Jacob Skyggebjerg

Hvem former et menneske, og hvad skal det stille op med sig selv? Hvilke kort har du fået, og hvordan kan du spille dem? Er du en kattekilling eller en krokodilleunge? I Man vil så gerne elskes vender Jacob Skyggebjerg tilbage til livet på kanten af samfundet i otte fortællinger om menneskers manglende evne til at nå ind til hinanden. Om identitet og familie. Om behovet for og kravet om, på en eller anden måde at høre til – og måske endda elskes. Drenge, der træder ind i de voksnes rækker og bliver til mænd; spiller med i den forestilling, de bliver tildelt en rolle i. En kvinde, der bliver til en mor, der forsvarer sin unge. En ung mand, der indser, han ikke kan leve i overklassen. En trøstesløs sexdate i en vestjysk landsby, der måske i virkeligheden handler om noget helt andet. Her er satire, suspense og socialrealisme. Arbejdspladsfortælling og kærlighedseventyr. Mennesker, der lever i og uden for mediernes søgelys. Mennesker, der befinder sig et uventet sted i livet. Mennesker, der søger en sandhed, de kan stole på; søger et sted at holde fast. Man vil så gerne elskes er Jacob Skyggebjergs tiende bog, og markerer hans ti års jubilæum som forfatter.

Bevæbnet med de tyske statsbaners 9 euro-billet rejser en fattigdomsramt journalist gennem landet for at skrive en artikel om dets kernekraftindustri og dens forestående udfasning. Men efterhånden som projektet overvælder og er nær ved at knuse ham, hengiver han sig til tilfældet og rejsen ind i opløsningen af sig selv. Med dagbogen som ramme fremskrives en frigørelsesfortælling, hvor forestillinger om vigtigt forvitrer for en bagvedliggende sandhed om harmoni som alt levendes mål. En beretning om økonomiske benspænd og de eventyr, de fører en på, og målet om at se det stråle, som ingen ellers lægger mærke til. Mødet med de mennesker, hvis veje tilfældet vil at man skal krydse - og planer, der går i vasken. Et vidnesbyrd om flere historiske begivenheder, nedfældet som de udspiller sig i Tyskland i 2022 - neun euro-billetten og kernekraftudfasningens (tilsyneladende) sidste etape. Men Bestrålet er først og fremmest en fortælling om et skrivende jeg, der kæmper for at formidle sin personlige virkelighed; så rigt et gesamtkunstwerk, som den er - en opfordring til erkendelse af det teater, som hele tiden gavmildt udspiller sig for vore sanser. Som Jacob Skyggebjerg selv formulerer det: “Ingen ramme taler vel så godt som rejsen sammen med romanformen. Vi starter et sted, og slutter et sted - og aner i udgangspunktet ikke, hvad der vil ske undervejs; ej heller kender vi den udvikling, som rejsen vil bidrage vores jeg. Kun ved vi, at hvad end, der vil vise sig, vil det være plausibelt, idet det er et produkt af jegets virkelighed.” Jacob Skyggebjerg debuterede med romanen Vor tids helt(2013), som blev kaldt en af årets vildeste debuter, og blev med den anmelderroste Jealousi(2017) udråbt som en af landets mest intenst velskrivende prosaister. Skriften trækker på store sproglige ressourcer, humor, poesi og en umiskendelig hypersensitivitet og blik for mennesker og verden. Bestrålet er hans syvende roman.

Inderkredsen er et portræt af det vestlige menneske, teknologiens fortsatte erobring, patriarkalske strukturer og intellektualismens fald. Jacob Skyggebjergs hidtil vildeste, mest ambitiøse og sprogligt stimulerende værk. En tragikomisk tour de force, der blæser til kamp med og mod tidens moralske renfærdighed. En moderne Hærværk. Patrick Sørensen Falk har al mulig grund til at være glad: han har for nyligt forsvaret sin ph.d. i litteraturvidenskab – om det erotiske element som katalysator for læserens årvågenhed i senmoderne skønlitteratur – og nu står han på tærsklen til at blive optaget i den magtfulde kritiker Tudses inderkreds. Et selskab af herrer, om hvilket det siges at deres samlede indflydelse er umålelig:Litteraturhistorien skrives ikke af forfattere; den skrives af os – som Tudse snart skal formulere det for ham. Patrick går en tid med storhed i møde. Men der er altid en slange i paradis. På hjemmefronten har ægtefællen Karen travlt med at få sat (begavede) børn i (en tiltagende idiotisk) verden: det seksuelle samkvem er blevet sat i system, og lyst følgelig en latterlig romantisk indbildning. Og over for dette liv, og Karen, står internetpornografien så med sin altid alle steder frit tilgængelige, ubegrænsede palet af perfektionerede fiktioner. Snart er Patrick godt på vej gennem en psykologisk og moralsk deroute, der ikke stopper, før den verden, han har kendt, brænder sammen. Inderkredsen kan kaldes en moderne Hærværk – for den vågne læser er der adskillige referencer – men først og fremmest på grund af den misbrugets uhjælpelighed og blinde, som vi bliver vidner til: denne tåbelighed. Og så selvfølgelig fordi, det er anmelderstanden, der får lov at være marionetter i denne forestilling – og er det ikke også oplagt: at lade den højest forfinede smagssans reagere på det lavest tænkelige skidt – pornoen, og pornoens fortællinger. I Inderkredsen bliver tidens forestillinger om moralsk renfærdighed sat over for den virkelighed, vi også lever i: en teknologisk amokløben tid, hvor fråds og fristelser og egotistisk selviscenesættelse glorificeres som den egentlige frelse. En narcissistisk tid - storhedsvanvid er den nye folkesygdom, fastslår Tudse. En tragedie, nuvel, men også en satire over vor samtid – meget vil være genkendeligt, omend forvrænget i digtningens filtrering.

“det her er selvmedlidenhedens og offerrollens årtiindbildningernes og udskamningernes og fattigdommens og ynkelighedensguldfiskehjernernes guldfiskegurus årtikrænkelsesparathedens perverse årtiundergang, sagde jegskær i migskær mit skæg afmit hår mine øjenvipper og bryndet her er kræftstrålernes dødsårtihjerneskrumpernes cellemembran-ætsnings-årtidroneskud eksplosioner atomkrigens årti”'Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne'? er Jacob Skyggebjergs poesidebut. En destillering af en mennesketilværelse på planeten Jorden i dag: Man er en erantis, og man vil ikke andet end bare at være den erantis - men man kan ikke få lov til det; ens fred er hele tiden under angreb.“jeg ser regnen tage til og blive til haglblæsten holder hyttens vinduer åbnedine malerier falder ned fra væggenetræerne blomstreren skypumpe skruer sig op mod himlenvi er på bunden af denhagl, blade, identifikationspapirer”Fra et tilløb til tro på idyl, menneskelig og mellemmenneskelig idyl, bryder man sammen i det ragnarok, som man som menneske befinder sig midt i i dag, og ikke kan vende sig bort fra.“en tutorial til hvordan man udfører et drugrape hello lads!en tutorial til hvordan man driver nogen til selvmord so you wanna be a youtube star?” En malstrøm, man suges ned igennem.“virkeligheden er tegnefilm (boing)virkeligheden er terrorcore (skrig)virkeligheden er sitcom (dåselatter)”Men så: En tilflugt i de rester af et indre liv, som ikke er revet til stumper …

Novellix – Stor litteratur i et lille formatDenne æske indeholder fire nyskrevne noveller af nogle af Danmarksmest roste og omtalte unge forfattere. Fra poetisk prosa til humoristisk træfsikkerhed – novellerne står hver for sig som en opvisning i forfatternes unikke udtryk og tilgang til sproget. Overordnet set er det fortællinger om venskab, kærlighed og spillets regler. Om hvordan alt forandres og alligevel er præcis, som det altid har været. Fire små bøger med en novelle i hver – toptunet litteratur lige til at stikke i lommen – som ikke efterlader nogen tvivl om, hvorfor denne stjerneparade af forfattere er nogle af deres generations mest spændende stemmer. Æsken indeholder fire bøger:Josefine Klougart – Det ophøjedeThomas Korsgaard – Det var jo dengangTine Høeg – Hej sol fuck loveJacob Skyggebjerg – Røvhul

Løsning, 2000. Den livstrætte folkeskolelærer Erling er blevet ramt af forelskelsens sindssyge. Subjektet: Eleven Mira i den niendeklasse, han er klasselærer for. Pludselig findes der en mening med tilværelsen, og i følelsernes og sansningernes voldsomme rus, glemmer han sit ansvar overfor såvel eleverne, som overfor sin hustru Irma, der intet aner om alt det, som foregår i ham. Den nye verden, han pludselig er blevet en del af. Indrammet i fortællingen om folkeskolelæreren Erlings genfødsel som følende menneske, tegnes et portræt af et søvnigt landsbysamfund under eurodance-epidemiens hærgen lige midt i årtusindskiftet. Buffalo-støvler og smadrede biler med store anlæg. Og en skole, hvor kosmos holdes oppe af fællesskabets tyrannisering af de svageste. Visse elevers undergang er en præmis for folkeskolens fællesskabs harmoni. Men Der går min klasselærer er også en fortælling om fællesskabet som begreb — og om individet, og dets tilpasning til fællesskabet. Hvordan der må ofres, og hvordan der må satses. Hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt. Og allerførst er det en fortælling om følelser — om hvordan følelserne styrer mennesket, og i sidste ende håner vores forestillinger om at noget menneske evner at være herre over dem.

Det starter med en bytur. Værtshusuorden, en voldsom anholdelse. To år senere skal der fældes dom i sagen. Hvem kan huske hvad der egentlig skete. To betjentes ord mod en borgers. En bagatelsag. Det bliver til en behandlingsdom på fem år. Fem år i det psykiatriske system. Fem års destruktion. Fem års stilstand. Fem år som død, som ingenting, som patient. Fem års ødelæggelse, tilintetgørelse, knuste drømme, uddannelse, jobs, relationer. Fem års gøren svag. Fem års hjælp. HJÆLP er Jacob Skyggebjergs vidnesbyrd fra det bizarre forløb, han i perioden 2008-2013 var igennem med en behandlingsdom og det psykiatriske system, der forvalter sådan en. Det starter med en næsten uskyldig bytur i Vejle, og det slutter med udgivelsen af debutromanen Vor tids helt og det gennembrud, den afstedkom. Men HJÆLP er mere end et vidnesbyrd om turen gennem psykiatriens ofte umenneskeliggørende maskineri. Det er også et desperat råb om hjælp, et ungt menneskes insisteren på menneskelig forståelse fra et system, der insisterer på systemets forståelse.

Jacob Skyggebjergs Bonnie-&-Clyde-agtige roman Jalousi gennemspiller på klassisk vis den store kærligheds rus med øjnes svimlende dyb etc. – og den store kærligheds opløsning ved hovedpersonen HPs altødelæggende jalousi. Jeg har sagt det før: Jacob Skyggebjerg kan det hele. Dette lille kammerspil, som Jalousi dybest set er, ikke kun bekræfter talentet, men fuldbyrder det. Man kan heller ikke med sin tredje bog blive ved med at nøjes med prædikatet talentfuld. Nu skal det være. Efter den obligatoriske komme-til-hovedstaden-og-falde-dybt-roman Vor tids helt – i tradition med Johs. Jørgensens små mester-romaner fra begyndelsen af 1890erne eller Johs. V Jensens Danskere og Ejnar Elkjær – og den store satiriske samtidsroman Hvad mener du med vi strammes grebet, formatet er mindre og til at styre og så gør det for alvor ondt. Samsine og HP er det unge par. De lever livet hårdt, på samfundets skyggeside, i en af kommunen anvist bolig etc, det skal gå galt. Nattesjov og druk og almindelig utilpassethed. De rige får deres bekomst, der lægges ikke fingre imellem, det er på den vis også en fortælling om samfundsklasser. Men det er noget så banalt som jalousi, noget så ædende, der ødelægger ikke alene forholdet, men også HP, så han til sidst krabber rundt som en anden idiot. Idet han på detektiv-manér kortægger Samsines færden hin ulyksalige aften. Men når det gør så ondt, er det fordi, Jakob Skyggebjerg formår at levendegøre sine personer. Selv om de er outlaws – hvad det end betyder, outlaws – er de præcist som alle vi andre: legesyge, drillesyge, frem for alt: kærlighedshungrende … og for hans vedkommende sygelig jaloux. Hun er af småborgerlig herkomst og elsker alt, hvad der er småborgerligt, hygge og fødselsdag og kat, mens Han er en skide proletar, som aldrig kan blive andet end proletarisk og uformående med hensyn til bordskik og hvordan man håndterer parforholdets vanskeligheder. Klimaks i den henseende: han brækker hendes arm. Men iøvrigt er de to, hun og han, så meget mere, end hvilken klasse de kommer fra. Med hensyn til vildskab er de lige vilde, eller – man tror det næppe – hun distancerer ham. Hun kan ikke få nok, der skal flere øl til, mere vin. Hun er på mange måder et barn, han en sensymbolistisk drømmer. Som sagt: Der er noget Bonnie & Clyde over dem. De klarer den, man bliver ved med at tro, de klarer den, det kan ikke være andet, når vi elsker dem så meget, og alligevel går det galt. Vi ved det godt. – Jeg kan sagtens se Jalousi som film. Men så skulle Ingmar Bergmann genopstå, for det er det, det er. I sidste instans. Et satans psykologisk drama. — Et kammerspil.

Skriftserie for ny dansk litteratur #3 er lavet i samarbejde mellem Forlaget Gladiator og Vestjyllands Højskole. Skriftserien indeholder bidrag af en lang række forfattere og billedkunstnere med tilknytning til Gladiator. Overskriften for skriftserien er Billedmageri & Social indignation — Utopi & Politisk digtning. Denne overskrift er ikke grebet ud af den blå luft, men valgt på baggrund af nogle tendenser, som redaktionen for skriftserien mener at have kunnet spore i de seneste års litteratur. Den sociale indignation ses som bekymring for samfundets udvikling i almindelighed, ét tema er marginalisering af de svage, bl.a. de psykiske syge, og hvad det i det hele taget vil sige at være normal, indvandring etc. Et andet tema er den globale opvarmning og hvad de klimatiske forandringer kommer til at betyde nu og her og på sigt. Med skriftserien ønsker redaktionen, forfattere og forlag at skabe ny dansk litteratur, som fortæller om vor tids situationer i et sprog, som taler til vore tids unge. Skriftserie for ny dansk litteratur giver et billede af tiden, som rækker ud over teksterne.

Om Vor tids helt:Der er ingen plads til romantik, 68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Men der er styr på det. Handlingen er enkel: Vores helt, skiderikkens første år i Kongens København og hvad som hændte fastholdt i et fantasmatisk metaperspektiv, idet det undervejs viser sig, at skiderikken er en alien.