical interest to all students of history, politics, Nazism, political thought and the First and Second World Wars.

Carl Schmitt (18881985) var en tysk rättsfilosof som främst gjort sig känd för sina teorier om det suveräna och politisk teologi. Han är en av de mest inflytelserika stats- och folkrättsteoretikerna under 1900-talet. Omstridd inte bara för sina idéer, utan också för sitt nationalsocialistiska engagemang och sin juridiska praktik i tredje riket. Land och hav (1942) beskriver de grundläggande villkoren landet och havet både för den mänskliga existensen och som det avgörande innehållet i såväl internationell rätt som krig. De olika nationernas syn på rummet avgör deras förståelse av politik, krig och fred. I boken ställs frågan om vad som är »jordens nomos« och om det finns möjlighet för en global fred. Viktor Brylla har översatt och Carl-Göran Heidegren har skrivit efterordet.

Carl Schmitt hatte, ungeachtet seiner Verbannung aus der akademischen Lehre 1945, bis ins hohe Alter einen grossen informellen Schulerkreis. Einer dieser Enkelschuler ist der 1927 geborene Roman Schnur, der schon als Abiturient Schmitts Verfassungslehre las. Das Buch war fur ihn eine Offenbarung und eine Initiation in das Wesen des Rechts und fuhrte dazu, dass er eine jahrzehntelange intensive Korrespondenz mit dem Meister unterhielt. Insbesondere verband beide das Interesse an franzosischer Rechtsgeschichte und im Speziellen an franzosischem Staats- und Verfassungsrecht. Dabei hat das offene Bekenntnis Schnurs zu seinem Lehrer - uber seinem Schreibtisch hingen die Bilder von Bodin, Hobbes und Schmitt - seiner Karriere durchaus geschadet; erlangte er doch erst spat und nach zahlreichen Enttauschungen ein Ordinariat. Als Tubinger Professor wendete er dann den Blick nach Osten und hat zahlreiche wissenschaftliche Kontakte geknupft, insbesondere mit polnischen Wissenschaftlern.

Carl Schmitt skrev boken Politisk teologi. Fyra kapitel om begreppet suveränitet under Weimarrepublikens tidiga och tumultartade år. I boken målar han upp en teori som kom att göra honom till en av 1900-talets både mest inflytelserika och kontroversiella politiska teoretiker. I Politisk teologi fokuserar Schmitt på relationen mellan den rättsliga ordningens normer, den politiska ledningen och inte minst det politiska undantagstillståndet. Carl Schmitt hävdar att samhällets rättsordning i slutändan vilar på suveränens egna beslut. Därför kan endast suveränen svara upp till de behov som en exceptionell tid kräver så att rättsordningen senare skall kunna återupprättas. I Carl Schmitts teori är den allestädes närvarande möjligheten till konflikt en tvingande ledstjärna för styrelsen av en stat. Staten existerar just för att upprätthålla säkerställa ordning och stabilitet till samhället. Schmitt menar vidare i Politisk teologi att i stort sett alla begrepp i modernt politiskt tänkande springer ur sekulariserade teologiska begrepp i denna argumentation ryms också en kritik av liberalismen och dess, som han ser det, ovilja att fatta grundläggande politiska beslut. Carl Schmitt föddes i Tyskland den 11 juli 1888 (död 7 april 1985). Schmitt var jurist och politisk teoretiker och kom under 30- och 40-talet att vara knuten till den nationalsocialistiska regimen i Tyskland. Som sådan kom han att bli en kritiker av den liberala parlamentariska demokratin. Icke desto mindre har hans tänkande inom politisk- och juridisk teori samt kontinental filosofi haft stort genomslag bland senare tiders intellektuella såsom Hannah Arendt, Walter Benjamin, Jacques Derrida, Jürgen Habermas och Leo Strauss, för att nämna några.

Am 24. Marz 1933 beschloss der Reichstag das Gesetz "Zur Behebung der Not von Volk und Reich", das sogenannte Ermachtigungsgesetz. Die Grundrechte und die parlamentarische Regierungsform der Weimarer Verfassung waren damit suspendiert. Die Diktatur begann sich zu etablieren. Der Staats- und Volkerrechtler Carl Schmitt, der bis dahin fur seine Version einer Rettung der Weimarer Verfassung durch ein nationales Prasidialsystem gekampft hatte, reagierte mit einer der beruchtigtsten Kehrtwenden des politischen Denkens im 20. Jahrhundert. Bis 1936 entfaltete er eine umfangreiche publizistische Tatigkeit, um das NS-Regime staats- und volkerrechtlich zu untermauern. Der Band dokumentiert diese in den ersten vier Jahren des Dritten Reiches verfassten Abhandlungen des weltweit so umstrittenen wie einflussreichen Juristen Carl Schmitt und stellt die anhaltende Diskussion um seine Mitarbeit bei der Konsolidierung der nationalsozialistischen Herrschaft damit auf eine sichere Quellengrundlage. Aufgenommen wurden die in diesem Zeitraum veroffentlichten unselbstandigen Aufsatze und Artikel sowie die Monographien "Das Reichsstatthaltergesetz", "Staat, Bewegung, Volk" und "Nationalsozialismus und Volkerrecht". Erganzt wird der Band um einige nach 1936 erschienene, anderweitig nicht greifbare Titel. Den Band beschlieaen Hinweise zu einzelnen Schriften und eine Bibliographie aller Werke Schmitts in dem Zeitraum 1933 bis 1944.

Carl Schmitt war ein Denker konkreter Situationen. Angesichts der Literatur zu seiner Bedeutung als Kulturkritiker, Geschichtsphilosoph oder homme de lettres wird oft vergessen, daa er in erster Linie der Betrachter der hochst handgreiflichen Politik seiner Zeit und ihrer ideologischen Verschleierungen war. Doch erst in Bonn, wo er 19221928 lehrte, wurde Schmitt zum Theoretiker des Politischen, der rasch auf die Ereignisse reagierte. Hier erlebte er die Besetzung der Rheinlande und muate deren Abtrennung vom Reich befurchten, hier erfuhr er deren Weiterung: die Besetzung des Ruhrgebiets durch franzosische und belgische Truppen im Januar 1923. Diese Maanahmen erfolgten im Namen von Recht und Legalitat, sollten die Heiligkeit der Vertrage sichern und basierten auf einem Volkerrecht, das aus deutscher Sicht als Fortsetzung des Krieges mit anderen Mitteln erschien. Die Juridifizierung der Politik und der gewollte Mangel an Sichtbarkeit des Feindes, zur Verscharfung der Feindschaft fuhrend und im diskriminierenden Kriegsbegriff mundend, wurden von nun an wichtige Themen Schmitts. Angesichts heutiger weltpolitischer Ereignisse, deren Politikziel, Herstellung von freiheitlichen und demokratischen Verhaltnissen, vielen nur als Vorwand fur eigentlich gemeinte Ziele wie okonomische Expansion, geostrategische Kontrolle und Strafkrieg erscheint, sind Schmitts damalige Uberlegungen von fortdauernder Aktualitat.

Den tyske jurist og statsteoretiker Carl Schmitt (1888-1985) er formentlig 1900-tallets mest omstridte politiske tænker. Hans blakkede ry stammer dels fra hans treårige medlemskab af det tyske nazistparti (1933-1936) og dels fra nogle af hans provokerende teser. Schmitt tog ikke offentligt afstand fra sit midlertidige nazistiske engagement hvilket naturligt nok gjorde ham til en persona non grata i efterkrigstidens Vesttyskland. At Schmitt alligevel har haft indflydelse på 1900-tallets politiske tænkning, skyldes bl.a. at hans tænkning trækker på hele den europæiske (ånds)historie hvilket er med til at give hans refleksioner over stat og politik autoritet. Skriftet Det politiskes begreb betragtes som et af Schmitts hovedværker, og det foreligger nu for første gang i dansk oversættelse. Hans tese er at begreber dannes af bestemte modsætningsforhold; moral bestemmes fx gennem modsætningen god-ond, mens økonomi defineres af modsætningen profit-nonprofit. Det politiskes begreb bygger ifølge Schmitt på modsætningen ven-fjende. Det forhold implicerer flere ting, bl.a. at det politiskes sagområde udgøres af netop denne sondring snarere end af fastlagte, uforanderlige bestanddele. Sondringen eller kriteriet ven-fjende kan hæve sig over alle andre eksisterende kriterier, forstået på den måde at et modsætningsforhold der fx kan karakteriseres som moralsk – altså byggende på sondringen god-ond – kan udvikle sig til et ven-fjende-forhold. Alle konflikter er i den forstand potentielt politiske. Oversat fra tysk efter Der Begriff des Politischen af Lars Bo Larsen og Christian Borch. Den danske udgave er forsynet med et forord af Carl Schmitts ven og tidligere kollega professor Ernst-Wolfgang Böckenförde samt en introduktion til Schmitts œuvre ved Lars Bo Kaspersen, lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Man må ikke ha rett for å skape rett: Makt, ikke sannhet, skaper rett. Carl Schmitt har vært en intellektuell magnet for så vel venstre - som høyreradikale teoretikere, først og fremst innen jus og statsvitenskap. I de senere tiårene har vi opplevd en slags Schmitt-renessanse, først og fremst blant venstreradikale politiske filosofer (bl.a. Giorgio Agamben, Chantal Mouffe, Antonio Negri, Slavo Zizek) - men i det aller siste også på høyrepolitisk hold: ikke bare i Polen, Ungarn og Østerrike, men også i USA, i Donald Trumps ideologiske nærområde, nykonservatismen. Utgivelsen tar sikte på å vise bredden i Schmitts forfatterskap gjennom et halvt hundreår med et tyngdepunkt i hans politiskrettslige skrifter. Han var en av 1900-tallets mest kjente tenkere rundt spørsmålet om politisk maktutøvelse, og tekstutvalget presenterer tekster som gir introduksjoner til og analyser av begreper som «politikk», «stat» og «legalitet» i Schmitts teori. Utvalg og innledning ved Rune Slagstad. CARL SCHMITT (1888-1985), professor i rettsvitenskap i Bonn og Berlin 1922-1945, var en av det 20.århundres betydeligste - og mest omstridte - politiske teoretikere. Omstridt på grunn av sitt forhold til nasjonalsosialismen under regimets første år; men senere kom Schmitt på kant med nazistene og ble i stor grad isolert fra 1937. Etter krigen forble han vitenskapelig og politisk isolert, men viet seg til folkerettslige studier og utga i 1950 et av sine hovedverk, "Der Nomos der Erde".