Maja Lee Langvad

Find Holger Danske, Maja Lee Langvads meget roste og prisbelønnede debut fra 2006, var en af de første danske digtsamlinger, som forholdt sig til emner som racisme, adoption, integration og national identitet. Med afsæt i sin egen identitet som koreansk adopteret undersøger Maja Lee Langvad, hvad det vil sige at være dansk. Hun blander konceptuel digtning med spørgeskemaer, ordbogsopslag og egne adoptionsdokumenter og stiller i en række tekster om Holger Danske, Holger Nydanske og Holger Udanske skarpt på de fordomme, der præger debatten om danskerne og "de fremmede". En skarp, sprælsk og humoristisk bog, som nu udkommer i en samlet udgave med Finde Holger Danske Appendix fra 2014, som er skrevet efter Maja Lee Langvads møde med hendes biologiske forældre og består af lige dele spørgeskemaer og fotos.

HUN ER VRED. Et vidnesbyrd om transnational adoption udkom første gang i 2014. Bogen fortæller en kritisk historie om transnational adoption og har været med til at ændre måden, vi tænker om adoption på i Danmark. Med vreden som omdrejningspunkt og en befriende, underspillet humor tegner Maja Lee Langvad et portræt af en adopteret – eller flere – og af et adoptionskritisk miljø i Sydkorea. Det er en dybt personlig og politisk bog om slægtskab, race, køn og global ulighed. Et stort og originalt værk, der både kan læses som et digt, et vidnesbyrd og et stykke dokumentation af adoptionsindustrien. Genudgives i nyt design.

En koreansk adopterad kvinna fra°n Danmark reser under flera a°r till Sydkorea da¨r hon mo¨ter sin kore­anska familj. De a¨ter galbi och samgyetang och pizza med bulgogi, de ler och nickar. Hon kan inte koreanska och familjen kan inte engelska. Hon a¨r helt beroende av sin tolk, men vad ha¨nder egentli­gen na¨r familjen fa°r reda pa° att tolken a¨ven a¨r hen­nes flickva¨n? TOLK a¨r en tragikomisk familjebera¨ttelse om ka¨rlek, queerhet och det sva°ra med att samtala. Ett varmt portra¨tt av en koreansk familj i tre gene­rationer och en kvinna som har fo¨rlorat sin familj, sitt spra°k och sin kultur men som genom skrivan­det och mo¨tet med sitt ursprung kan bera¨tta sin historia. I TOLK kombineras det personliga och det politiska med en lekfull la¨tthet – det a¨r ett om­sorgsfullt familjeportra¨tt och en bera¨ttelse om att komma ut, och samtidigt en angela¨gen skildring av den transnationella adoptionens konsekvenser.

HON A¨R ARG a¨r ett poetiskt och ursin­ nigt vittnesma°l om upplevelsen av att vara adopterad, men ocksa° en kritisk gransk­ ning av den adoptionsindustri som enbart i Sydkorea omsa¨tter o¨ver 15 miljoner dol­ lar per a°r. Ha¨r blandas reflektioner o¨ver arv, etnicitet, genus, krig och global ja¨mlikhet med en djupt personlig bera¨ttelse fra°n Danmark och Seoul. HON A¨R ARG utkom pa° svenska 2016 och har sedan la¨nge varit slutsa°ld. Nu utges denna moderna klassiker igen!

En koreansk adopteret kvinde fra Danmark rejser gennem flere år til Sydkorea, hvor hun mødes med sin koreanske familie. De spiser galbi og samgyetang og pizza med bulgogi, de smiler og nikker. Hun kan ikke tale koreansk, og familien kan ikke tale engelsk, så hun er helt afhængig af sin tolk, en dansk-koreansk kvinde, hun rejser sammen med. Men hvad sker der, hvis familien opdager, at hendes tolk også er hendes kæreste? TOLK er en tragikomisk familiefortælling om kærlighed, queerness og det svære ved at tale sammen. Et varmt portræt af en koreansk familie i tre generationer og af en kvinde, der har mistet familie, sprog og kultur, men gennem skriften og mødet med sit ophav bliver i stand til at fortælle sin historie. Med TOLK udgiver forfatteren Maja Lee Langvad sin første roman.

Mörkret i magen finns det ingen som rår på, man kan välja att betrakta det och när man har betraktat det tillräckligt länge kan man skriva en bok om det man har sett, eller låta bli. Ett kärleksbrev, en sjukdomsdagbok och en essä om skrivandet. I Dagar med galopperande hjärtklappning flätas tre olika berättelser på ett organiskt sätt samman. Med humor, sårbarhet och språklig ­ele­gans utforskar Maja Lee Langvad vänskaper i ­för­­änd­ring, böcker och fraser som hon har skr­i­vit och läst, tystnad, tillhörighet och den rosen­trädgård hon drömmer om att få.

Maja Lee Langvads og Kristina Nya Glaffeys genskrivning af Inger Christensens kanoniske klassiker "Alfabet".

”Du skal ikke tage det personligt, at jeg har vendt mig mod skriften i stedet for mod dig. Ensomheden er ikke et valg, men en forudsætning for at nå dig.” Hun er skrøbelig, stressramt og har fået nok af verden, men i sin nødvendige ensomhed lever hun med en sjælden intensitet. Hun skriver, ligesom hun trækker vejret. Tankerne vælter frem i bevidstheden. Det er tanker om venskaber under forandring, om bøger og sætninger, hun har skrevet og læst, om tavshed, tilhørsforhold og den rosenhave, hun drømmer om at få. Når hun skriver, er hun i kontakt med sig selv, med verden og ikke mindst med den kvinde, hun er smerteligt adskilt fra. For i skriften flyder tid og rum ud som farver opløst i vand.

Bogen fortæller en kritisk historie om transnational adoption. Med udgangspunkt i forfatte­rens egne erfaringer tegnes et portræt af en adopteret og et adoptionskritisk miljø i Sydkorea. Refleksioner over en opvækst i Danmark blander sig med oplevel­ser fra en hverdag i Seoul og beretninger fra andre adopterede. Bogen er resulta­tet af mange års research, og den kommer rundt om en lang række emner som slægt­skab, racisme, køn, krig og global ulighed. Vreden er omdrejningspunktet i bogen, der rummer mange lag af følelser og en underspillet humor. Bogen beskriver et nyt erfaringsområde i dansk litteratur. En dybt personlig og poli­tisk bog, der kan læses som både et digt, et kollektivt vidnesbyrd og en dokumenta­tion af forholdene i adoptionsindustrien. Samtidig er bogen et vigtigt indspark i den aktuelle debat om transnational adoption, en debat der i mange år har været domine­ret af adoptanter og dem, der arbejder i adoptionsindustrien. Nu bliver debatten beriget en stemme, som er den adopteredes egen. Maja Lee Langvad (f. 1980) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2006 med den konceptuelle digtsamling Find Holger Danske. Fra 2007-2010 boede hun i Seoul, hvor hun var en del af et adoptionskritisk miljø. Hun har arbejdet sammen med videokunstnere, komponister og teaterinstruktører i både Danmark og Sydko­rea. Hun arbejder performativt med sine tekster og har fremført dele af HUN ER VRED – Et vidnesbyrd om transnational adoption på bl.a. Overgaden – Institut for Samtidskunst.

Skriftserie for ny dansk litteratur #3 er lavet i samarbejde mellem Forlaget Gladiator og Vestjyllands Højskole. Skriftserien indeholder bidrag af en lang række forfattere og billedkunstnere med tilknytning til Gladiator. Overskriften for skriftserien er Billedmageri & Social indignation — Utopi & Politisk digtning. Denne overskrift er ikke grebet ud af den blå luft, men valgt på baggrund af nogle tendenser, som redaktionen for skriftserien mener at have kunnet spore i de seneste års litteratur. Den sociale indignation ses som bekymring for samfundets udvikling i almindelighed, ét tema er marginalisering af de svage, bl.a. de psykiske syge, og hvad det i det hele taget vil sige at være normal, indvandring etc. Et andet tema er den globale opvarmning og hvad de klimatiske forandringer kommer til at betyde nu og her og på sigt. Med skriftserien ønsker redaktionen, forfattere og forlag at skabe ny dansk litteratur, som fortæller om vor tids situationer i et sprog, som taler til vore tids unge. Skriftserie for ny dansk litteratur giver et billede af tiden, som rækker ud over teksterne.

Bogen ligger i forlængelse af Maja Lee Langvads me­get roste debut Find Holger Danske fra 2006. På samme måde som i debuten stiller forfatteren en række spørgsmål til forskellige familiemedlemmer og til sig selv. Denne gang er spørgsmålene stillet efter mødet med de biologiske forældre, som også indgår i en fotoserie i bogen. Langvad viser os, at historien ikke slutter, der hvor ‘Sporløs’ slutter. Maja Lee Langvad (f. 1980) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2006 med den konceptuelle digtsamling Find Holger Danske. Fra 2007-2010 boede hun i Seoul, hvor hun var en del af et adoptionskritisk miljø. Hun har arbejdet sammen med videokunstnere, komponister og teaterinstruktører i både Danmark og Sydko­rea. Hun arbejder performativt med sine tekster og har fremført dele af HUN ER VRED – Et vidnesbyrd om transnational adoption på bl.a. Overgaden – Institut for Samtidskunst.

»Maja Lee Langvad kandiderer til at blive årets debutant. Det er meget, meget længe siden, jeg har læst så original og overrumplende og goddamn vedkommende en debutbog.« - Lars Bukdahl, Weekendavisenfind din indre svinehundfind din indre ulvehundfind din indre fårehundfind din indre hønsehundMaja Lee Langvad debuterer med konceptuel digtsamling om identitet, adoption, integration og danskhed. En usædvanlig digtbog, hvor teksterne genremæssigt placerer sig et sted mellem debatlitteratur og konceptuel digtning. Maja Lee Langvad arbejder koncentreret, sprogligt og litterært med identitetsproblematikken, men forholder sig også til ikke-litterære genrer som spørgeskemaer, ordbogsopslag og egne adoptionsdokumenter. I anden halvdel af bogen kredser forfatteren mere direkte om, hvad det vil sige at være dansk, og stiller i en række tekstcollager og satiriske tekster om Holger Danske, Holger Nydanske og Holger Udanske skarpt på de fordomme, der præger debatten om danskere og ´de fremmede´. Maja Lee Langvad (f.1980) har gået på forfatterskolen, er medredaktør på det litterære tidsskrift Banana Split og har indgået i flere kunstneriske samarbejder, der bl.a. har kunnet ses på Århus Kunstbygning.» Hårdtslående humor. Noget i vore dage desværre så sjældent som et fint gennemført poetisk-politisk koncept. På én gang cool og dybt engageret, basal og velgørende klar i spyttet.« - Erik Skyum-Nielsen, Information». pudsige, ofte satiriske ordlege. En ny tone i indvandrerdebatten (er) slået an - med lidenskab og humør.« - Ole Møller, Frederiksborg Amts Avis»Raffineret konceptdigtning om identitet, integration og danskhed . Bogens form og stof går på raffineret vis op i en højere enhed.« - Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad